Indiefavorit gæster Roskilde

En af tidens største navne på den alternative rockhimmel gæster Roskilde Festival.

Forsanger Justin Vernon styrer det amerikanske band Bon Iver, som gæstede Falconer Salen i november. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Rosenauer
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indiebandet Bon Iver, der for nylig gæstede Falconer Salen på Frederiksberg til fine anmeldelser, er netop annonceret til næste års Roskilde Festival.

Amerikanske Bon Iver katapulterede sig ind på den alternative rocks stjernehimmel i 2008 med albummet For Emma, Forever Ago, som efter sigende blev til i en afsidesliggende hytte i det nordvestlige Wisconsin. Her skrev en kyssesygeramt forsanger Justin Vernon sig ind i hjerterne på tusindvis af fans over hele verden, og har siden været en efterspurgt vare hos diverse koncertbookere i ind- og udland.

Bon Iver udgav i år sit selvbetitlede studiealbum nummer to, som endnu en gang er udskreget som et af årets bedste.

Ingen tvivl om, at Roskilde Festival, der blev beskyldt for et pauvert musikprogram i sommer, har skudt papegøjen ved at kunne tilføje Bon Iver til et musikprogram, der allerede nu tæller islandske Björk og legenden Bruce Springsteen (ikke officielt bekræftet af festivalen, red).