Ildsjælen, godsejerinden og ridderne om det runde bord

Et unikt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv, kommunen og to meget forskellige iværksættere skal sætte Lejre på det kulturelle danmarkskort. Første projekt bliver uropførelsen af et helt nyskrevet scenisk oratorium, »13 Oder til Maria«, Allehelgensaften i den smukke, gamle lade på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø.

Sananda Solaris og Birgitte Israelsen i den ombyggede lade på Sonnerupgaard, der med sin rustikke konstruktion og fantastiske akustik skal danne rammen om uropførelsen af »13 Oder til Maria« og – hvis det står til de to kvinder og det lokale erhvervsliv – mange andre kulturbegivenheder de kommende år. Foto: Nikolaj Linares Fold sammen
Læs mere

Umiddelbart er de et umage makkerpar – Sananda Solaris og Birgitte Israelsen. Den ene med en fremtoning som en vilter trold, klædt i lag på lag af posede bukser og trøjer under en lang pelskåbe. Den anden i stilfuldt kontorantræk med hvid skjorte, stram sort nederdel og pæne sko.

Alligevel har de to kvinder meget til fælles. De er begge opvokset på landet, de har begge en stor vilje til at gennemføre, hvad de sætter sig for, og de brænder begge for det projekt, de har arbejdet sammen om det seneste halve år. Nemlig at skabe en ny teater- og musik­scene på godset Sonnerupgaard i Hvalsø, der kan blive et kulturelt kraftcenter for områdets beboere og sætte midtsjællandske Lejre Kommune på det kulturelle danmarkskort – helst også på verdenskortet.

Første skridt tages Allehelgensaften, fredag 31. oktober, hvor den store ombyggede lade på Sonnerupgaard danner rammen om uropførelsen af det sceniske oratorium »13 Oder til Maria«. Sananda Solaris har skrevet teksten, den tyske komponist og dirigent Heinz Walter Florin har komponeret, den danske sopran Lisa Tjalve, der har skabt sig en karriere i Tyskland, er solist, mens skuespilleren Nukaka Coster-Waldau binder den musikalske fortælling sammen. I alt 14 sangere og musikere er på scenen.

Efter koncerten på Sonnerupgaard fortsætter »13 Oder til Maria« til Roskilde Domkirke, Helligåndskirken i København og Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Der er også planer om en Tysklands-turné.

Men det er kun begyndelsen. Står det til de to kulturelle iværksættere, skal Sonnerupgaard fremover lægge hus til mindst én årlig kulturfestival – gerne flere – hvor både lokale og internationale kræfter får lejlighed til at folde sig ud. Og på længere sigt er det ambitionen at ombygge den gamle svinestald på Sonnerupgaard til helårsteater.

Historiske bygninger

Vi møder de to kvinder i den smagfuldt indrettede dagligstue i Sonnerupgaards hovedbygning fra 1877 – selve godset kan datere sig helt tilbage til 1341. Birgitte Israelsen – eller »godsejerinden«, som hun i spøg kalder sig – har sørget for en lille anretning med kaffe, diverse pålæg og godsets hjemmebagte stenalderbrød, og Sananda Solaris kaster sig begejstret over traktementet.

»Mit vækkeur ringede ikke, så jeg er lige stået ud af sengen,« erklærer hun.

Birgitte Israelsen er uddannet cand.merc. og havde i en årrække arbejdet i bl.a. Rockwool og DLG, da hun og hendes mand i 1996 købte Sonnerupgaard, der ud over hovedbygningen bestod af en masse tomme avlsbygninger i dårlig stand. Mens hendes mand primært var interesseret i de 210 hektar landbrugsjord og skov, besluttede Birgitte Israelsen sig for at gøre en forretning ud af bygningerne. Gradvist fik hun sat flere og flere af de gamle stalde og lader i stand og indrettet dem til værelser, kursusfaciliteter og festlokaler. I dag har Sonnerupgaard plads til 180 overnattende gæster og kan dække op til 400 mennesker til bespisning. Og det første års omsætning på bare 685.000 kroner er vokset til mere end det tidobbelte.

»Jeg har brugt mange mentale kræfter på den udvikling, men nu føler jeg, at jeg har overskud til at kaste mig over noget andet også,« siger hun.

Muligheden indfandt sig, da dansk-iranske Sananda Solaris – der tidligere bar navnet Veronika Kær – for et år siden flyttede ind i et lille hus bare en kilometer fra Sonnerup­gaard. Hun er uddannet instruktør fra Statens Teaterskole, har iscenesat på bl.a. Gladsaxe Ny Teater og Det Kongelige Teater og arbejder desuden som manuskriptforfatter. Nu har hun stiftet det alternative Teater Solaris med det erklærede formål at »genetablere teatret i lokalsamfundet som det kunstneriske sted, hvor håndværkere og leverandører fra flere brancher er med til at skabe teatret som en større helhed og skrive en fælles historie«.

»Vi skal sætte teatret tilbage i de historiske rammer i stedet for hele tiden at bygge nye kulturbygninger i glas og stål, som mangler både historie og rødder,« siger hun. »Det er vigtigt, når man går ind i et teater, at det ikke bare er en bygning, men et sted, som også har en historie. Og Sonnerupgaard ligger et vigtigt sted – vi er i vikingernes vugge, og en masse historie er forbundet med det her sted.«

Birgitte Israelsen bryder ind, mens hun peger ud af vinduet: »Man siger, at Gøngehøvdingen i sin tid holdt hvil under det gamle egetræ derude – det stod der også i 1600-tallet, i dag er det fredet.«

Det runde bord

Selv om ambitionen er at skabe teater af international standard på Sonnerupgaard, er det lokale engagement og inddragelsen af lokale kræfter en vigtig del af de to iværksætteres vision.

