Illegal film fejrer triumf i Berlin

En mystisk film om en mand og hans hund fra den politisk forfulgte iranske instruktør Jafar Panahi er foreløbig det bedste bud på en Guldbjørn-vinder.

Jafar Panahis instruktørkollega Kamboziya spiller Panahis alter ego i »Closed Curtain«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Mange holdt vejret i Berlin, da den iranske instruktør Jafar Panahis film »Closed Curtain« i går havde premiere i Berlinalens hovedkonkurrence. Jafar Panahi er den fremmeste af Irans mange filminstruktører, der bliver udsat for politisk-religiøs forfølgelse. Han sidder i øjeblikket i husarrest og er blevet tildelt 20 års forbud mod at lave film.

Panahis skæbne bliver omhyggeligt monitoreret af Berlinalen, der for to år siden lod en symbolsk plads stå åben i sin jury til den forfulgte instruktør. Stor var overraskelsen på festivalen, da det efterfølgende lykkedes Panahi at sætte et filmhold sammen, klippe og smugle sin film ud fra Iran, så at den kunne komme med i konkurrencen.

Her kunne man have frygtet, at filmen, der selvsagt er blevet til under yderst vanskelige forhold, mere ville vise sig at være et politisk statement end en egentlig kunstnerisk oplevelse. Lettelsen var derfor stor i Berlin, da det viste sig, at filmen er begge dele: En nuanceret og kraftfuld protest mod knægtelsen af den kunstneriske frihed, men også en filmisk nyskabende og underholdende oplevelse.

»Filmen har et stort potentiale for at vinde Guldbjørnen. Dels er det generelle felt i år svagt, dels er det den film, der har størst politisk slagkraft med lige så store humanistiske værdier. Noget som Berlinalen har tradition for at honorere,« vurderer programchef på den københavnske filmfestival, CPH PIX, Thure Munkholm.

Og det på trods af at hele filmen er optaget i en villa ved havet, hvor filmens karakter sidder og skriver på et manuskript. Hans eneste selskab er en trofast hund, og filmens første store øjeblik opstår, da hunden lægger sig på fjernsynets fjernbetjening og kommer til at tænde for et indslag i den iranske TV-avis. Det handler om, at styret nu har erklæret hunde for urene, og derfor opfordrer iranere til at slå hunde ihjel. Manden styrter ind og slukker for indslaget, som om at det kunne traumatisere den stakkels hund.

Scenen fik latteren til at buldre i Berlinalens festivalpalads, indtil TV-indslaget fortsætter på skærmen. Her ser vi en hund blive banket ihjel, så blodet sprøjter. Hurtigt forstummede latteren, idet man forstår, at Panahi er i gang med en tragisk-komisk beskrivelse af sin tilværelse i husarrest. Også han er blevet dømt uren.

Ved en efterfølgende pressekonference optrådte Panahi ikke selv, som mange havde håbet på, men hans instruktørkollega Kamboziya Partovi, der spiller Panahis alter ego i filmen. Mange spurgte til styrets forventede repressalier mod Panahi, men ifølge hans kollega, har overtrædelsen af filmforbuddet ikke haft konsekvenser endnu. Andre spørgsmål, som hvordan filmen var kommet ud af Iran, svarede han ikke på, og man fornemmede en forståelig uvilje hos Partovi mod at ydmyge styret i Teheran yderligere.

»Det er selvfølgelig svært at arbejde på de her vilkår, og vi ved ikke, hvad fremtiden vil føre med sig som følge af denne film. Men det er meget sværere at lade være med at arbejde. Vi gik i gang med at skrive, uden at vide om filmen nogensinde ville nå et publikum. I dag er vi glade for, at den gjorde det,« sagde Partovi.