Hypnotisørens første vinter

Karriereskifte: Alt var lagt i ovnen til en kometkarriere, da Jacob Strachotta efter elleve år i forsvaret skiftede til en attraktiv stilling som udviklingsleder i et softwarefirma. Men en rejse ændrede ambitionerne. Og hans syn på sig selv.

Tyve kvinder oplever rejsen fra barndom til rystende oldinge, når de frivilligt lader sig hypnotisere. Jacob Strachottas egen rejse har været i både selverkendelse og erhverv. Foto: Linda Henriksen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En skov af 200 bøjede kvindehoveder breder sig stolerække efter stolerække ned igennem det store højloftede lokale. Ikke et eneste bevæger sig. Ud over en svag summen fra højttalerne er der fuldstændig stille.

I den tomme midtergang bevæger en spinkel, mørkhåret mand med ansigtstræk som en ung dreng sig langsomt omkring.

»Du går dybere, dybere. Når jeg siger sov, vil du fordoble den afslappethed, du føler lige nu, forestil dig det vil ske, forvent det vil ske!, tre, to, et sov! - gå dybere og dybere...,« messer han langsomt, mens de store mørke øjne med de kraftige øjenbryn roligt glider over stolerækkerne med hypnotiserede kvinder i alle aldre med kraftesløse arme og hængende hoveder.

To år tidligere: scenen og stemmelejet er helt anderledes. Den 30-årige kaptajn i Luftværnet Jacob Strachotta er vant til at give ordrer og blive adlydt som tidligere delingsfører og næstkommanderende for 850 soldater. En kometkarriere med udnævnelse til kaptajn i en alder af 28 nærmer sig imidlertid sin afslutning. Egentlig er karriereskiftet helt efter planen, officersuddannelsen har først og fremmest været et springbræt, der på et tidspunkt skulle fungere som afsæt for en karriere i det private erhvervsliv. Sammenstød med hærens indimellem ufleksible kommandostruktur fremskynder blot afskeden, og indgangen til en karriere, hvor han vil kunne bruge elleve års erfaringer i et mere vellønnet civilt job.

Fra officer...

Jacob Strachotta (i den hvide ring) begyndte på Flyvevåbnets Officersskole efter gymnasiet og blev som 28-årig kaptajn med det daglige ansvar for kvalitetsstyringen for 850 soldater.

Changes

I still don't know what I was waiting for

And my time was running wild

A million dead-end streets

Every time I thought I'd got it made

It seemed the taste was not so sweet

So I turned myself to face me

But I've never caught a glimpse

Of how the others must see the faker

I'm much too fast to take that test

(Turn and face the strain)

Don't want to be a richer man

Ch-ch-ch-ch-Changes

(Turn and face the strain)

Just gonna have to be a different man

David Bowie 1972

...til Hypnotisør

Fire år senere må Jacob Strachotta nøjes med få øjeblikkes kontrol, når han skal hjælpe folk af med deres problemer som hypnotisør. Foto: Linda Henriksen

»Jeg søgte ind på officersskolen, fordi det passede godt med nogle forskellige ambitioner. Jeg ville gerne have en god lederuddannelse, have noget med mennesker at gøre, og vidste, at det ville være en god ballast for min karriere sidenhen. Hvis man gerne vil nå en hel masse meget hurtigt, så er det det rigtige sted at være,« forklarer han om forsvaret, som dog i sidste ende blev for tung en dansepartner. »Motivationen var at komme væk fra bureaukratiet og komme ud i noget, der var mere dynamisk, hvor beslutningstiden var en uge i stedet for to måneder. Intentionen var så at stige i graderne og få nogle penge for det arbejde, jeg udførte,« forklarer han.

Begge ambitioner bliver indfriet, da Jacob efter en tur omkring et rekrutteringsfirma bliver ansat som udviklingsleder i et softwarefirma.

»Jeg kom til at tjene over det dobbelte af, hvad jeg tjente i forsvaret, og havde en lovende karriere inden for den branche. Afdelingen, som jeg ledede, blev mere end dobbelt så stor i den periode, jeg arbejdede der, og tingene gik godt,« fortæller han.

Der kunne historien sagtens have endt for Jacob Strachotta. Men skønt travlhed og umiddelbar succes i det nye job følte han sig uforløst.

Som led i sin officersuddannelse havde han på et tidspunkt taget et hypnosekursus og efterfølgende holdt interessen ved lige. Da han i et stykke tid havde arbejdet i sin nye virksomhed, valgte han at bruge en ferie på at tage flere uddannelseskurser og deltog efterfølgende i en hypnosekonference i USA. Og her nåede Jacob en ny erkendelse: »Jeg møder nogle mennesker, der arbejder med hypnose og... de virker sjovere, på en eller anden måde, ...mere mig!« funderer han:

»Noget går op for mig på det tidspunkt. Det går op for mig, at det er ikke pengene, der driver værket. Jeg havde ikke tid til at bruge de penge, jeg tjente. Vi havde fundet det her fantastiske hus,« siger han og peger omkring i stuen, »men hvis man ikke er hjemme, så kan man jo ikke nyde det. Derovre oplevede jeg lige pludselig et miljø, hvor alle mennesker var glade, og hvor der var en helt anden respekt for det enkelte individ. Jeg ringede hjem til min kone Michala, og sagde: Jeg er ret sikker på, at jeg skal arbejde med det her. Det er det jeg vil,« siger han om opholdet, hvor han blandt andet via en kort hypnose hjalp en mand af med sin impotens.

»Jeg havde en følelse af, at jeg hjalp andre, hvor det førhen var svært at gennemskue formålet med det, jeg lavede. Hverken i forsvaret eller i den private virksomhed oplevede jeg nogensinde den personlige tilfredsstillelse virkelig at kunne se resultatet af det, man lavede. Det var for stort på en eller anden måde. Her kan man opleve, at man ændrer folks liv,« forklarer han.

I dag, godt et år senere, lever Jacob Strachotta udelukkende af hypnosen. Et rum et andet sted i parcelhuset er indrettet til klinik, og efter en lidt famlende start er ordrebogen fuld halvanden måned frem i tiden. Og en tilbagevenden til et mere konventionelt erhverv frister ikke. Synet på begrebet karriere har ændret sig væsentligt siden lederambitionerne i sin tid blev udklækket på officersskolen.

»Grundlæggende vil alle jo elskes - eller for at bringe det ned på et mere håndgribeligt plan; anerkendes, bekræftes. Men det er ved én selv, at man skal starte. Og det er virkelig gået op for mig. Da jeg startede i den civile virksomhed, var det stadigvæk karriere, økonomi og det at »være noget«, der betød noget. Men fik jeg mere anerkendelse og bekræftelse af den grund? nej, jeg gjorde ikke. Jeg fik bare et shitload arbejde.«

»Jeg traf et personligt valg. Ikke ud fra økonomi, men fordi jeg ville gøre noget, som betød mere,« siger han efter en kort tænkepause og fortsætter: »Og hvis du nu spørger mig, om det er det, jeg vil blive ved med at lave, så ved jeg det simpelthen ikke. Men jeg har det rigtig godt nu.«