I Sønderjylland kan du ikke sige, du vil være komiker

Sidste sommer åbnede komikeren Thomas Warberg sin egen comedy club på Vesterbrogade. Hans nye oneman-show er skabt på scenen foran publikum, som har haft stor indflydelse på det endelige resultat.

Komikeren Thomas Warberg fortæller om sit nye show, som handler om menneskelige relationer, om hvordan vi behandler hinanden. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ydmyg ser den ud udefra, og meget er der heller ikke at komme efter, når man stikker hovedet indenfor. 52 mennesker er der plads til i Warberg Comedy Club, toilettet er det offentlige på Vesterbro Torv på den anden side af fodgængerfeltet, og hvis man vil have en øl, må man tage den bagefter på en af de nærliggende cafeer eller i Irma-butikken på det modsatte hjørne.

I Warberg Comedy Club er der helt og fuldt fokus på komikken. Og selv om Thomas Warberg joker med, at den eneste, der tjener penge på stedet, er dørpigen, for hun er på fast løn, så har han investeret så mange følelser i stedet, at han siger, han hellere vil flytte ud af sit hus, end han vil flytte ud af klubben.

»Grunden til at åbne klubben er meget egoistisk. Jeg har gjort det for at udvikle mig. Men jeg håber også, at klubben kan gøre, at folk begynder at være mere specifikke, når de taler om stand-up. Man møder stadig folk, der siger, at de ikke kan lide stand-up, men man hører aldrig nogen sige, at de ikke kan lide musik.«

»Man siger i stedet, »jeg kan ikke lide Thomas Helmig, men jeg kan godt lide Gnags«. Vi skal hen til, at man siger: »Jeg kan ikke lide Thomas Warberg, men jeg kan godt lide Jacob Tingleff,« siger Thomas Warberg, der selv står på klubbens scene flere gange om ugen.

»De, der ikke kan lide stand-up plejer at begrunde det med, at det er enormt plat. Og jeg er enig. Jeg er også gået op på en scene, hvor forholdene var dårlige, mikrofonen virkede ikke, folk var fulde, de vidste ikke, at man kom, og for at kompensere tyede man til jokes under bæltestedet.«

»Jeg har stået til firmafester og optrådt for 100 mennesker, hvor de 40 fulde, brovtende typer sikkert havde en god aften, men der var 60 andre plus mig selv, der ikke kunne lide, hvad der skete på scenen.«

Fine karakterer for sokker på hænderne

De 60 mennesker, minus ham selv, vil han gerne bruge klubben til at overbevise om, at stand-up er mange ting, mange former for humor og mange forskellige typer komikere.

»Jeg kan ikke huske, jeg ikke har villet være komiker,« siger Thomas Warberg, der i dag er 31 år.

»Men i Sønderjylland kan du ikke sige, du vil være komiker. Jeg kunne sige, jeg ville være skuespiller, selv om det slet ikke var det, jeg ville, men det var noget med en uddannelse, måske også en tur på højskole først.«

Med fødselsåret 1985 hører Warberg også til en generation, hvor stand-up som scenisk genre først så småt begyndte at ulme ovre i København. Så forbillederne var ældre komikere som Victor Borge, Dirch Passer og Monty Python, og uddannelsen den skabte han selv:

»Jeg var FDF’er for lejrbålsunderholdningens skyld, jeg sneg det ind, hvor jeg kunne i skolen. I stedet for at lave skriftlige opgaver, sagde jeg, jeg havde lavet et lille teaterstykke. Så tog jeg sokker på hænderne og improviserede noget frem. Jeg fik altid fine karakterer for det,« fortæller han.

»Noget af det fede ved stand-up er også, at når man ser på, hvordan de folk ser ud på en scene – ja, så er de ikke uopnåelige,« siger Thomas Warberg med et bredt grin. »De ligner en selv, de ser nørdede ud. Jeg tænkte, der ikke var så langt fra, hvordan jeg så ud, og til dem. Når man så Victor Borge, føltes det, som om der var lang vej igen.«

Et mere overordnet emne

Den 15. september er der premiere på »Warberg Comedy Tour ’16« på Bremen Teater. Showet handler om, hvordan vi behandler hinanden i dag, og har ført Thomas Warberg i en anden komisk retning end den, han, trods sine kun 31 år, allerede var tæt forbundet med, nemlig oneliner-komikken.

