»Jeg kan ikke lide at føle mig hjemme, når jeg er ude,« har den britiske dramatiker George Bernard Shaw (1856-1950) engang sagt.

Det vil de fleste rejsende kunne skrive under på – man rejser jo netop ud for at opleve noget andet end det derhjemme, men omvendt vil de fleste også kunne skrive under på, at det er besværligt og nogle gange ligefrem utrygt at være uden for den hjemlige ramme.

Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvorfor? Hvor meget? Der er masser af ubesvarede spørgsmål på rejsen, og derfor køber de fleste rejseguides som »Turen går til Paris«, »Spis med Anders Grøndahl i Rom« og Lonely Planets »Discover Australia«, inden de rejser ud.

»Rejseguiden skal åbne op for verden, guide til gode oplevelser og lære folk noget om det sted, de rejser til, så de kommer klogere og gladere hjem,« siger Thomas Linder Kamure Thomsen, rejsebogschef på Politikens Forlag, der udgiver Danmarks mest solgte rejseguide, »Turen går til«.

Forlaget, der i dag har en stor portefølje af både skøn-, fag- og rejselitteratur, er faktisk byget på rejseguides. Forlagets grundsten – dets første bog overhovedet – var »Turen går til Østrig«, der udkom i 1952. I dag findes der 99 udgaver af »Turen går til«, og forlaget sælger årligt 250.000 eksemplarer, hvilket svarer til en bog til hver 10. husstand. Hertil kommer guide-serierne »Kort og godt« samt »Med familien i...«.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at trykte rejsebøger solgte godt i en tid, hvor stort set alle rejser med en smartphone i lommen. Hvorfor ikke bruge dén? Der findes jo masser af oplysninger - endda gratis - på nettet og særlige rejseapps?

»For ti år siden var vi lidt nervøse for rejsebogens fremtid, fordi det er så nemt at hente oplysninger på nettet, både derhjemme og via mobil, når man er ude at rejse. Men det viser sig faktisk, at vi fordelt over årene ligger på indeks 110-112, hvilket vil sige, at salget af rejsebøger er steget 10-12 procent årligt,« siger Mette Pedersen, produktchef i Indeks Retail, der står bag boghandlerkæden Bog & idé.

Hun peger på flere årsager til det stigende salg. Folk rejser generelt mere, og de tager på flere mindre rejser, f.eks. korte storbyferier, og her ønsker de at forberede sig godt, så de får mest muligt ud af tiden.

»Man har brugt flere tusinde kroner på rejsen, og så vil man godt bruge 200 kroner på en guide,« siger Mette Pedersen.

Når folk ikke har skiftet den trykte guide ud med nettet og rejseapps skyldes det efter hendes vurdering, at den trykte guide er et minde om ferien, at den er lettere at orientere sig i end en rejseapp, og at guidebøger i dag opdateres med nye udgaver hvert andet år, hvilket bl.a. gælder Lonely Planet og »Turen går til«.

»Man får forholdsvis friske oplysninger, og så giver bogen et godt overblik. Sidder man på nettet, kan man nemt misse noget,« siger Mette Pedersen.

Apps giver ikke samme overblik

På Politikens Forlag er salget efter finanskrisen steget med to-tre procent årligt. Når stigningen ikke er større, forklares det med, at der er komme nye konkurrenter, bl.a. danske oversættelser og mere kompakte versioner af de engelsksprogede guides fra Lonely Planet og den nye Vide Verden-storby-serie fra Aarhus Universitetsforlag (se artiklen på højre side af dette opslag), som retter sig mod folk, der vil have mere dybtgående information om kultur og historie.

Også på Politikens Forlag frygtede man, at rejseapps ville tage over. Når Thomas Linder Kamure Thomsen for fem-seks år siden mødtes med internationale kolleger, fortalte de, at de var i fuld gang med at udvikle apps.

