Hvor var du, Sven?

Søren Schauser, klassisk musikredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Soren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Operaen skal tilbage til folket«, sagde Sven Müller i juni.

Det Kongelige Teaters operachef havde lige fået fire år mere på posten og takket med masser af plusord og gode hensigter.

Han kan passende begynde med sig selv. Operachefen skulle og burde tilbage til folket. Sven Müller kunne for eksempel have deltaget i Copenhagen Opera Festival i den forgangne uge.

Festivalen har fyldt hovedstadens gader og stræder med op til to håndfulde arrangementer hver eneste dag. Den har glædet tusinder med travere som »Carmen« og »Eugen Onegin« og præsenteret helt nye værker. Og den har frem for alt gjort det med sangere, de operaglade ikke nødvendigvis har hørt før.

En idé som Copenhagen Opera Festival ligner altså både opera til folket og kuvøse for næste generation af sangere. Begge dele er en nødvendighed, hvis vi skal realisere drømmen over alle: Et kulturliv uden provinsialisme. Et musikliv med fremtid.

Men det officielle musikliv har ikke været specielt synligt i ugens løb. Hvor var chefen for Det Kongelige Teaters opera, Sven Müller? Og hvor var Operaakademiets forstander, Anne Margrethe Dahl?

Selv kulturminister Bertel Haarder troppede ellers op til sangtime kl. ni fredag morgen. Torvehallerne brød til gengæld ud i hans »Der er et venligt lille land«. Når kulturministeren kan, så kan musikcheferne vel også.

Okay: De kan have været der inkognito. De kan teoretisk have sneget sig ind til et par af arrangementerne. For eksempel »Leaves« i Atomkælderen, »Et eventyr i Rosenborg Have« ved Torvehallerne, børneoperaen »For enden af tunnellen« på Takkelloftet, »Carmen« i Vega eller barok i Børssalen.

Men de var i så fald ikke til forestillingernes respektive premierer. Ingen af dem blev i hvert fald øjnet.

Det Kongelige Teaters operachef kan i princippet også være dukket op til premieren på »Maskarade« fredag eftermiddag – arrangementet gennem- føres efter dette skrives. Præcis den forestilling er på den anden side et samarbejde med hans egen scene. Så den tæller ikke rigtigt.

Operachefen savner på ingen måde engagement i næste generation. Han er hele tiden ude efter gode stemmer til sin scene. Senest på en rejse med adskillige medarbejdere til New York – fordi holdet på opsætningen af »Porgy & Bess« selvfølgelig skulle castes perfekt.

De rejser har kostet kassen. Man har prioriteret kvaliteten højt og ladet skatteyderne betale turene til en fjern storby.

Teatret satser altså stort og dyrt på det gode sangerhold. Så hvorfor kan man ikke satse småt og billigt? Hvorfor ikke høre talenterne lige rundt om hjørnet?

Operaakademiets forstander stillede ikke op til en premiere med en studerende fra sit eget hus, kontratenoren Morten Grove Frandsen. Det kongelige operachef hørte ikke Nicolai Elsberg fra Rytmisk Muikkonservatorium brillere i samme forestilling. Om den fine bas ligefrem kunne komme på tale til nationalscenen, er rigtignok ikke sikkert. Men man ved jo aldrig.

Og ingen af dem hørte Ulric Björklund synge Don José i »Carmen«. Den svenske tenor er til daglig indehaver af en simpel helsekostbutik og ikke specielt kendt. Men hans bud på Don José sad altså lige i øret. Til orientering.

Ja, jo. Operachefen kan meget vel kende ham så glimrende og måske ligefrem have tænkt: »Åh nej, ikke ham igen«.

Men der foreligger også en anden mulighed. Nemlig at han ikke rigtigt gad musikken. Det var jo heller ikke i New York.