Imperial åbner igen med ny titel

Efter en massiv ombygning genåbner Imperial onsdag d. 25. september, og kan nu bryste sig af en helt ny titel.

Sådan ser der ud i en nyrenoveret biografsal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Imperial
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Biografen kan nu kalde sig verdens største Dolby Atmos-biograf, der på almindeligt dansk bedst beskrives som en biograf med et nyt og avanceret lydsystem.

Biografgængere kan glæde sig til en helt ny lydoplevelse, når de igen sænker sig ned i de dybrøde sæder. Et væld af nye højtalere og hele 64 nye lydkanaler skal være med til at optimere lyden.

Dolbys nyeste og mest avancerede lydsystem, Dolby Atmos 3D, vil gøre filmoplevelsen meget federe. På de film, som udkommer med Dolby Atmos-lyd, vil det være muligt at opleve et lydbillede i 3D. Med langt flere højtalere end hidtil, som desuden placeres både foran, bagved, rundt om og over publikum, opnås et mere nuanceret og komplet lydbillede.

Lærred og stole bliver også en oplevelse i sig selv. Billedet på det nye lærred bliver 40 % større end det gamle. Og for at få plads til et større lærred har man sløjfet tre rækker stole, så der nu er 1002 siddepladser i den store sal.

Imperial fejrer genåbningen med en Dolby Atmos kavalkade, der blandt andet byder på film som Pacific Rim, The Wolverine, Man of Steel og Hobbitten.