I videoen stod tre sydspanske sild og slangede sig på en psykedelisk baggrund. Første vers handlede, ligeledes helt efter bogen, om en ung fyr på vej ud på diskotekets dansegulv. Men så kom omkvædet.

»Aserejé, ja deje dejebe tudejebe de sebiunouva majabi an de bugui an de buididipí,« sang pigerne koket og med flamenco-feeling på en ganske iørefaldende melodilinje gentaget i en uendelighed.

Hvad i alverden var det for noget? Talentspejderne på den spanske afdeling af Columbia/Sony var ikke i tvivl, da de hørte demoen med Las Ketchup. Sangen havde potentialet til at blive et globalt hit af samme kitschede slags, som Aquas »Barbie Girl« nogle år forinden.

En massiv markedsføring blev sat i gang. Sangen, der på spansk hedder »Aserejé«, blev omdøbt til »The Ketchup Song«. Og de følgende måneder blev der solgt ikke færre end syv millioner kopier. Sangen røg til tops på hitlisterne i en lang række lande, heriblandt Danmark, og i Storbritannien ligger den nr. 50 på en liste over de bedst sælgende singler i 00erne.

Las Ketchup var startet som lidt af en joke. Bandnavnet, f.eks., var en vittig kommentar til den omstændighed, at medlemmerne alle er døtre af en flamencoguitarist kendt som »El Tomate«. Men ikke alle kunne se det sjove.

En amerikansk kritiker placerede sangen på en all time-liste over verdens værste med en kommentar om, at bandet var en hån mod den gode tomatsauce af samme navn. Og i Filippinerne forbød en frikirke sine medlemmer at lytte til den. Det besynderlige omkvæd gemte, mente den, et satanistisk budskab, der kom frem ved at spille det bagfra. En teori, der blev næsten lige så populær som sangen blandt kristne sekter over hele verden.

Sandheden om »Aserejé« er mere jordnær. Mange spanierne og da især i Andalusien elsker at synge på engelsk, selv om de ikke fatter et kvæk, og omkvædet er espanglish-version af et par linjer fra Sugarhill Gang-nummeret »Rapper’s Delight«. De lyder sådan her:

»I said a hip hop the hippie the hippie to the hip hip hop, a you dont stop the rock it to the bang bang boogie say up jumped the boogie to the rhythm of the boogie, the beat.«

Indrømmet, det kan være svært at få øje på meget mere end en vag lighed mellem de to tekststumper. Og man skal nok, som jeg, have hørt en gammel bofælle fra studietiden i Granada synge med på Beatles’ »The long and winding road« fra et skramlet kassettebånd for at forstå, hvad andalusierne er i stand til.

De filippinske nykristne fangede den i hvert fald ikke. Men pigerne fra Las Ketchup, som efter et par kiksede forsøg på at følge succesen op stoppede karrieren, kan sikkert stadig i dag grine hele vej hen til banken.

Hør sangen her