Hvis streaming gør os til zappere, hvor efterlader det så albummet?

Berlingskes musikredaktør slår et slag for album-formatet, der har det svært på streamingtjenesternes tag-selv-bord.

ccc
Læs mere
Fold sammen

Hvordan samler man op på et helt års musik? Tja, her på Berlingske har vi traditionen tro valgt at pege på de ti bedste album fra ind- og udland. Fordi vi mener, at det er på albummet, at man finder de mest markante kunstneriske bedrifter - fordi det er her musikerne for alvor viser deres format og tyngde.

Men det er ikke den eneste måde at samle op på. I denne uge fik alle Spotify-abonnenter tilsendt et link med opsamling af ens personlige musikår baseret på brugerdata. Her kunne jeg så personligt muntre mig over, at jeg tilsyneladende har lyttet til 27.108 minutters musik i løbet af året. Eller mere præcist 4.192 forskellige sange fordelt på 1.094 forskellige kunstnere. Det er både sjovt, og ret svært at forholde sig til. Alle de følelser og skønne lyde reduceret til kolde tal.

Sigende var det, at albumformatet ikke var et parameter nogen steder i datamaterialet. Som om det vitterligt ikke eksisterer længere i streamingens tidsalder. Ræsonnementet er klart nok: Hvorfor skulle man bruge tid på at lytte sig igennem et helt album med den samme kunstner, når man har fri adgang til alverdens musik? Det er jo et slaraffenland! Millioner af sange lige ved fingerspidserne! Musiklytteren endelig sat fri!

Der mange gode ting at sige om streaming-revolutionen. Men det har desværre også en pris: Evnen til virkelig at fordybe sig i et værk er gevaldigt truet. Rigtig meget af Spotify-lytningen foregår nemlig på én af to måder: Enten at zappe utålmodigt rundt mellem numre og kunstnere og skifte efter få sekunder, hvis ikke det lige fænger. Eller også som en slags stemningsunderstøttende baggrundstapet faciliteret af Spotifys endeløse rækker af spillelister skræddersyet og algoritmisk optimeret til enhver tænkelig lejlighed.

Det er altsammen meget fint. Men det betyder også, at fingeren nu sidder så løst på skip-knappen, at det er begyndt at påvirke, hvordan musikerne skruer deres numre sammen. Der er ingen tid til at nøle med en lang intro længere, for hvis lytteren skipper inden 30 sekunder, så tæller det ikke som et stream, og så er der ingen udbetaling ved kasse 1.

Jeg er nok stadig lidt gammeldags, hvad det angår. Jeg skipper sjældent - helt præcis 162 gange i 2017 ifølge Spotify - og hører gerne stadig hele album fra start til slut. Det er en luksus, jeg kan tage mig i kraft af mit arbejde som musikredaktør. Ja, vel egentlig en forudsætning.

Men herfra skal alligevel lyde en opfordring til at lade være med at skippe. Til at give musikken og det lange format den tid, det fortjener.

Start evt. med de 20 fremragende album, vi peger på i dag som årets bedste. De store oplevelser står i kø. Og de bedste af dem viser først for alvor deres dybder, når man giver sig hen. Og lytter. I stedet for blot at høre.