I kølvandet på debatten om Sofie Gråbøl i en 200 kilo tung udgave: »Jeg synes, at man ekskluderer, hvis man siger, at kun tykke kan spille tyk«

Med krav om repræsentation af minoriteter bliver der spændt ben for kunsten, mener formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen.

Det er debatten om Sofie Gråbøls rolle i filmen »Harpiks«, der har fået Benjamin Boe Rasmussen til at sige fra. Hun er iklædt et fatsuit, og det har afstedkommet kritik fra en såkaldt tykaktivist. Luis Alberto Rodriguez/Ritzau Scanpix

»Man kommer til at pille ved noget, der ikke skal pilles ved, hvis man vil have, at kunsten skal være én til én med virkeligheden,« siger Benjamin Boe Rasmussen.

Han er formand for Dansk Skuespillerforbund og følger tæt med i diskussionen om, hvem der har ret til at fortælle hvilke historier. Han er bange for, at kunsten er på vej til at blive begrænset som følge af de mange debatter om repræsentation.