Google ændrer tirsdag sit søgefelt for første gang i 25 år. Det får afgørende betydning for både brugere og for virksomheder, forudser den danske internetpioner Preben Mejer.
I 25 år har Googles søgefelt udgjort en lang, slank bjælke, der førte brugeren til en uendelig lang liste bestående af blå links.
»Brad Pitt alder« kunne i sig selv være ord nok, og med ét klik havde man som bruger muligheden for at vælge Wikipedia, Berlingske og diverse hjemmesider til, for så at finde ud af – blandt andet – hvor gammel Brad Pitt rent faktisk er.
Den form for google-søgninger ændrer sig efter alt at dømme fundamentalt fra næste uge – og det får store konsekvenser for både virksomheder og helt almindelige googlebrugere:
»Ultimativt ender vi måske med at blive en slags ai-kartofler, fordi den (Googles nye søgefunktion, red.) kan gøre alt for os,« siger internetpioneren Preben Mejer.
Der er ikke meget, der har forandret sig ved søgemaskinen siden dens lancering i 1998, men Googles kommende ændringer, som lanceres i næste uge, vil være ganske omfattende.
Ikke kun for brugeroplevelsen, men også for de hjemmesider, der før i tiden har været afhængige af, at trafikken kom fra Google-søgninger. Det spår Preben Mejer, der har fulgt internettet og tech siden dets begyndelse:
»Det her bliver et paradigmeskift i måden, vi bruger it på,« siger Preben Mejer, der kalder opdateringen den største ændring af måden, vi søger på internettet på, vi har set de sidste 40 år:
»I 40 år har vi haft værktøjer til rådighed, som vi har arbejdet med for at udføre opgaver. Det her er ikke længere værktøjsbaseret, men noget helt andet. Den nye ai vil både arbejde for os og udføre opgaver for os.«
Fremover vil det engang så smalle og slanke Google-søgefelt blive langt større og mere interaktivt ved hjælp af kunstig intelligens.
Den nye version af søgefeltet vil med andre ord give brugere muligheden for at lave forespørgsler og stille opfølgende spørgsmål, som hen ad vejen minder mere om en samtale. Præcis som man kender det fra velkendte ai-chatbotter som ChatGPT, Gemini og Claude.
Og det bliver ikke uden konsekvenser, siger Preben Mejer. Det bliver snarere det »åbne internets« død.
»Den nye ai-funktion overtager alt det, som du før selv skulle gøre, og giver dig i stedet en kort opsummering,« siger Preben Mejer, der pludselig giver sig til at tale om heliumsproduktion:
»Hvad ikke så mange er opmærksomme på, er, at 30 procent af heliumproduktionen, kommer fra Qatar, og derfor er berørt af situationen i Hormuzstrædet. Hvad der heller ikke er mange, der er opmærksomme på, er, at helium udover at blive brugt til balloner til børnefødselsdage faktisk bruges som nedkøling i teknologiproduktionen« fortæller Preben Mejer og fortsætter:
»Grunden til, at jeg fortæller dig det her, er, at det før i tiden ville have taget mig en krig at finde ud af. De hjemmesider, jeg skulle have besøgt for at få svar, får fremover ikke besøg af mig, fordi jeg fra Google allerede nu bare får en redegørelse tilbage. Det er et af eksemplerne på, hvordan en hel masse sites vil ryge ud af kredsløb på grund af den her udvikling.«
Googles stoppede allerede i 2024 med at besvare Google-søgninger med den klassiske liste over sites med blå links, og begyndte i stedet at levere svar i form af automatisk genererede svar, der også kaldes ai-oversigter, øverst på sitet.
De såkaldte blå links, der ville føre brugeren til Wikipedia eller nyhedsmedier, fik i stedet den tarvelige placering nedenunder.
Men det var ikke kun trafikken til andre hjemmesider, som Googles opdatering tog med sig. Den nye ai-opdatering i 2024 hev også annoncekronerne med sig fra de enkelte hjemmesider – og sendte dem direkte ned i Googles lomme.
I 2025 steg Googles annonceklik med seks procent, samtidig med at virksomheden opkrævede syv procent mere for hvert klik. Nyhedsmedier og gamle internetbastioner som Wikipedia oplevede i samme ombæring et fald i trafikken.
Tror du, at trafiktallene og dermed annoncekronerne for de enkelte hjemmesider vil opleve et større fald med den nye opdatering?
»Ja, det tror jeg,« siger Preben Mejer.
»Indtægterne vil koncentreres endnu mere hos de store virksomheder som Google, som kun vil blive større, mens de små bliver mindre. Og så er der jo også et fake news-problem, for jeg kan ikke være sikker på, hvor informationen om eksempelvis heliumproduktionen kommer fra.«
Mens Googleændringen i næste uge ifølge Preben Mejer vil få konsekvenser for medier og hjemmesider, vil brugeroplevelsen formentlig blive bedre. Men også det kan komme med en omkostning, vurderer han. Og så er vi tilbage ved hans frygt for, at brugerne af Google ender som ai-kartofler:
»Det positive er jo, at det bliver vældig nemt at finde frem til svar. Men der er også en risiko for, at vi bliver dummere.«
»En del af min tankevirksomhed er blevet afkortet med den søgning, og der er allerede analyser, der viser, at man faktisk bliver dummere af denne type søgning, fordi man ikke anstrenger sig for at komme frem til resultatet.«
Udover den udvidede ai-søgemaskine, vil man som bruger af Google fremadrettet kunne oprette såkaldte »agenter«, der har til formål at fungere som en digital assistent.
Funktionen kan få Google til både at monitorere og spore emner, tilbud og nyheder og løbende opdatere brugeren, når der sker en udvikling.
Den nye version af Googles søgefelt bliver officielt rullet ud til både desktop- og mobilversionen på tirsdag.
