Hvor skal I flette fingre på Valentinsdag? Kulturlivet har svaret

Når danskerne fejrer valentinsdag 14 februar, sker det på restauranter, hoteller og i teatre. Det moderne menneske er nemlig slet ikke interesseret i at videreføre traditioner. Det vil bare have events. Og det kan udnyttes endnu bedre af kulturlivet, mener ekspert.

Statens Museum for Kunst fejrer Valentins Dag og kærligheden tirsdag den 14. februar 2006. Fra kærlighedssofaen er der udsigt til et maleri af Giovanni Battista Tiepolo. I sofaen kissemisser, Okan 22 år og Thy 19 år, begge fra København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Skal I fejre valentinsdag i en teatersal, mens I fletter fingre under både første og anden akt?

Så er I næppe alene. Den romantiske mærkedag er for længst blevet del af den danske kalender - også selv om den dybest set er kommet hertil på et leje af meget økonomiske intentioner fra producenter af røde roser og romantiske middage. Herhjemme er stadig flere kulturinstitutioner hoppet med på bølgen og står klar med tilbud, der skal tiltrække de par, der vil markere kærligheden med en dosis kultur.

Tivoli har opsat særlige kærlighedsbænke og inviterer gæsterne til at hænge hjerter på broen over Tivoli Søen, og på  Glyptoteket kan man følge en rundvisning blandt de af samlingens værker, der skildrer gribende kærlighedshistorier.

På Børnemuseet kan man lave valentinsgaver og der er valentinsrabat på billetterne til Flashdance.

Og det giver god mening, siger Rikke Rottensten, tidligere kulturkonsulent og nuværende museumsinspektør på Alhambra, museet for humor og satire.

»Det er min klare fornemmelse, at kultur er blevet en dating-ting.  I stedet for kun at mødes over en kop kaffe, eller når man skal ses igen efter kaffen, så er det ufarligt, men også lidt lækkert, at gå på museum eller i teatret,« siger Rikke Rottensten, der suppleres af Caroline Nyvang, der er seniorforsker hos Dansk Folkemindesamling.

»Kulturinstitutionerne er i disse år pressede i forhold til at gøre sig relevante. Valentinsdag er tit blevet skældt ud for at være ærkeamerikansk og tømt for betydning, så der er et potentiale i at tilføre dagen mening gennem fx historisk baggrund eller kunsthistoriske perspektiver,« siger Caroline Nyvang, der dog ikke spår dagen i sig selv mange overlevelseschancer i Danmark.

Men det vender vi tilbage til.

Danskerne elsker events
Valentinsdag er ikke den eneste nye dreng i klassen af danske mærkedage. Over de sidste par år er især halloween blevet adopteret af danskerne. Også den amerikanske taksigelsesdag, thanksgiving, spås en fremtid her til lands.

Britta Tiim Knudsen, der forsker i begivenhedskulturer og arbejder som lektor fra Nordisk Institut, har tidligere talt om, at de nye traditioner handler om, at det moderne mennesker søger tilholdssteder.

Michael Böss, lektor ved Aarhus Universitet

»I USA har de jo stadig et postvæsen, der fungerer og så sender man et Valentinskort. Det ser vi på film og i TV-serier og så ser det pludselig meget naturligt ud.«


»Traditioner som årstidsfester og fejringer handler ikke om selve traditionen. Det moderne menneske er slet ikke interesseret i at videreføre og vedligeholde. Vi opfinder selv,« har hun  sagt til Jyllands-Posten.

»Vi kan godt bruge de gamle former, men vi giver dem ny betydning. Tidligere var traditionerne nogle, man bare var i eller var henvist til. I dag gør vi dem til begivenheder eller events, som vi bruger til at danne kortvarige fællesskaber med. Når der er opbrud i vores gamle traditioner, har vi brug for nye fællesskaber. Vi flytter ind og ud af nye fællesskaber hele tiden,« lød uddybningen.

Lektor Michael Böss fra Aarhus Universitet, der blandt andet har forsket i national identitetsdannelse, er enig i, at det især er de helligdage og højtider, der er kædet sammen med events, der klarer sig godt her i landet.

Michael Böss lægger i øvrigt ikke skjul på, at han er meget kritisk overfor de nye mærkedage.

