Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København er efter sigende verdens eneste hovedstad med ordet »havn« i sig.
Men går københavnerne tit nok ned til skibenes gamle anløbssteder? Ser vi det dramatiske møde mellem de gamle havnemiljøer og de nye? Og hvornår har vi sidst stået ved dæmningen med den mægtige sluse, der gør Sydhavn sejlbar?
Nanna Sørensen har viet mange år af sit arbejdsliv til hovedstadens havn: Hun er leder af festivalen Kulturhavn og kan i år præsentere op mod 200 aktiviteter ved vandet. Festivalen finder sted i dagene 2.-4. august og er som sædvanlig ganske gratis.
»Vores mission med Kulturhavn er at vise de bedste steder ved hovedstaden,« siger hun til Berlingske. »Når du spørger, om det hele ikke bare er plastret til med moderne arkitektur, så er svaret nej! Der findes stadig fantastiske steder. Man skal bare gå derned.«
Kulturhavn begyndte i 2001 og har været i evig udvidelse lige siden. Årets festival udspiller på hele seks steder i havnen:
Det er Refshaleøen med guidede ture til B&W’s gamle værft og besøg hos arbejdende håndværkere.
Det er Admiral Kaj med alt fra De Forenede Sejlskibes farverige skonnerter til ægte renæssancedans.
Det er Islands Brygge med masser af tango og trommespil plus vaskeægte kajakpolo og workshops for de små.
Det er Kalvebod Brygge med guidede gåture til kendte arkitekters mere eller mindre mesterlige værker og amerikansk linedance.
Det er Enghave Brygge med museet ved navn DieselHouse, eventyret »Tornerose« som ballet og det nyeste inden for teatercirkus.
Og det er som nyeste skud så Sydhavnen med havnebadet, forskellige slags vandsport og kombinationen af musik og mad ved Slusens stemningsfulde kaj.
Så havnens muligheder
Nanna Sørensen styrer aktiviteterne fra sit kontor under Københavns Kommune. Hun kommer egentlig fra rejsebranchen og var med i styregruppen for det europæiske Melodi Grand Prix i Parken i 2001.
»Og da dét var færdigt, søgte kommunen tilfældigvis en projektleder til den nye festival for havnens mange foreninger. Jeg er selv vokset på Amager og Christianshavn, så det virkede super tiltrækkende på mig,« siger hun.
»Vi startede på Islands Brygge og skulle egentlig bare vise foreningerne frem. Men hele området var samtidig i voldsom forvandling dengang. Dansk Sojakagefabrik var for eksempel lige blevet lukket og hele området sat til salg.
Jeg fik derfor et samarbejde med byudviklingsfolkene i stand. De var jo interesserede i at åbne folks øjne for havnens muligheder. Så vi var de første, der fik lov til at bade i havnen – et par år før Havnebadet kom til. Vi var også de første, der arrangerede Triatlon og åbent svømmestævne i hovedstaden.«Og det trak mange slags mennesker til?»Jeg tænkte først festivalen som en sjov ting for københavnerne. Hvis den samtidig kunne være noget for turisterne, ville det da være helt fint,« siger Nanna Sørensen.
»Men det gik helt anderledes! Vi så en masse udlændinge troppe op og bladre forvirret i programmet. En del af dem var turister fra havnens hoteller, viste det sig. Så jeg fik oversat programmet og har nu det hele på både dansk og engelsk.«
Kulturhavns budget i år bygger på dels en bevilling fra Københavns Kommune på halvanden mio. kr., dels et tilsvarende beløb fra fonde og private sponsorer. Festivalen er oppe på 95 forskellige arrangementer med og uden vand blandet ind. .Hvad glæder du dig mest til?»Jeg er glad for det hele, men blev i år særligt forelsket i at havnen har en sluse. Det kan stadig overraske mig lidt: En rigtig sluse! Virkelig mange københavnere aner slet ikke, den findes.
Mit mål er at vise publikum alle de skjulte havneområder. Folk skal sætte sig, nyde musikken og maden, mærke kontrasten mellem stemningen af klondyke på den ene side og de mere stilige kontorbygninger på den anden.«I regner med 80.000 mennesker. Så du håber, vejret holder?»Ved du hvad... At vejret i princippet kan ødelægge et helt års arbejde, dét er bare topmålet af frustration. Vi præsenterer så mange spændende ting og har planlagt ned til mindste detalje – men succesen er i sidste ende afhængig af noget, jeg ikke kan styre. Så jeg har besluttet aldrig at tale om det.«