»Alle havde en forventning om, at det var fremtiden, men et par år senere slog man det lidt hen. Her på forlaget var vi også nogle af de første, der lavede apps, men vi er stoppet med det og laver i stedet e-bogs-udgaver, som man kan have med på sin mobil, telefon eller tablet,« siger Thomas Linder Kamure Thomsen.

I dag sælger Politikens Forlag én e-bog for hver gang, der sælges 20 trykte rejseguides, og forventningen er, at salget af e-bøger vil stige.

»Det optimale er en kombination af en trykt bog og noget elektronisk, men hverken vi selv eller andre har fundet modellen for, hvordan man gør det. Den GPS-styrede teknologi, hvor mobilen selv registrerer, hvor brugeren befinder sig, og automatisk giver informationer om stedet, er til stede, og et engelsk forlag har prøvet at lave en meget dyr app til en guide til London, men som bruger mangler man det overblik, som den trykte guide giver,« siger Thomas Linder Kamure Thomsen.

Netop det manglende overblik er ifølge ham en afgørende årsag til, at de nye medier ikke er slået igennem.

»Når man sidder med en trykt guidebog i hånden, så er det meget tydeligt, at den er meget nemmere at overskue, og hele ideen med en guidebog er jo netop at gøre stoffet overskueligt og nemt og hurtigt at finde rundt i. Vi arbejder hele tiden med at forbedre navigationen i bøgerne. Det skal være nemt af finde fra omtalen af attraktioner til kort og vice versa,« siger Thomas Linder Kamure Thomsen.

Med til at forme kulturen

De første udgaver af »Turen går til« var meget leksikale. Senere begyndte man at give oplevelsen og reportagesproget mere plads, men det brød læserne sig ikke om, og derfor har man nu et nyt koncept.

»Vi bevæger os væk fra det meget reportage-agtige. Vi skal være præcise uden at blive for leksikale,« siger Thomas Linder Kamure Thomsen, der peger på yderligere en årsag til, at folk foretrækker den trykte bog: De vil i ferien gerne være fri for at bruge mobilen for meget, for hvis de gør det, så vil de også begynde at tjekke mails og andre ting.

Rune Andersen, der er cand.mag. i mellemøststudier og har skrevet en ph.d. om rejse- og turistlitteratur, fortæller, at rejseguiden opstod i 1820ernes England, hvor forfatterinden Mariana Starke skrev en guide til Frankrig og Italien. Her kunne man hurtigt finde systematiserede oplysninger om attraktioner, overnatningsmuligheder, restauranter og rutebeskrivelser, og bogen havde et praktisk format.

Kort tid efter begyndte forlæggere som John Murray i Storbritannien og Karl Baedeker i Tyskland at udgive guides efter samme opskrift.

»Det blev på det tidspunkt interessant at lave en ny litteraturform, fordi industrialiseringen ændrede samfundet. Indtil da havde rejser været for nogle få – aristokratiet og videnskabs- og pilgrimsrejsende - men med industrialiseringen fik mange flere råd og tid. Tiden blev opdelt i arbejds- og fritid og tid til at rejse, og dermed opstod der et behov for rejseguides,« siger Rune Andersen.

Selv om guides i dag er udstyret med farvefotos og avancerede kort, adskiller de sig grundlæggende ikke fra Mariana Starkes guide, hverken med hensyn til form eller synet på turisme som forlystelse. Og ifølge Rune Andersen er bøgerne ikke kun guides til turistmålet. De er også med til at forme det, fordi man ønsker at tilfredsstille turisternes forestillinger om kulturen på det pågældende sted.

»Kulturen i det pågældende land vil rette ind efter guidebogen. F.eks. vil samer i Lapland iklæde sig nationaldragter, når de optræder for turister, og bagefter vil de tage dem af, trække mobiltelefonerne frem og sætte sig ud i deres biler. Noget tilsvarende sker mange andre steder i verden, hvor turister vil møde den oprindelige kultur. I Egypten, hvor mavedansen var forsvundet, har man importeret mavedansere fra udlandet for at opfylde turisternes forestillinger om det ægte Egypten!«