»I danske film er der altid en dumsmart jyde!«

Som nordjyde har Søren Balle ofte savnet danske film, som skildrer et miljø udenfor de store byer. Film, der tør fortælle historier, som gemmer sig i små oversete, jyske miljøer, og som samtidig gør det ærligt og uden at pege fingre. Nu prøver han selv med filmen »Klumpfisken«.

Søren Balle vil gerne vise et andet billede af Danmark, end vi er vant til på film. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere

Alt for få danske film sætter lup på miljøer udenfor landets største byer. Det mener filminstruktør Søren Balle, der selv er fra Løgstør ved Limfjorden. Lige siden han gik på Den Danske Filmskole, har han savnet fortællinger om jyske miljøer, der bliver fortalt i øjenhøjde og med respekt for den lokale befolkning.

Det er derfor med lige dele stolthed og ydmyghed, at den 35-årige løgstørianer nu står foran sin spillefilmsdebut. Det sker med filmen »Klumpfisken«, som går tæt på fiskermiljøet i Nordjylland.

»Når jeg har valgt at lave en film som »Klumpfisken«, skyldes det, at jeg som instruktør og nordjyde længe har været indigneret over, at danske filmproduktioner og TV-serier alt for ofte er københavnercentrerede. I disse dukker der som regel også gerne en uintelligent, friskfyragtig sidekick op med dumsmarte bemærkninger – og han er selvsagt altid jyde,« konstaterer Søren Balle.

Denne stereotyp forsøger instruktøren at gøre op med.

»Det har været afgørende for mig at skildre miljøet og karaktererne så autentiske som overhovedet muligt og derved portrættere frem for at karikere personerne og miljøet,« siger Søren Balle, der tidligere har været assisterende instruktør på flere episoder af DRs TV-serier »Forbrydelsen III« og »Lykke«.

»«Klumpfisken« er for mig på én gang en lun og barsk fortælling, der forhåbentlig samtidig giver et hjertevarmt indblik i det lille nordjyske lokalsamfund. Og hvis tilskueren mærker den respekt, autenticitet og kærlighed, der har været så vigtig for mig at opnå, så er mit mål nået.«

»Klumpfisken« handler om 45-årige Kesse, der er tredjegenerationsfisker i Nordjylland ved det vindblæste Hirtshals. Dansk kystfiskeri er efter århundreders stolte traditioner ved at uddø, og de nye tider i fiskeriet lægger pres på fiskerne. Kesse kæmper en desperat kamp for at holde hovedet oven vande og kreditorerne fra døren. Han tvinges derfor ud i mere lyssky metoder, som bl.a. fører til mødet med den kvindelige havbiolog Gerd, der – sagt på godt jysk – er fra »Tjøwenhavn«. Trods deres åbenlyse forskelligheder forelsker de sig i hinanden, og han står pludselig over for det svære eksistentielle valg om, hvorvidt han skal fortsætte med at kæmpe for det liv, han kender så godt, eller starte på en frisk.

På rollelisten står Henrik Birch, der er kendt fra TV-serier som »Forbrydelsen«, »Borgen« og »Anna Pihl«, i hovedrollen som Kesse, mens Susanne Storm, der blandt andet har medvirket i TV-serier som »Rejseholdet« og »2900 Happiness«, spiller Gerd.

I bestræbelserne på at skabe den mest virkelighedstro film overhovedet muligt har Søren Balle bevidst samlet et hold af gamle venner, der i 2009 arbejdede sammen på instruktørens afgangsfilm fra Den Danske Filmskole »Tomat-princippet« . Det drejer sig om fotograf Martin Munch og klipper Peter Winther, der med »Klumpfisken« også har deres spillefilmsdebut.

Desuden har Henrik Birch og Lars Topp Thomsen, der også spiller med i filmen, begge optrådt i Lærke Sanderhoffs teaterstykke »Klumpfisken« fra 2008, som har dannet ramme om filmatiseringen af samme navn.

