Læn dig tilbage i sofaen, sæt læberne til kaffekoppen, og bliv klogere på en ikke så fjern, men for menneskeheden altafgørende fremtid.
I TV-serien »Mars« kæmper et internationalt hold af forskere og astronauter for at gøre den røde planet beboelig. Men at skabe et nyt hjem på et sted, der direkte skyr liv, er – og bliver formentlig også i virkeligheden – vores største udfordring. Ud over de brutale fysiske forhold optrappes konflikter mellem myndighederne, de enkelte videnskabsfolk og ikke mindst magtsyge, private investorer, og pludselig har vi at gøre med yderst jordnære problemstillinger, selv om vi er mindst 55.758.006 kilometer fra vores blå planet.
Under et astronautkursus på Space Camp i Huntsville, Alabama, fik Berlingske mulighed for at tale med flere af skaberne og de medvirkende i anden sæson af serien, der har premiere på National Geographic søndag aften.
»Det er vigtigt for menneskeheden at skabe nye muligheder for os selv – det er simpelthen det, der driver os som art. Og her er Mars den næste store udfordring,« siger den franske skuespiller Clémentine Poidatz, der har en fremtrædende rolle i serien.
»Det er tankevækkende i serien, at nogle af vores skarpeste hjerner risikerer deres liv for os, og samtidig er resten af os i gang med at smadre vores hjemplanet. Men det er netop derfor, at vi har brug for en TV-serie som »Mars« lige nu, for vi har brug for at drømme. For verden kan være så deprimerende, og de yngre generationer har brug for at lære at drømme om noget andet og noget mere,« siger Clémentine Poidatz og understreger, at hvis det sker i vores livstid, at vi kommer til Mars, så vil det ændre alt.
»Så er vi ikke centrum af universet længere, for så bor der mennesker her på Jorden, men også millioner af kilometer væk. Det ville være sundt for os,« siger hun.
Mange håndtag at skrue på
Modsat langt de fleste sædvanlige TV-serier lader »Mars« sig ikke nøje med at give seerne et fiktionsdrama. I stedet krydres fiktionen med interview med nogle af nutidens store tænkere – eksempelvis Tesla-direktør og raketentusiast Elon Musk samt en lang række eksperter inden for forskellige typer videnskab. De kommenterer løbende de udfordringer, som skuespillerne i serien udsættes for. Og da det jo er National Geographic, der skaber serien, er der sågar plads til minidokumentarer fra nutiden i de enkelte afsnits spilletid. For eksempel handler afsnit fire i sæson to om en epidemi, der bryder ud på rumstationen på Mars, og hvordan en investor ønsker at maskere for offentligheden, at dette har fundet sted. Dette krydsklippes med en virkelig epidemi i Sibirien, hvis alvor de russiske myndigheder har forsøgt at skjule gennem de seneste år.
Ifølge Dee Johnson, der er producer på serien, er der gjort meget for at finde den korrekte balance mellem interviews, dokumentar og drama.
»Det er klart, at vi i et show så unikt som dette har nogle særlige håndtag at skrue på, og vi har givet lidt mere plads til de enkelte karakterer i dramaet her i anden sæson. Men det betyder ikke, at seerne lærer mindre. Vi kan formidle viden gennem alle formaterne i serien,« siger hun.
Nogle af de roller, der fylder mere i de nye afsnit, er de private investorer inden for rumfart. De, der svarer til virkelighedens Elon Musk og Sir Richard Branson. Disse personer har aktionærer, der skal tilfredsstilles, og derfor kan deres valg virke noget mere kyniske end eksempelvis seriens pendant til NASA.
»Det er voldsomt vigtigt for os, at det ikke bliver kampen mellem »de gode« og »de onde«. Ligesom i dokumentarsektionerne forsøger vi at få tilpas mange grå nuancer i dramaet,« fortæller producer Dee Johnson.
Serien er baseret på Stephen Petraneks bog »How We'll Live on Mars«. Petranek har været chefredaktør for magasinet Discover og haft redaktørroller for videnssektionerne på The Washington Post og Life Magazine. Han har ikke skrevet bogen som science fiction-underholdning, men som en påmindelse om en meget mulig fremtid.
»Inden for 20 år lever der mennesker på Mars – det bliver nødvendigt,« skriver han blandt andet i sin bog.
Han mener, at den røde planet er menneskehedens helt essentielle backupplan, når ressourcerne på Jorden slipper op, eller klimaet har forandret sig i katastrofal retning. Dette er gået op for både flere myndigheder og for entreprenører som netop Musk, Branson og Jeff Bezos.
»Chokerende nok har vi haft teknologien til at rejse til Mars i over 30 år. Og lige nu har vi den nødvendige viden til at transformere Mars til en beboelig planet næsten inden for rækkevidde,« siger han.
Det første af seks afsnit af anden sæson kan ses søndag på National Geographic kl. 21.00. Serien kan også streames fra National Geographic + via Yousee – og snart også Stofa og Viaplay. Første sæson kan ses på Netflix.
