I Krakow læser de dansk litteratur

Danske forfattere sælger godt i udlandet, hvor man både sluger krimier, børnebøger og romaner. Men de fiktive fortællinger er også med til at forme udlændingenes billede af Danmark, der pludselig bliver forbundet med kvindemord og religiøse sekter. Vi tog til Polen for at følge en krimiforfatter, der var ambassadør for Dannebrog for en dag.

Den danske forfatter Mikael Katz Krefeld i Krakow. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som dansker i udlandet kender man fornemmelsen af at blive kædet sammen med Michael Laudrup, Christiania og Muhammed-tegningerne. Men for en krimiforfatter, der skal forsøge at sælge sine bøger på et ukendt territorium, er der helt andre associationer.

Mikael Katz Krefeld ved det.

Siden 2007 er samtlige otte af hans bøger blevet solgt uden for Danmarks grænser. Fortællingerne om Thomas Ravn, der forsøger at etablere sig som privatdetektiv fra sin husbåd på Christianshavn, er udkommet i italienske, franske og britiske versioner. Og de fleste gange har den 50-årige forfatter fulgt med bøgerne rundt i verden. I denne uge skal »Sekten« promoveres i Polen. Samtidig udkommer »Afsporet« i Frankrig, mens »Dybet« skal på gaden i Danmark.

»Da jeg var i Tjekkiet og promovere »Afsporet« blev jeg pludselig spurgt til danskernes holdning til flygtningestrømmene. Det var sidste efterår, og journalisten havde set billederne af flygtninge, der gik på de danske motorveje,« forklarer Mikael Katz Krefeld, der blev lidt overrasket over spørgsmålet.

»Jeg endte med at forklare, at danskerne var meget delt i sagen. Og så fik vi en fin snak, hvor jeg også lærte om de roma-problemer, som Tjekkerne har oplevet og som præger deres opfattelse af nutidens flygtningesituation«.

Mikael Katz Krefeld indrømmer, at han var skrækslagen på sin første bog-tour. Alle de spørgsmål. Ikke bare om bøgerne, men også om Danmark og dansk kultur. Nu nyder han bogture – inklusive den seneste, i Krakow, hvor han skal blandt andet skal interviewes af polsk nationalradio og den kommercielle Talk FM og deltage på byens bogmesse, der har knap 70.000 besøgende. Det er et heftigt program, hvor forfatteren stiger ind og ud af en endeløs række af taxaer.

Dansk ambassadør

Dagens første interview er tilmed kun et par minutter gammelt, før Mikael Katz Krefeld må finde den mentale klaphat frem.

»Du beskriver jo de religiøse sekter i din bog. Er det virkelig et voksende problem i Danmark?« spørger den polske journalist bag bog-bloggen Amizs. Hun har svenske rødder, forklarer hun, selvom hendes blonde hårfarve formentlig er skaffet på anden vis.

Der bliver et øjebliks tavshed. Så svarer Mikael Katz Krefeld drevent, at religiøse sekter findes alle steder, og at danskerne selvfølgelig også har deres andel. Senere vil den platinblonde dame vide, om det virkelig er rigtigt, at danske kvinder må leve i frygt for at gå alene hjem. Mordene i »Savnet« er pludselig blevet et billede på nutidens Danmark.

Mikael Katz Krefeld er langt fra den eneste danske forfatter, der agerer dansk ambassadør i udlandet. Den internationale interesse for danske forfatterskaber vokser stadig. Ifølge de nyeste tal fra Statens Kunstfond blev der solgt 383 rettigheder til danske bøger i 2015. Samme niveau bliver formentlig nået – eller overhalet - i år. I første halvdel af 2016 var antallet af solgte rettigheder på 148. Tilbage i 2009 var tallet 196.

Årsagen til den danske bogsucces skal man finde i 2005, da Stieg Larssons bøger satte gang i en skandinavisk krimibølge, der også gavnede danske forfattere. Pludselig ville alle have skandinaviske krimier. De første bøger røg – ligesom Mikael Katz Krefelds – til Norge, Tyskland og andre steder i det, man kalder vores nærområder.

