Ikaros frygtede for sit liv: »Weekenden var pisseuhyggelig. Det var jo krig«

Balladen om Ungdomshuset ændrede Ikaros S. Ungarellis liv. I romanform giver han et indblik i, hvordan aktivisterne i miljøet dengang kæmpede i gaderne. I afmagt, siger han. Ikke fordi de var »voldspsykopater fra helvede«.

Gadekampe i København efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i 2007. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Flindt/Scanpix

Jeg stopper op ved Runddelen, skuer hen over krydset på opstillingen af pansere, tænder en cigaret og tager et dybt sug. Det er surrealistisk at se huset trone bag dem. Så smukt og kun et stenkast væk, og alligevel er jeg ude af stand til at komme nærmere. Det er taget fra os, og jeg ved, at vi aldrig får det tilbage.

Sådan beskriver Ikaros S. Ungarelli sit møde med Ungdomshuset på Jagtvej, efter at det blev besluttet, at huset ikke længere tilhørte ungdommen. For ti år siden, og som følge af flere års forhandlinger, stadfæstede Østre Landsret byrettens dom, der sagde, at brugsretten til Ungdomshuset på Jagtvej 69 tilhørte menigheden Faderhuset.

I marts 2007 blev huset ryddet, hvilket førte til alvorlige konfrontationer mellem Ungdomshusets brugere og politiet i gaderne på Nørrebro. En weekend, Ikaros S. Ungarelli beskriver i »Sort Brand«, der er udgivet af forlaget Baggaardsbaroner og en skønlitterær tekst baseret på hans egne oplevelser.

»Det var en voldsom en weekend, hvor jeg i øjeblikke frygtede for mit liv. Det er en sjælden følelse, når vi lever i så sikker en del af verden, men det er det tætteste, jeg nogensinde kommer på krig,« siger Ikaros S. Ungarelli, der efter krav fra forlaget skriver under pseudonym. Hans identitet er redaktionen bekendt.

Politiet har fået omkring 20 klager fra borgere, der føler sig dårligt behandlet af ordensmagten under urolighederne efter rydningen af Ungdomshuset. Voldsomme og uberettigede anholdelser, dårlig politiadfærd og helikopterstøj. Politiet har ifølge politiadvokaten i København, Anders Dorph, modtaget »omkring 20« klagesager efter urolighederne omkring Ungdomshuset, og det tal er ikke voldsomt stort, mener han. Ungdomshuset på jagtvej 69 ryddes. Foto: Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup.

»Sort Brand« er en beretning om en ung mand fra Næstved, som ikke føler sig hjemme, der hvor han kommer fra. Han er heller ikke velkommen. Folk råber ad ham på gaden, fordi han med sit tøj og sine piercinger ikke ligner alle andre. I Ungdomshuset på Jagtvej opdager han en ny verden og møder unge mennesker, der ligesom ham selv skiller sig ud. De har et livssyn, han kan forlige sig med, og snart bruger han al sin tid i det nye miljø.

»På facaden af huset på Jagtvej stod der 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede.« Det var sådan. vi følte samfundet så på os. Men i virkeligheden var vi alle vidt forskellige. Det eneste, alle havde til fælles, var, at vi ikke følte os accepteret eller respekteret af samfundet,« siger Ikaros S. Ungarelli.

Hjerteblod

I medierne blev Ungdomshusets tidligere brugere fremstillet som mennesker, der nød at smadre butiksvinduer og kaste med brosten, og det meste af dækningen dengang var skrevet af journalister, der ikke var til stede på gaden, siger Ikaros S. Ungarelli. Han siger også, at ingen nød det kaos, der dominerede Nørrebros gader dengang.

»Folk havde ikke lyst til at gøre, som de gjorde. For langt de fleste var det en refleks. Folk havde brugt seks år på forhandlinger og havde hele tiden sagt, at vi blev nødt til at finde en løsning, for ellers ville det gå amok. Og det var netop det, der skete, da forhandlingerne mislykkedes. Der skete en kortslutning, og så kom eksplosionen. Hele weekenden var pisseuhyggelig. Det var jo krig.«

»I dagene op til snakkede jeg med mange, der var bange for, at nogen skulle dø. Det hele var eskaleret. Tænk, hvis nogen havde fået en brosten i hovedet, så ville personen have været færdig. Morgenen efter, da det var blevet lyst, og vi kunne kigge hinanden i øjnene, var det tydeligt at mærke, at nattens begivenheder havde været livsforandrende for os. Det var med til at skabe et meget stærkt fællesskab.«

Ikaros S. Ungarelli siger, at beboerne på Nørrebro generelt bakkede op om aktivisterne. I »Sort Brand« beskriver han en episode fra en aften, hvor han i en sen nattetime har søgt tilflugt i en shawarma-biks. Et par sortklædte aktivister træder ind i butikken, hvor ejeren pludselig råber efter dem:

»Vent lidt, drenge!« siger han højt, og et kort øjeblik tror jeg, der bliver ballade, men så griner han over hele hovedet og roder under disken. »Her!«, siger han begejstret og rækker dem en sæk med falafler. »De er fra i går. De er stenhårde. Kast dem efter panserne.«

ARKIVSOLO - - DANMARK - ÅRTIET I BILLEDER - Mandag morgen den 5. marts påbegyndtes nedrivningen af ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro. Fold sammen
Læs mere

Det er snart ti år siden, at rydningen af Ungdomshuset fandt sted, men alligevel kan Ikaros S. Ungarelli stadig mærke det, han kalder folks fordomme. Han fortæller om en episode fra universitetet, hvor en pige, han aldrig havde mødt, ikke vil lade ham sidde ved samme bord som hende, fordi »han er sådan en, der slås med politiet«. Det er lang tid siden, at gaderne lå i røg, men det er ikke glemt, fastslår han.

»Det er mit fucking hjerteblod det her. Jeg vil fortælle de historier, der aldrig kom ud til almindelige mennesker. Det er svært at repræsentere en gruppe, der i lang tid har følt sig misrepræsenteret, men bogen er baseret på, hvad der skete i mit liv, og hvad der skete i mine venners liv dengang, så jeg tror, de fleste vil kunne se sig selv i bogen.«

»Sort Brand« er udgivet af det lille forlag Baggaardsbaroner, hvor ingen forfattere skriver under eget navn. Det er heller ikke vigtigt at vide, hvem der har skrevet hans egen bog«, mener Ikaros S. Ungarelli.

»Det vigtige er at indlede en samtale om, hvad der skete dengang. Mange begik fejl, og vi skal undgå, at det sker igen.«

Politiet anholder demonstranter på Nørrebrogade 1. marts 2007 efter rydningen af Ungdomshuset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.