Talkrigen er i gang. Er 30 procents øget program-budget mere eller mindre end en 25 procents nedskæring? Har DR siden 2010 fået 480 millioner mere at bruge på seerne – eller hele 700 millioner mere? Og kan de tal i det hele taget bruges til noget?

Det er nogle af de spørgsmål, der strides om i en debat om DRs økonomi, der brød ud på de sociale medier, efter rapporten om DRs økonomi blev lagt ud i sidste uge. Og hvis man allerede nu er forvirret, kan man nok forvente, at talkrigen ikke bliver mindre, efterhånden som den mediepolitiske diskussion nærmer sig en afgørelse om en eventuel nedskæring af DR.

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn lagde ud med en kommentar, hvor hun udmalede, at en konsekvens af besparelserne kunne være lukning af nogle af de mest populære kanaler.

Det fik Ekstra Bladets opinionsredaktør, Mads Kastrup, til at skrive en kommentar om blandt andet denne udlægning:

»Hvilket er løgn. For som det hedder i den netop offentliggjorte rapport »Kortlægning og analyse af DRs aktiviteter og økonomi i 2016« (side 11): »DR har i en årrække arbejdet målrettet på at begrænse omkostninger til afskrivninger og faste fællesomkostninger mest muligt og anvende de frie midler til at øge programudgifterne. Bl.a. som konsekvens heraf har DR siden 2010 kunnet øge budgetterne til programproduktion og -indkøb med ca. 30 pct.««

Kommentaren fik hurtigt procentregnings-kyndige til at reagere, men også formanden for Danske Medier, Stig Ørskov, der samtidig er direktør for JP/Politiken, var straks ude at dele på Twitter:

Så var det tid for DRs generaldirektør at komme på banen igen og få de konkrete tal på regnestykket, som det ligger i analysen – i alt 480 millioner kroner har DR skaffet mere til produktion fra 2010 til 2016 – lidt over halvdelen af, hvad et sparekrav på 25 procent vil koste:

I mellemtiden havde Mads Kastrup erkendt, at hans procentregning måske ikke var helt efter matematikbogen. Til gengæld havde Stig Ørskov fået inspiration til at regne videre på en tilbageskruning af DRs budgetter til 2010-niveau – og her var der et par hundrede millioner ekstra at hente for de spare-ivrige:

Mens DRs generaldirektør mente, det var underligt at tænke DR tilbage til tiden før Netflix og de store internet-medier:

Undervejs er der fra begge sider bidraget til holdninger om DRs rette størrelse:

Men kampen om sandheden om DR, de rigtige tal og de rigtige sammenligninger er nok kun lige begyndt. Hvis man vil fordybe sig i hele rapporten og analysen om DRs økonomiske tilstand, findes den her.