»Mit forrige show var et oneliner-show, det vil sige korte jokes og mange af dem. Det troede jeg også, det nye show skulle være. Men da jeg åbnede dokumentet for at gå i gang med at skrive, kedede jeg mig så fælt. Jeg kunne ikke tage mig sammen, og det er meget ulig mig. Så slog det mig, at det skyldtes, at jeg var i gang med noget, jeg kan. Det skal jeg ikke, jeg skal skubbe mig selv,« siger Thomas Warberg.

Det var her, klubben kom ind i billedet. For med kun 52 tilskuere er der en nærhed mellem sal og scene, som gør, at det nye show er udviklet i ret tæt kontakt med publikum.

»Jeg er startet med at optræde en time tre gange om ugen i klubben. Jeg er går på scenen med en seddel, hvor jeg har noteret en 10-15 punkter, helt kort, som for eksempel »hunden tisser på gaden, og jeg træder i det«. Ikke mere end det,« fortæller Thomas Warberg.

Hver optræden bliver optaget, og så lytter han den igennem derhjemme og noterer sig, hvor folk reagerer, hvilke jokes virker og hvilke gør ikke?

»På andendagen går jeg på og udforsker det, de grinede af aftenen før, indtil der begynder at forme sig en historie.«

Herefter er det tid til finpudsning af ordstilling og teknik, indtil der ligger omkring fem sammenhængende minutter.

»Når jeg så har en 6-8 af den slags sammenhænge, begynder jeg at se efter, om der er et mere overordnet emne: Er det måske, fordi jeg er dårlig til at sige fra, at det fylder så meget, at min manager er bossy? Eller vent lidt - det, der skinner igennem det hele, er jo faktisk, at jeg spiser for meget. Og så kommer historierne om det. Det skal jeg så have til at smelte sammen,« siger Thomas Warberg, der iøvrigt ikke længere spiser for meget, for han har faktisk tabt sig temmelig meget. Hvilket også kommer med i det nye show.

»Det kommer ind, at jeg har været meget tykkere, og hvor anderledes jeg nu kan se, jeg blev behandlet på grund af det. Folk syntes for eksempel, det var helt okay at prikke mig i maven og sige »Du blevet stor, hva’?«

Komikeren Thomas Warbergs nye show »Warberg Comedy Tour ’16« har premiere den 15. september på Bremen Teater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Følelsen af samvær

»Thomas Warberg Comedy Tour ’16« bliver i det hele taget et show om menneskelige relationer, om hvordan vi behandler hinanden.

»Jeg har også bøvlet med, at stand-up burde være politisk. Helt reelt: Jeg interesserer mig for politik, men det kan ikke hidse mig op. Jeg kan godt sidde og se den og den pointe i en politisk historie, men har derefter tænkt, at det finder de jo nok en løsning på. Det er der ikke meget comedy i. Noget andet med politik er, at der faktisk er ekstremt mange, der ikke ved noget om det. Du ville skulle gå ind og undervise dem først, og bagefter lave comedy om det.«

Derfor har det også været lidt svært for Warberg at finde ud af, hvad der skulle være linjen i hans nye show, men han kom frem til, at hvis der er noget, han virkelig bliver irriteret over, så er det, når han bliver behandlet dårligt. Prikket i maven eller som den dag, han cyklede fredeligt langs Søerne i København:

»Der kom en pige gående – og man må sikkert ikke cykle på stien nede ved vandet - men idet hun var ud for mig, lavede hun en revolver med hånden og sigtede på mig. Det var alligevel vildt for sådan en cykeltur, tænkte jeg. Det var faktisk ubehageligt - hvad er der gået forud for, at hun gør sådan? Ved hun egentlig, hvad det er hun signalerer?«

Det er noget af det, det nye show vil komme til at handle om. Hvorfor har vi ikke en større følelse af samvær i Danmark, af tolerance? Og om en ung mand, der er opvokset i et kærligt og stærkt matriarkat i Sønderjylland, og som voksen stadig kæmper med at træde i karakter over for kvinder.

»Jeg fandt ud af, vi skulle ind og møde Thomas en smule mere. For det gør man ikke i et oneliner-show, der er det joken for jokens skyld.«

Thomas Warberg Comedy Tour 2016 har premiere den 15. september på Bremen Teater i København og slutter i Thisted den 1. december 2016.