I det lange parløb

Susse Wold og Bent Mejding spiller igen et par i »Kærestebreve« på Privat Teatret. Det er historien om et livslangt, men aldrig realiseret kærlighedsforhold.

Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Og som står i skarp kontrast til deres virkelige forhold, hvor de har fulgt hinanden tæt gennem to lange karrierer.

»Matador«, »Høfeber«, »Privatliv«, »Når børnene tager magten«, »Høj hat og myrter«, »Pygmalion« og »Hvem er bange for Virginia Wolf?«

Susse Wold og Bent Mejding har sammen udgjort et hav af stormfulde forhold, senest i »Kærestebreve« som i aftes havde københavnerrepremiere på Privat Teatret. Men rollerne er ganske forskellige fra deres eget: 48 år har de kendt hinanden. 35 år har de dannet par. 23 år som ægtepar. Spørgsmålet er så, hvordan man holder både professionelt og privat sammen i en branche, der er berygtet for sine mange skilsmisser? Kærlighed, respekt og plads forklarer Susse Wold og Bent Mejding som selve opskriften. Og de understreger, at der hverken er jalousi eller konkurrence mellem dem.

»Vi har begge to været utrolig privilegerede, fordi vi begge to har bestået eksamenen i den alder, vi har nu. Vi skal ikke have det store gennembrud. Og hvis man ikke kan sætte lys på hinanden i et parforhold - i vores tilfælde både abstrakt og konkret - så havde man ikke været sammen i så mange år,« siger Susse Wold.

Aktuelle »Kærestebreve« er omvendt historien om en livslang, men uforløst kærlighed. Om en oprørsk pige, der plages af sin forsømte baggrund med to alkoholiserede forældre. Og en lidt hæmmet dreng, der ved flid og dyd ender som republikansk senator i USA. De to personer skriver sammen fra helt ung til meget moden alder, men formår aldrig at realisere deres kærlighed. Og virkemidlerne til denne fortælling er udelukkende et bord, to stole, projektører samt »en lille perle af et velskrevet stykke«.

»Det interessante er, at vi sidder frontalt mod publikum ved et bord og overhovedet ingen øjenkontakt har med hinanden. Men følelsesmæssigt har vi en stærk kontakt. Og det er dramaet: Det er ikke bare en oplæsning af brevene, men en gennemspilning af alle de situationer, som brevene er skrevet i. I et brev er min karakter ti år gammel og fortæller begejstret om at have været ude at ro. I samme brev er han ked af noget. Det skifter følelsesmæssigt, og det gør stykket levende,« siger Bent Mejding.

Ondskaben

Susse Wold og Bent Mejding forklarer, at de på dette tidspunkt i karriererne faktisk oplever et større pres end tidligere. Dels skal de leve op til forventningerne til deres egne præstationer. Dels afhænger produktionens økonomiske succes nu næsten udelukkende af deres præstationer som hovednavne. Men som bekendt har de bestået eksamen gentagne gange med en lang række roste og komplicerede karakterroller. I de seneste år har Bent Mejding markeret sig i bl.a. filmene »Italiensk for begyndere«, »Brødre« og »Drømmen«. Fællesnævneren for disse roller er ulykkelige mænd i opløsning - som umiddelbart ligger langt fra Bent Mejding selv.

»Alle spørger mig: Hvordan kan du spille så ond, hvis du ikke har de følelser i dig? Svaret er, at selvfølgelig har jeg de følelser. Det er bare at tage fat i dem - aggression, fortvivlelse eller magtesløshed. I »Drømmen« bliver min karakter for første gang stillet i situationer, hvor han er fuldstændig magtesløs - pga. en dreng på 14 år. For fanden, han kunne slå ham sønder og sammen. Men han kan ikke. Må ikke. Og så går manden i opløsning. Og dør af det. På samme måde er det i »Brødre« en mand, som har to sønner; det er en Kain og Abel-historie. Den ene elsker han. Den anden kan han ikke lide. Det er den forkerte, som dør, og det undlader han i sin brandert ikke at fortælle den anden. Og det kan jeg godt forstå. Den mand er fortvivlet. Og skide fuld. I »Italiensk for begyndere« har han mistet sin elskede kone og nægter at godtage det. Ligesom han nægter at flytte ud af præsteboligen. Han smider organisten ud over balkonen - det er simpelthen så grotesk. Men som skuespiller skal man kunne forstå og forsvare mænd som skolelederen, faren og præsten. Ellers bliver det bare ren udlevering og lidt ondt. Man skal forstå, at de handler i desperation og ikke i ondskab.«

Også Susse Wold har spillet roller med mørke sider. Og som adskiller sig væsentligt fra den Susse Wold, der f.eks. har været præsident for AIDS-Fondet siden 1986. Men også Susse Wold forklarer sine roller og accepterer f.eks. ikke, at Gitte Graa i »Matador« skulle være en »håbløs egoist«.

Bent: »Jo, hun ødelægger Jørgen Varnæs'ægteskab.«

Susse: »Han er da et skvat. Hun er ikke håbløst egoistisk. Hun kan ikke have en mand, som bliver alkoholisk.«

Bent: »Sådan kan man også forsvare sine roller.«

Skyldige fru Junkersen

Men det forholder sig anderledes med rollen som fru Junkersen i »Den Kroniske Uskyld,« der forfører sin datters unge kæreste.

»Ja, men »Den Kroniske Uskyld« er det værste, som jeg nogensinde har lavet. Jeg afskyede filmen, fordi fru Junkersen i mine øjne er en pubertetsdrengs seksuelle fantasier om en moden kvinde. Og den er uspillelig, fordi den er grotesk og overdrevet. Jeg synes kun, at man skulle have set hende som en skygge bag et gardin. Hun skulle aldrig have manifesteret sig som person. Så jeg følte mig som en total kliche. Jeg kan ikke engang sige, at hun var ond eller god. Hun var umenneskelig. Og derfor blev hun dybt uinteressant. Det var en tom skal af en person, som er enormt spændende i Klaus Rifbjergs bog. Hvis man bare havde nøjedes med at se hende som en skygge bag et gardin, så havde hun været spændende.«

Jeg husker nu fru Junkersen som ret spændende.

Susse: »Du har sikkert været en meget ung mand. Jeg opdagede nemlig, at de meget unge mænd var helt vilde med fru Junkersen. De unge og de gamle mænd. Hvis jeg var ude i provinsen og f.eks. skulle købe en bog af en ung mand i en boghandler, så var de helt sådan: 'Gud, fru Junkersen.' Fantasien handler om modne kvinder, som kan lære dem op i kærligheden. En mrs. Robinson-historie (fra »Fagre voksne verden«, red.) om igen. Men så vil jeg hellere spille mrs. Robinson, fordi der er lidt friskhed over det.«

Eller Melissa Gardner i »Kærestebreve«- for den sags skyld.

»Kærestebreve« bliver anmeldt i morgen.