I børnehavens kosmos

RB PLUS Minister vil have frivillige i børnehaver- - ARKIVFOTO piger i børnehave- - Se RB 3/8 2016 08.55. IBørne- og undervisningsministeren mener, at frivillige kan hjælpe til i børnehaver. Forældrene er skeptiske og frygter, at det er en måde at spare penge på. (Foto: Johan Gadegaard/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere

Der er en helt særlig sanselighed i Laila Ingrid Rasmussen nye roman, »En skærsommerdag«. De mindste detaljer i hverdagens adfærdstrummerum registreres med et nærmest antropologisk, behavioristisk blik, men det gør også lyset, lydende og stemningerne. Samtidig er det hele givet en fernis af mytologi – Edens have, træet Yggdrasil, Noahs ark. Tilsammen skaber det en på én gang virkelig og drømmeagtig, nærværende og fjern, stemning.

Handlingen udspiller sig over ganske kort tid i en børnehave, formentlig en gang i 1980erne. Det er årets længste dag, og der skal holdes sommerfest i haven. Samme dag ankommer en ny voksen, en ung mand.

Romanen fortælles af en ung navnløs kvinde – en pædagogmedhjælper antager vi, men vi hører meget få navne og titler. Faktisk er der ganske få individualiserede personer tilstede. De voksne er blot de voksne, børnene omtales blot som børnene. Undtagelserne er lederen Annelise, fortælleren og så den unge mand, der just er blevet ansat og har første dag. Han og fortælleren mødes under legepladsens store kastanjetræ og tiltrækkes af hinanden. Men tiltrækningen er også en potentiel forstyrrelse af det kosmos, de befinder sig i.

Dette kunne selvfølgelig godt ligne oplægget til noget med store følelser – en stormende kærlighedshistorie i kammerspillets gevandter. Men sådan er det ikke. Romanen drives ikke af et plot, den er nærmest uden handling. Det er skildringen af det organiske mikrokosmos, der er det egentlige anliggende. Lederen, Annelise, fungerer som både den regulerende og alvidende Gud i denne Edens have, og som en slags urmoder for såvel børn som voksne. Hun ved alt, men er ikke dominerende. Hun beskytter og udviser omsorg. Skaber magi for børnene og tryghed hos forældrene.

Børnehaven er faktisk hentet i virkeligheden. Det er nemlig Anna Wulffs Børnehus, der danner forlæg, og romanens Annelise har også en pendant i virkeligheden. Det drejer sig om Annelise Morelli, som en gang var leder af børnehaven, og hvem Laila Ingrid Rasmussen også har tilegnet bogen.

Men det med det virkelige forlæg betyder egentlig ikke alverden. For som det gælder for al god og fin litteratur (og den her bog hører helt sikkert til i den kategori), så løfter Laila Ingrid Rasmussen begivenheder og personer ud af det specifikke og giver dem en almengyldig resonans. I dette tilfælde handler det om omsorg, kærlighed, begær. Om at være del af et lille kosmos og nærmest fortrænge, at der er en verden udenfor. Det er ikke virkelighedsflugt eller fornægtelse. Men den ydre verden virker bare så fjern og måske også ligegyldig.

Og så er det alligevel åbenlyst, at romanen også er en nærmest politisk kommentar. Børnehaveuniverset er blottet for kommunale reguleringer, læreplaner, kompetencemål, osv. osv., alt det, der kendetegner nutidens virkelige børnehaver. Børnene får lov at være børn. De graver store huller, som skal være pigefælder. De klatrer i træer og har huler, de voksne ikke må komme i. De udforsker og udvikles i et roligt og harmonisk tempo, og selv om udviklingen ikke altid følger bogen, er der ingen katastrofealarmer. Tingene tager den tid de tager. I Laila Ingrid Rasmussens børnehave i en grad, så tiden nærmest ikke registreres.

En skærsommerdag

Forfatter: Laila Ingrid Rasmussen. Sider: 191. Pris: 249,95 kr. Forlag: Tiderne Skifter.