Kultur

I strakt arm – vi skal også give støtte til det, vi synes meget dårligt om

Det var ikke mindst Stalins og Hitlers jerngreb om kulturen, der gav stødet til det politiske princip, der kaldes armslængdeprincippet, nemlig at politikerne nok kan bestemme rammerne, men ikke indholdet. Flere mener, at det princip er kommet under pres, senest med den meget detaljerede public service-kontrakt for DR.

DFs Morten Messerschmidt brød sig på ingen måde om Det Kongelige Teaters opsætning af skuespillet »Maskerade« – og det er han i sin gode ret til, mener fhv. teaterchef Morten Hesseldahl. Men når han kobler det med den kommende politiske aftale for nationalscenen, er det på kant med armslængdeprincippet. Her er skuespillerne Morten Hee Andersen, Peter Plaugborg og Marie Dalsgaard i fuld gang med Holbergs løjer, fotograferet af Natascha Thiara Rydvald.  

Kan man forestille sig et Danmark – eller Europa – i en ikke så fjern fremtid, hvor de politiske magthavere suverænt bestemmer, hvilke bøger folk må læse, hvilke kunstværker der må vises på museerne, hvilke film der kan produceres, og hvilke teaterstykker der må sættes op på landets teatre – og med hvilke skuespillere?

Nej, vel?