Hvis en »løgn« om sexslaver bliver for stor til et dementi

Var historien om Somaly Mam frit opfundet? Og betyder det overhovedet noget?

Somaly Mam under en ceremoni i Cambodjas hovedstad Phnom Penh i 2008 – året før var hun bl.a. blevet kåret til »Årets Helt« på CNN for sin kamp mod børneprostitution. Arkivfoto: Mak Remissa Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Sig navnet Somaly Mam, og man tænker på sexslaver, skumle bagmænd, dunkle bordeller og et liv fyldt med prostitution, ydmygelser og tærsk. I hvert fald hvis man har læst bogen »En kvindes pris«, der udkom på dansk i 2009, og som var oversat fra den franske originaludgave, »Le silence de l’innocence« – uskyldens tavshed.

Verden har stået i kø for at støtte Somaly Mam – en cambodjansk kvinde, der på baggrund af sin egen fortælling om sin tid som barnesexslave har fået opbygget et imperium, der kæmper mod handel med kvinder og får vristet børn og unge piger ud af bordellerne rundt om i verden. Hendes organisation AFESIP, der bedst kan oversættes med »Hjælp til Kvinder i Fare«, er en af de mest magtfulde institutioner i verden, når det drejer sig om kampen mod prostitution.

Men der er et problem. Historien er ifølge det amerikanske magasin Newsweek ikke helt i overenstemmelse med sandheden, sådan pænt omskrevet. Newsweek satte allerede i maj efter grundige undersøgelser af hendes fortid i Cambodja et spørgsmålstegn ved hendes historie og baggrund. Men historien er svær at dementere. For fortællingen om hende er blevet så mytisk og så stor med så mange kendisser og institutioner involveret, at »løgnen«, hvis det er det, det er, synes at være underordnet. Eller er den?

Hun har nemlig talt i Det Hvide Hus. Er blevet anerkendt af FN. Hun har været på samtlige TV-talkshows rundt om i verden. Hun har været »Årets Helt« på CNN i 2007. Hun har været på magasinet Times liste over de 100 mest magtfulde kvinder i verden. Hun har været hovedtaleren i magasinet Fortunes årlige konference om de mest magtfulde kvinder. TV-stjernen Oprah Winfrey har tæt kontakt med hende sammen med USAs tidligere førstedame, eks-udenrigsminister Hillary Clinton. Og listen fortsætter i det uendelige. Selv Berlingske gav hende omtale, da bogen udkom.

For stor til et dementi? Tilsyneladende. For kun få vil her fire måneder efter offentliggørelsen i Newsweek rigtig være ved, at der er stillet tvivl om det, hun har fortalt om sin fortid.

Overdrivelse kan skade sagen

Hun har tilsyneladende ikke været sexslave som barn, og mange af de unge kvinder, hun har forsøgt at skubbe foran sig i en enorm PR-kampagne for sin organsation, har formentlig heller ikke været tidligere sexslaver. Så verden står langt hen ad vejen med røde ører, selv om den sag, hun kæmper for, er så stor, at man nødig piller ved sandheden om børneprostitution. For der er også manipuleret med virkeligheden her, siger forskere og FN. De rapporter, hun har udgivet om sexslaveri – især om at børn helt ned til treårs-alderen er solgt til bordeller – er overdrevet, hvilket ifølge forskere i prostitution skader en god sag.

For problemet er, at hvis man piller »løgnen« helt fra hinanden, så risikerer man at bagatellisere et alvorligt problem. Der findes handel med kvinder, og der findes børneprostitution. Men angiveligt ikke i det omfang, som Somaly Mam fortæller om for at få flere penge ud af de institutioner, der velvilligt finansierer hendes virksomhed. Så den karismatiske og overordentligt godt begavede cambodjanske kvinde, der tilsynelandende har haft en normal baggrund i en cambodjansk landsby, har formentlig narret hele verden. Men betyder det noget?

Selvfølgelig betyder det noget, hvis en hel institution er bygget på en løgn. Som en af dem, der gik i fælden, New York Times-journalisten Nicholas Kristof skriver, så er sandheden essentiel. Han undskylder sin egen historie med, at han lavede grundig research i Cambodja, inden han skrev historien for The New York Times, og der var dengang intet, der tydede på andet, end at Somaly Mam talte sandt.

Men kan man helt underkende hende æren for, at handel med kvinder er faldet i Cambodja? Selvfølgelig ikke, og historien er også, at man anslår, at der er 21 millioner mennesker, der verden rundt tvinges ind i slaveri, deriblandt også mange i sexindustrien. Derfor har verden måske brug for en god historie, som den Somaly Mam har leveret. Det ændrer ikke ved, at hun formentlig ikke talte sandt. Men verden vil bedrages. »Løgnen«, hvis det er det, det er, overskygger i det her tilfælde sandheden. I en god sags tjeneste.