»De, der stadig har en Mayland-kalender, kan se, at de officielle mærkedage er markeret. Det er dem, som Folketinget har godkendt, og som regnes for at have en særlig betydning for os som befolkning. Hertil kommer alle de uofficielle mærkedage. Det betyder, at nogle forholdsvis banale ting pludselig står side og side med vigtige dage. Det er typisk de kommcielle mærkedage, der skaber den virkning, at det hele bliver nivelleret,« siger Michael Böss, der understreger, at der er sket en »postmoderne blanding, så der aldrig er forskel på højtid og lavtid«.

Sagen er bare den, at visse højtider er knyttet sammen med særlige traditioner. Og de trænger stærkt igennem i disse år.

»Personligt synes jeg, at grundlovsdag er meget vigtig,« siger Böss
»At man i sin tid fik en fri grundlov, det er jo noget, der er helt fundamentalt for en befolkning. Men som højtid glider den lige så langsomt ud herhjemme. Hvis man skulle fastholde den, skulle man måske kæde den sammen med noget mere spektakulært end at mødes i et mødelokale og høre en tale. Det er der ikke mange, der gider på en junidag«.

Her er valentinsdag meget nemmere at »praktisere«. Og det er blomsterbutikker, restauranter og teatre gode til at minde os om. På den måde puster de liv i mærkedagen.

»Det er udtryk for meget effektiv markedsføring. I USA har de jo stadig et postvæsen, der fungerer, og så sender man et valentinskort. Det ser vi på film og i TV-serier, og så ser det pludselig meget naturligt ud,« som Michael Böss siger.

Han tilføjer, at det også er tilfældet for halloween, der næsten har fortrængt den danske fastelavn. Men ifølge Caroline Nyvang fra Dansk Folkemindesamling er der intet, der tyder på, at valentinsdag vil trænge lige så voldsomt igennem. Og det er der en særlig grund til.

Blomsterhandlerne, undertøjsbutikerne og kulturinstitutioner er søde til at minde os om, at det er valentinsdag 14. februar. Men dagen vil først få alvor slå igennem, hvis det blev en fridag, mener en seniorforsker Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

»Danskerne har ikke nogen stærk tradition for højtider, der fejrer tosomheden. Tværtimod handler danske højtider om at styrke og bekræfte fællesskabet. Det gælder også halloween, der er på fremgang i Danmark, og hvor vi mødes i institutioner og boligselskaber,« siger Caroline Nyvang.

Hun understreger, at danskerne også er særlig glade for højtider, der er knyttet sammen med noget så uhøjtideligt som en fridag.

»Når forskellige analysebureauer spørger danskerne, hvad helligdagene betyder for dem, svarer en meget stor andel, at det især er ferien, de sætter pris på. Der er ikke meget, der tyder på, at mærkedagene giver særlig national sammenhæng,« understreger Caroline Nyvang.

Med mor på museum
National sammenhængskraft eller ej. Mærkedage kan også bruges til at huske os selv på at være sammen. Og det er her, kulturen kommer ind. Ifølge RIkke Rottensten kan man sagtens forestille sig endnu flere eksempler på, at kulturen tager mærkedagene alvorligt. Og det kan styrke både dagene og steder.

»Tænk på mors dag. Lige nu består den primært i, at man sender sin mor en buket blomster. Det virker ikke som en dag, der står særligt stærkt. Hvorfor ikke få den koblet sammen med en tradition for at invitere mor i teatret eller på museum? Modne kvinder er i forvejen det kulturbærende segment,« mener Rikke Rottensten. Og vender tilbage til, hvordan valentinsdag rummer stort potentiale for kulturen.

»Før var det paintball og noget fysisk ,man lavede sammen. Der synes jeg, at kultur i højere grad er blevet det, man gør sammen. Det virkede smartere at tage sin date med på SMK. Og så der den fordel, at man selv ser bedre ud på et museum, end når man løber rundt i en flyverdragt på paintballbanen. Kulturen kan blive den ramme om valentinsdag, som måske får den til at bære videre«.

Måske kan det også overbevise skeptikerne. Som MIchael Böss.

Han understreger, at han ikke vil indføre censur. Folk må højtideligholde de dage, de har lyst til.

»Men personligt så jeg det helst slettet. Jeg vil da gerne give blomster til andre. Jeg vil bare helst selv bestemme hvornår«.