I dag er interessen fortsat stor, men den er bredt ud til endnu flere slags forfatterskaber. Krimierne har så at sige sparket døren ind for både Kim Leine, Carsten Jensen og Kristian Bang-Foss, der på ingen måder skriver krimier. Alle tre sælger dog rigtig godt – også i lande langt fra Danmarks grænser.

Promovering af bøger

Tendensen bekræftes af Jenny Thor, der leder afdelingen Gyldendal Group Agency, hvor landets største forlag forsøger at markedsføre deres danske bøger i udlandet.

»I de senere år er Korea, Japan og Kina blevet meget interesseret i vores bøger – især i børnebøger. En anden trend er, at både det britiske og det amerikanske marked er langt mere orienteret mod dansk litteratur, end de var for 10-15 år siden,« forklarer Jenny Thor.

Selv om interessen for den danske litteratur altså har bredt sig over flere lande, er Statens Kunstfonds støtte til oversættelse af bøger dog stadig den samme som de seneste mange år. I 2015 gav projektstøtteudvalget for litteratur støtte til, at i alt 101 titler blev oversat. Den samlede pris var knap 1.7 millioner kroner.

Støtten gives ud fra bogens kvalitet og ud fra en vurdering af, om det udvalgte sprog er et, der i forvejen mangler dansk litteratur, forklarer Thomas Harder, der er formand for projektstøtteudvalget.

»Vi er ikke et reklamebureau. Vores opgave er ikke at promovere bøger, men at sørge for, at andre gør det,« siger Thomas Harder, der netop tror på, at visse forfatterskaber kan åbne døren for de næste:

»Hvis først én af vores bøger er udkommet i et specifikt land, kan det jo være, at den åbner for et eller andet«.

Hårdt arbejde

Mikael Katz Krefeld er færdig med sit interview med den polske bogblogger. Han pakker sammen og siger farvel, og vi begiver sig ud mod taxaen, der sørger for transporten til næste interview.

Undervejs må han spørge sin polske assistent, Agnieszka Minkiewicz, hvor næste samtale finder sted. Som forfatter i udlandet blander Mikael Katz Krefeld sig ikke i dagsprogrammet. Selve lanceringen og pr-planen, lader han andre om at ordne. Strategierne ændrer sig fra land til land, og det kan man blandt andet se på forsiden af hans bøger: I Tyrkiet ligger der en tildækket kvinde på forsiden af »Afsporet«.

Den franske udgave af samme bog viser en nøgen, sammenbøjet kvinde. Italienerne går hele vejen. På deres forside er der en dame med blottede bryster. Lyset er rødt – associationerne er til et neonskilt eller en stripklub.

»Jeg er vældig meget inde over, hvordan de danske forsider skal se ud, men når det kommer til salg i udlandet, så tror jeg, at forlagene har mere styr på det end mig. De ved, hvad der sælger i deres lande«, siger Mikael Katz Krefeld, da vi sidder i endnu en taxa.

Næste stop er Radio Krakow, der har til huse i en gigantisk og overraskende mennesketom gasbeton-bygning. En receptionist tager imod og går med lydløse skridt ned af den koboltblå gang, der fører hen til studiet. Den kvindelige journalist er meget interesseret i, hvordan Mikael Katz Krefeld har udviklet sin hovedkarakter, Thomas Ravn.

»I skandinavisk litteratur er der så mange fraskilte og pessimistiske politimænd. Jeg ville have en mand, der var stærkere og mere ­streetwise«, svarer forfatteren. Også i dette interview er journalisten interesseret i at vide, om danskerne går meget op i overfald på kvinder, og om der er fremgang blandt religiøse sekter. Og så vil hun gerne høre lidt mere om vores – og forfatterens - forhold til Gud.

»Hvad tror du på?« lyder spørgsmålet.

Mikael Katz Krefeld sender hende et bredt smil.

»Jeg tror på hårdt arbejde,« lyder svaret.