Ikke KUN for børn

Harry Potter-læsere må finde sig i intellektuelle pegefingre. Men Rowlings magiske univers tiltrækker ikke kun børn - faktisk finder man nogle af de helt tunge drenge i fanskaren.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ser man sig omkring i morgentoget på vej mod København, er Harry Potter ikke en sjælden gæst blandt de opslåede morgenaviser. Harry Potter og hans venner fænger bredt - faktisk er Danmarks tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen en af de mange voksne fans. Han har tidligere i Berlingske Tidende erklæret sig som Harry Potter fan - og gør det gerne igen.

»Jeg har slugt dem alle sammen. Og jeg må sige, at der jeg klokken to om natten nåede frem til side 766 i den femte Harry Potter bog, lukkede jeg den med et suk og med håbet om, at det ikke varer alt for mange år inden den næste bog udkommer.«

Men hvad er det Harry Potter kan? Ifølge den tidligere udenrigsminister, så handler Harry Potter-bøgerne grundlæggende om kampen mod det onde.

»Ikke kampen mellem det gode og det onde, for der er ikke så mange moraliserende pegefingre. Men kampen mod det onde. Men bøgerne fortæller også om, hvordan kampen mod ondskaben bestandig hæmmes af alle dem, der ganske vist ikke selv er en del af det onde, men som har alle mulige begrundelser for ikke at ville erkende det onde, og for ikke at gøre noget ved det. Og det er måske bøgernes stærkeste holdningsbudskab. Da jeg sidste sommer læste Harry Potter, havde jeg i hvert fald svært ved ikke at trække paralleller til debatten ude og hjemme om Irak-krigen og kampen mod terrorisme. Og jeg er ganske tryg ved, at millioner af børn læser Harry Potter. For det indpoder dem nogle holdninger om, at man skal tage kampen op. Jeg er helt klar over, at denne forklaring på budskabet i Potter-bøgerne vil få mange pædagoger til gå i chok og smide Potter-bøgerne på bålet - men det vil næppe forhindre børnene i at læse dem.«

Glad for Dumbledore
Men det er ikke kun udfra en moralsk eller politisk målestok, at Uffe Ellemann-Jensen finder Harry Potter interessant. Han er også parat til at dykke ind Harry Potter-universet, og det er med glød i stemmen, at han fortæller om sin ynglingspersonage.

»Jeg er selvfølgelig først og fremmest glad for Harry selv. Men jeg er også meget svag overfor Dumbledore. Han er sådan en god sikkelse, der giver tyngde i både substans og tid. Dumbledore er stadig en mystisk skikkelse, som går langt tilbage. Jeg mener, at han er den figur, der danner den store mystiske forbindelse mellem fortid og nutid. Men der er mange andre vidunderlige skikkelser i bogen. Glitterik Smørhår, som han hedder på dansk, er også en dejligt tegnet skikkelse.«

Potters tiltrækningskræft på voksne er blevet forklaret med vores søgen efter tryghed. Og den engelske forfatter og litteraturhistoriker A.S. Byatt, har sagt, at Harry Potters univers »...er skabt til mennesker, hvis liv er begrænset til TVs tegneserie og de overdrevne (...) spejlverdener bestående af komedieserier, realityprogrammer og sladder om de kendte.«

Men det vipper ikke Uffe Ellemann-Jensen af fan-pinden.

»Jeg har besluttet mig for, at den britiske litterat bare er en af de smagsdommere, som man ikke behøver at tage alvorligt. Jeg ved ikke, om børn og voksne opfatter fortællingen meget forskelligt, men jeg kan godt sige, at jeg opfatter mig selv på det punkt som en meget barnlig voksen - og det skal man nok være for at få det fulde udbytte af den.«

Følger med til det sidste
Der er mange spekulationer om udviklingen af Potter-universet. Uffe Ellemann-Jensen er bange for at Harry Potter vil blive for voksen i de kommende bøger.

»Det ses jo allerede - og det er lidt synd. Men det får mig ikke til at lægge bøgerne til side. Jeg vil følge med til det sidste - og det vil jo, hvis udviklingskurven fortsætter, blive til en moppedreng på over tusinde sider.«

Han køber dog ikke spekulationerne om, at Harry Potter dør.

»Det vil simpelthen være alt for enkelt. Jeg forestiller mig noget meget mere udspekuleret. Man kan jo bare se Harrys onkel, han døde jo heller ikke rigtigt. Men vi må vente og se. Og jeg er heller ikke med på spekulationerne om, at hun lader sig friste til at strække succeen udover de syv lovede bøger. Hvad skulle hun med flere penge?«