DR2 sendte tirsdag dokumentarprogrammet »Hvad var planen, Martin?« om Martin Rossen, Mette Frederiksens tidligere omdiskuterede stabschef i Statsministeriet og nære rådgiver gennem ti år, der i juni pludseligt og meget overraskende sagde sin stilling op til fordel for et chefjob hos Danfoss på Als.

Det er der kommet et interessant, men også et noget kontrolleret og stærkt iscenesat dokumentarprogram ud af, hvor den tidligere bagsideskribent på Ekstra Bladet, radiovært med mere Michael Jeppesen er interviewer.