»Der, hvor jeg voksede op, havde vi et forsamlingshus, hvor der blev spillet teater, som alle var involveret i. Og i gamle dage var det jo sømænd, der trak i snorene til kulisserne på teatret, og de lokale syersker, der syede kostumerne. Der var sammenhængskraft, og folk havde et forhold til deres teater,« siger Sananda Solaris.

»Vi vil gerne skabe et åbent kulturelt centrum, hvor man inviterer borgere og andre lokale kræfter ind. Og det er det, der allerede er ved at ske. Vi har skabt et »roundtable« af folk fra kommunen og nogle af lokalområdets største virksomheder, som bakker os op både praktisk og økonomisk. Hvis det ikke var for den lokale opbakning, havde det her projekt slet ikke kunnet lade sig gøre.«

Birgitte Israelsen supplerer: »Ved at gå sammen med de kræfter, vi har herude, kan vi skabe noget unikt, som man ikke behøver rejse ind til København for at opleve. Vi vil gerne være med til at sætte Lejre på landkortet og vise, at vi godt kan herude på landet.«

Kim Kanstrup, direktør i SuperBrugsen i Hvalsø, var den første »ridder«, der satte sig ved det runde bord. Han fik hurtigt trukket en anden lokal virksomhedsleder, Stefan Vestergaard fra aircraft service-firmaet Vestergaard Company, ind i kredsen samt skabt kontakt til Lejre Kommunes kultur- og erhvervsafdelinger.

»Det var især elementet af borgerinddragelse og det, at vi kan hjælpe hinanden med at sætte Hvalsø – og Lejre – på landkortet, der gjorde mig hooked på projektet. Og selvfølgelig de muligheder, der også ligger i det for erhvervslivet,« siger Kim Kanstrup.

»I Hvalsø Brugsforening lavede vi for nogle år siden en strategiplan, hvor det overordnede mål netop var at sætte Hvalsø på landkortet, og i øjeblikket er kommunen i gang med et byfornyelsesprojekt i Hvalsø på 11.000 kvadratmeter. Det er en del af kommunens vision, at Lejre Kommune skal vokse, men hvis vi fortsat skal have held med at trække nye borgere til, skal vi kunne tilbyde andet end en kort transporttid til København. Der skal også være kulturtilbud og mulighed for at handle ind på fornuftig vis. Vi skal have hele paletten, og her er Sanandas og Birgittes projekt en vigtig del.«

Stefan Vestergaard ser samme potentiale: »Jo mere kultur, vi kan få til Lejre, jo bedre. Når man driver virksomhed i området, er et aktivt kulturliv med til at give flere mennesker lyst til at flytte hertil,« siger han.

SuperBrugsen har foreløbig støttet projektet med 20.000 kroner, mens Vestergaard Company har bidraget med materialer og arbejdskraft til fremstilling af forestillingens kulisser. »13 Oder til Maria« har også modtaget økonomisk støtte fra en række andre lokale sponsorer samt fra Realdania, og endelig har Lejre Kommune bidraget med 60.000 kroner.

Lakmusprøven

»Vi støtter projektet, fordi vi ønsker, at der kommer nye aktiviteter til kommunen,« siger Claus Jørgensen (SF), formand for kommunens kultur- og fritidsudvalg.

»Vi har allerede et meget velfungerende kultur og fritidsliv, men vi vil gerne have endnu mere. Det her projekt kan for det første bringe noget nyt, nemlig opera og et stort teater, det har vi ikke i Lejre. Og så er vi også meget positive over for tankerne om at involvere erhvervsliv og andre organisationer.«

Han håber, at netop inddragelsen af erhvervslivet i arbejdet med at skabe nye kulturtilbud i Lejre vil give en synergieffekt, så der fremover kan laves endnu større kulturelle arrangementer. Om bukserne også holder til at etablere et fast helårsteater på Sonnerupgaard, som Sananda Solaris og Birgitte Israelsen drømmer om, er han mere usikker på.

»Vi har haft det oppe at vende, men det er ret dyrt at have eget egnsteater, det har vi ikke råd til lige nu. Men hvis det lykkes at få sponsorer og erhvervslivet med, kan det måske lade sig gøre på længere sigt,« siger han. »Vi vil gerne gøre tingene mere på tværs, så det ikke er de samme, der involveres igen og igen.«

For Kim Kanstrup bliver Allehelgensaftens opførelse af »13 Oder til Maria« lakmusprøven på, om det lokale samarbejde kan bære andet og mere end det ene arrangement.

»Når vi forhåbentlig har bevist, at det hele ikke bare har været ord og luftige ideer, har vi et nyt arbejde med at sætte projektet op i skala ti,« siger han.

»Vi skal have styrket vores roundtable og få flere virksomheder ind. Vi har talt med flere undervejs, som har været positive, men også lidt forbeholdne – vi er blevet præsenteret for mange ideer gennem tiden, og de fleste er ikke rigtig blevet til noget. Det her er en stor mundfuld. Men hvis 31. oktober bliver en succes, vil det hele alt andet lige blive meget lettere.«