I nat nomineres årets skodfilm

Aftenen før Oscarfesten gør The Golden Razzberry Awards status over det forgangne års filmiske elendigheder.

Kvinderne fra serien Sex and the City måtte lide den tort at blive tildelt prisen for årets værste film sidste år for filmen "Sex and the City 2". Fra venstre Sarah Jessica Parker, Kristin Davis, Kim Cattrall og Cynthia Nixon. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL DEME
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hos Oscarfestens onde tvilling er der ingen rød løber, champagne eller beærede takketaler. For der er ikke noget at fejre, når årets Golden Razzberry Awards offentliggør nomineringer til det forgangne års største filmiske fiaskoer. Kategorierne er meget lig dem, vi kender fra Oscaruddelingerne, men priserne er med omvendt fortegn. 

Alligevel tager de kendte skuespillere gerne mod spotprisen, som da Sandra Bullock i 2009 blev straffet for hendes rolle i "All about Steve". Her benyttede skuespilleren lejligheden til med et glimt i øjet at uddele dvd-kopier af filmen til alle de fremmødte. 

Artiklen fortsætter under traileren

Sidste år blev ”vaneforbryderen” M. Night Shyamalan således sat til vægs med hele fem Razzie-awards for sin film ”The Last Airbender” (”Luftens sidste mester” på dansk) for henholdsvis ”værste instruktør”, ”værste film”, ”værste screenplay”, ”værste øje-torturerende misbrug af 3D-effekter” og ”værste birolle”.

Artiklen fortsætter under traileren

Som en anden af 2010 helt store fiaskoer kårede The Razzies sidste år Sex & the city #2 for ”værste 2er”, ”værste samling skuespillere” og ”værste kvindelige skuespiller”. Sidstnævnte fordelt mellem filmens fire kvindelige hovedpersoner.

Artiklen fortsætter under traileren

Selve statuetten er et forgyldt hindbær, og selv prominente skuespillere som Halle Berry, Cameron Diaz, Charlize Theron, Drew Barrymore, Kim Basinger, Kevin Costner, John Travolta, Tom Cruise og Al Pacino har gennem prisens 31-årige historie haft den vanære at blive tildelt et gyldent hindbær for årets værste skuespilpræstation.

The Golden Razzberries bliver uddelt i nat og altså aftenen før Oscaruddelingen, amerikansk tid. "Vinderne" bliver bestemt af medlemmerne af The Golden Razzberry-forummet på prisens hjemmeside og omkring 600 amerikanske journalister.  

Men hvad mener du, hvilke film fortjener en hindbærrøffel i år? Giv dit bud