Lillelund Julemuseum kan bedst beskrives som et eventyrland. Det er et glimt af den svundne barndom, og det er nostalgisk, julet og helt uden sammenligning. Museet er ikke stort. Men hvad det ikke har i størrelse, har det i julestemning. Ikke mindst mødet med de to enæggede tvillingebrødre, der driver stedet, vil prente sig ind i hukommelsen på de besøgende.
For som de to brødre siger, så giver en éntrebillet til museet ikke bare adgang til deres ufattelige og omfattende samling af julegenstande. Den giver lige så vel adgang til at opleve de to brødre, når de er bedst. Og det er bestemt en oplevelse i sig selv.
I Danmark sætter vi ikke nok pris på julen og alle dens glæder, mener de to. Vi dyrker den ikke nok, og derfor har Benny og Brian Lillelund på 34 år dedikeret de seneste tre år af deres liv til at skabe et vaskeægte julemuseum med alt, hvad det indebærer.
»Museet rummer eventyr, magi, nærvær og hygge. Og hvor ser du ellers det henne? Det er en kultur, der er forsvundet i Danmark. Ikke engang i butikkerne er der julehygge længere. De tænker kun på money. Kulturen er forsvundet. Folk har for travlt,« siger Brian Lillelund.
I en alder af 30 år flyttede de to brødre hjemmefra og købte en gård i den sydjyske landsby Brørup, lige ved siden af Sønderskov slot, som de som børn ofte besøgte ved juletid, når deres mor, Ingrid, tog dem med på julemarked.
Midt i julemuseets butik, der er indrettet som gammel købmandsbutik med gamle cigaretpakker, dåser og et antikt kasseapparat, udbryder Brian »det her – det er vores juleeventyr«, mens han slår døren op til en tom, hvid gang, der leder os mod museets første rum. Og snart står vi blandt julesprællemand fra 1940erne, koglenisser som dem, tjenestefolkene på landets herregårde lavede før i tiden, mekaniske juleudstillinger med tilhørende musik og nisser, nisser og atter nisser. Der er kravlenisser, små nisser, store nisser og en julemand i menneskestørrelse. Der er juletræer, snelandskaber, julebag og julehjerter, julekugler i alskens farver, kræmmerhuse og en kæmpe samling af julekalendere, fra både ind- og udland, som børn troligt har åbnet hver dag i december. Og så er der endda meget mere på loftet.
Efter lukketid
Grænsen mellem privatbolig og museum er flydende på brødrenes ejendom. Brian Lillelund fortæller, at gæster tit er forundrede over, at de to brødre rent faktisk bor på ejendommen, året rundt, midt i julepynt og tusindvis af nisser. Brødrene bruger museet som stue. Her dækker de op til aftensmad, eller sætter sig med en is på selv de varmeste sommerdage og beundrer deres julepynt.
Jeg spørger Brian, hvorfor de ikke spiser ude i caféen eller køkkenet?
»Det giver sig selv,« siger han.
»Nisserne snakker til os herude. Julemanden snakker og giver os nye ideer. Eventyret er herude blandt dem. Vi lever i en fantasiverden – også efter lukketid,« siger Brian Lillelund, inden han skifter plads med sin bror Benny. Der er kunder i butikken, og dem betjener Brian. Benny står for museets guidede ture og for museets udstilling. Han supplerer sin bror:
»Jul og julegenstande har altid været en flugt fra hverdagen. En flugt ind i et eventyrunivers, hvor det er os, der sætter dagsordenen. Det er vigtigt at bevare fantasien fra barndommen og at lade den blomstre. Museet er et frirum, hvor man ikke skal forholde sig til problemer, krig og andre ting i nyhedsbilledet. Herinde kan jeg skabe mit helt eget univers,« siger Benny Lillelund.
Med en barndom plaget af mobning og en alkoholsk far, har brødrene mødt en del modstand i livet. De har haft vanskeligt ved at finde et sted, hvor de passede ind, men trods forskellighederne de to imellem, har ensomheden kunnet holdes en smule for døren.
»Vi har været udsat for brutal mobning gennem barndommen. Det har tit været sådan, at fordi vi er enæggede tvillinger, har andre tænkt, at vi havde hinanden, og så har de fravalgt os. Andre børn forstod ikke vores verden og det fantasiunivers, vi skabte. Vi var anderledes. De andre drenge gik til fodbold, men vi gik til folkedans. Vi var ensomme, og er det stadig indimellem, og jeg kan stadig spekulere over, om folk forstår, hvilket eventyr vi er taget ud af. Hvis ikke vi havde haft hinanden – og stadig har – så ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort,« siger Benny over en appelsinsodavand og en rugbrødsmad i museets café.
I julen har Benny og Brian siden barnsben fundet tryghed. De har altid leget nisser, besøgt julemarkeder, lavet juledekorationer og klippet julepynt. Og selv om tvillingerne, hvad det indre angår, er som nat og dag, er det den fælles interesse for julen, der binder dem sammen dag efter dag.
»Vi har altid haft en forkærlighed for julen. Her må man lege og være anderledes. Om sommeren er der ikke meget fantasi i Danmark, men julen er magisk og eventyragtig,« siger Brian.
Flere tusinde nisser
Brødrene kalder museet for både et »eventyrland«, et »fantasiland« og en »flugt tilbage til barndommen.« Lige siden Benny en juleaften fik sin første nisse og Brian sine første julekalendere, har de samlet, samlet og samlet.
Den enorme samling af julegenstande har brødrene gennem livet opstøvet på landets loppemarkeder og antikforretninger, og samlingen rummer i dag flere end 5.000 forskellige nisser.
Benny er den kreative, og det er ham, der guider rundt i alle museets afkroge, og Brian den praktiske, der passer butikken. Benny fortæller og forklarer med stor viden og overbevisning om nisselandskaberne, de mekaniske udstillinger, jul i gamle dage og et hav af anekdoter om de forskellige nisser og genstande, som han kender ned til mindste detalje.
Rundt om i det lille museum går seks gæster rundt denne fredag eftermiddag. De tager billeder og roser højlydt udstillingen. Men der kommer stadig ikke nok gæster til Brørup. Heller ikke selvom besøgstallet stiger. I år har tallet hidtil nået forbi de 700 besøgende, og det er allerede 200 mere end sidste år, så det går den rigtige vej.
»Så længe det går den vej, er det fint. Men drømmen er at få flere tusinde mennesker igennem,« siger Benny.
Benny og Brian har gået op og ned ad hinanden hele deres liv. Dag efter dag kæmper de fortsat for at udvide museet og lokke flere gæster til. Men den tætte kontakt mellem de to brødre har til tider sin pris. De skændes, som brødre kan, og så tager de på skift en timeout hjemme hos mor Ingrid. Det giver fornyet energi til at tage fat igen og fortsætte med projektet. Året rundt.