Hvorfor tæller de så underligt i tennis?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Wimbledon er overstået, tennisstjernerne holder pause, og de, der var heldige at få billetter til den traditionsrige turnering, kan hvile deres ømme nakker efter i timevis at have siddet ude af stand til at bestemme sig til, om de skulle kigge til højre på storesøster Williams eller til venstre på lillesøster ditto.

En af Spørgehjørnets læsere har undret sig over, hvorfor man tæller 15-30-40 i tennis. »45 ville da være mere logisk til slut. Og deuce (udtales ligesom drikken, red.) er også et mærkeligt ord for lige,« skriver han.

Nu er der mange mærkelige fænomener i tennis, og ikke en gang turneringsleder og international referee, Jan Vårdal fra Dansk Tennisforbund, er sikker på, at han har den helt rigtige forklaring. Men han vover alligevel:

»Jeg er blevet fortalt af en englænder højt placeret i det internationale tennisforbund, at det sandsynligvis har noget at gøre med det franske møntsystem.«

Det betyder, at man på det tidspunkt, hvor tennisspillet blev grundlagt, talte points efter datidens franske møntsort, sou.

Fransk? De fleste vil umiddelbart forbinde tennis med noget ærkeengelsk. Men det er det ikke, selv om det er englænderne, der i slutningen af 1800-tallet opfandt de regler i spillet, som vi kender i dag.

Tennisspillets vugge stod i de franske klostre i 1200-tallet, hvor munkene formentlig ikke en gang har haft ketsjere i starten, men har slået til bolden med hænderne (skriver i hvert fald Den Store Danske Encyclopædi). Det engelske ord tennis er også hentet fra bydemåden af det franske verbum tenir, nemlig tenez. Frit oversat: Modtag.

Ordet deuce, som dommeren råber, når spillerne er à point, er ligeledes en angloficering af fransk. Oprindeligt har man sagt jouez à deux, spil til to. Nærmere oversat - spil, til den ene har to point mere end den anden.

»Love er jo også et mærkeligt ord for nul,« tilføjer Jan Vårdal.

Igen er det pga. det franske. Her hedder æg nemlig oeuf. Når man har nul point, hedder det normalt, at man får et »æg«. På engelsk er det så med tiden blevet til love. Er spillerne derimod ude i en tiebreak for at få afgjort et sæt, bruger man derimod det normale engelske ord for nul, zero. Tiebreaken er et ret nyt fænomen i tennis, som blev indfødt for at undgå de alt for lange kampe.

Tidligere kommentator på DR Sporten, journalisten og forfatteren John Idorn, kan i øvrigt supplere med en forklaring på, hvorfor dommeren råber let og ikke net, som mange tror, når en servebold rammer nettet.

»Meningen med let bliver først klar, når man ved, hvad der er blevet smidt undervejs, nemlig... go again, hvilket betyder, at man lader spillet fortsætte, uden at nogen af parterne har vundet point.«