I søen af betydningsløse ord rager pænt pænt op.

Susanne Staun Fold sammen
Læs mere

Bogmessens elskerkorps syder lige nu under kold neon, og sværmene tøffer rundt og fylder rullekufferter med bøger, nye eller bare gode tilbud; nogle af dem bærer på små autografbøger, som forbipasserende forfattere opfordres til at sætte en klo i. Forfatterne selv har smidt kondibukserne og krykket sig op i pænt tøj, så de er klar til mindst 20 minutter med en lampe lige i hovedet. Det tager hårdt på dem. Tøjvalget diskuteres på Facebook uger i forvejen. De skal være pæne.

Hos Modersmål-Selskabet diskuteredes i går pænt sprog: »Tales der mindre pænt i dag – eller udtrykker vi os bare anderledes?«

Ordkløveren står klar: Hvad fanden i helvede betyder pænt? Jeg har flere gange modtaget opfordringen om at tale pænt, men har, i freudiansk forstand, undertrykt, hvad der de pågældende gange helt præcis var upænt. Noget med fuck med for megen volumen.

Pænt må være det blegeste adjektiv i bogen. En pæn mand er velklædt og opfører sig ordentligt; en pæn kvinde er ikke helt grim, men næsten. De bor pænt (ryddeligt og funktionelt). Vi er pænt trætte af et eller andet irriterende, der gentager sig, men pænt sprog? Kunne selskabet mon have fænomener i tankerne som min ungdomskæreste, der afbrudt i en samtale udbrød: »Hold nu kæft, kælling! Kan du ikke se, jeg snakker med en stodder?« Muligvis standard-upænt efter gængs opfattelse, men også uforglemmeligt. Og dermed pænt. På den upæne måde.

Nu, hvor sgu er blevet lukket ind i det pæne selskab, er ballet åbent for ansøgninger fra andre eder. Hører vi smatso banke på, fordi Selskabet Mod Diskrimination af Ord føler sig krænket? Hellere det end en ambulance til dit hjerteslag. Hvis du spørger mig, er alt pænt, bare du kan stave til det; dit yndlingsukvemsord er pænt, hvis det bidrager til tydelighed.

Pænt sprog er ikke nødvendigvis suget for eder, faneme nej. Pænt sprog er tydeligt og præcist.

Her er et tip til dem, der gerne vil ophidses af min version af upænt sprog: Hør radio24syv, et sandt overflødighedshorn af alt det, som vi pedanter elsker at hade, som f.eks. advokadoer og beslægtede former for uvidenhed, herunder at »en person ved navn ut siger …«.

Millionærklubben byder på investeringstips og en overflod af det, gennemsnitspedanten får hvide knoer af – den sædvanlige kommenteren på og talen omkring og fortsæt selv, vrede du. Elektronista, et hipt program om det digitale liv, får hår til at rejse sig på hoveder, der mener, at dansk skal være racerent og renset for engelske gloser, thi her er der content og nogle gange så meget content, at selv engelskoverbærende lille mig må bryde ud i et enkelt kønt What the fuck?!

Men objektivt pænt? Nej, det er noget civilt, fordrukkent, amøbeagtigt nonsens, for dit pænt er mit grimt. Personlig er jeg pænt ligeglad med pænt og meget pernitten med præcist og tydeligt. Ja, præcist og tydeligt. Og en lille smule høfligt. Ikke for meget. Endelig ikke. Bare lidt.