»Jeg er den type, der er besat af, at alt skal være fuldkommen ægte, når vi optager. Derfor har jeg også forsøgt at samle et hold, der så vidt muligt har tilknytning til det nordjyske. Henrik Birch er eksempelvis født fire kilometer fra, hvor filmen er blevet til i Hirtshals. Lars Topp Thomasen og Lærke Sanderhoff, der er medforfatter på filmen, er begge fra Hjørring, mens Peter Winther er fra Ålborg, og jeg selv fra Løgstør,« siger instruktøren og tilføjer:

»Det kan lyde banalt, men det havde kolossal betydning, at de fleste havde en fornemmelse for at gøre det nordjyske nordjysk. Det gjorde mit arbejde en hel del lettere. Især hvad angår dialekten.«

Lige siden de første optagelser fandt sted april sidste år, har filmholdet været yderst kompromisløs i måden, de indspillede filmen på. De stræbte efter at få så meget som muligt i kassen ude i virkeligheden frem for i et studie i København.

»Når fiskeren skulle ud og fiske, så tog vi sgu med ham ud. Det var så bare dér, vi fandt ud af, at en fiskekutter ikke er skabt til at lave film på, men til at fiske,« siger Søren Balle og trækker på smilebåndet.

»Men sådan havde vi besluttet, det skulle være. Også selvom det ofte var til stort besvær for os selv, og mange kastede op i stride strømme den pågældende dag,«

Søren Balle kommer i tanke om en sjov anekdote:

»Fiskeren, hvis båd vi brugte, hedder Kjeld, men bliver kaldt for »Skipper Jolle«. Han er en velanset 70 årig lokal fisker fra Hirtshals, som introducerede os for hele det hér fiskemiljø, der pludselig åbnede sig op for os, fordi han og andre fiskere blev klar over, at vi ikke var kommet for at gøre nar, men rent faktisk for at portrættere dem på en ærlig og redelig måde.«

Ja, »Skipper Jolle« blev faktisk en velsignelse for filmprojektet.

»Han læste på eget initiativ manuskriptet og følte sig fuldstændig forbundet til det. Han fortalte sågar, at det mindede ham om sin egen skæbne midt i 1990erne, hvor han også måtte slås med fiskekvoter og økonomi,« siger Søren Balle.

»Han stod ved siden af mig under indspilningerne og hviskede. Vi var alle fra Nordjylland, men ingen af os var fisker, så »Skipper Jolles« iagttagelser og inputs var uvurderlige.«

Søren Balle giver et konkret eksempel. I en scene i filmen opstår der skænderier og en konklikt mellem fiskerne på grund af sortfiskeri. .

»»Skipper Jolle« kom forbi, da vi optog scenen, og først tænkte jeg: »Åh, nej, vi gør det helt forkert«. Men så sagde han gudhjælpemig til mig: »Søren, det dér. Det er bare lige så ægte, som det kan være«. Det blev jeg sgu rørt over,« siger Søren Balle, hvis sympati for fiskere kun er vokset efter at have tilbragt mere end tre måneder »on location«.

»Billedligt kan man sige, at de små fisk – som i denne sammenhæng er kystfiskerne – nøjagtig som Kesse i filmen, er ved at blive spist op af de store fisk, som er de store rederier og deres flåde af trawlere. Dermed er det sidste kapitel i et ellers traditionsrigt stykke danmarkshistorie ved at være skrevet.«

Fiskerireformen i 2005 frigav fiskekvoterne, der før var administreret af staten til nu at blive givet som ejendom til fiskerne, der så kunne købe, sælge eller leje kvoterne, som det behagede dem. Og alt efter, hvordan fiskeriet går, kører priserne op og ned. Ligesom på et aktiemarked.

»Der var en fisker, som decideret sagde til mig, at »det fandeme var blevet det rene Wall Street på Hirtshals Havn«, og at han nogle gange følte, at han skulle have jakkesæt på, når han skulle på arbejde,« siger Søren Balle om den håbløse situation flere og flere fiskere i dag befinder sig i.

»Nu sidder vi to i Kongens København, hvor der er uanede muligheder at tage sig til, skulle man miste sit job. Hvis du er fisker i Hirtshals, og du pludselig ikke længere kan forsørge dig, jamen, så er mulighederne ikke mange,« konstaterer han.

»Det, der har drevet mange fiskere, er jo friheden til selv at kunne bestemme, havet, skumsprøjt i morgengryet og det at sejle ud mod horisonten og se på den åbne, blå himmel. Derfra og til at stå inde i et stort lokale i en fiskefabrik med sterilt lysstof og lægge øre til støjen fra transportbånd, der kører i al uendelighed – det er jo decideret et helvede,« siger instruktøren..

»Klumpfisken« har premiere over hele landet 6. marts.