Måske er du der allerede. Måske er du på vej derhen.
I hamsterhjulet – der, hvor du knokler, knokler og knokler og af og til oplever, at der mangler frihed i dit arbejdsliv. Den famøse work-life-balance er måske ikke helt i balance.
Det ved Pernille Garde Abildgaard om nogen noget om. Hun er direktør for virksomheden Take Back Time og holder kurser og foredrag, der blandt andet handler om, at både virksomheder og medarbejdere kan gøre arbejdslivet bedre ved at følge nogle simple principper. Og så er hun aktuel med bogen »Brænd hamsterhjulet«, der udkommer 16. august.
Men hun ved også, at man kan komme ud af det:
»Man behøver ikke at finde sig i at sidde i et hamsterhjul. Selvom det meste af ens virksomheds kultur sker oppefra på arbejdspladsen, er der ting, du selv kan gøre for at komme ud af det eller for helt at undgå at komme derhen,« siger hun.
Berlingske har tidligere beskrevet store skift i tilværelsen og »The Clock-Out Cure« – en bevægelse med budskabet om, at vi skal være bedre til at sige op og tage vores tid tilbage. Blandt andet sagde Bruno Kalhøj sit topjob op, og under coronakrisen tog Rune og Tine Kjær-Strange en drastisk beslutning.
Men det behøver ikke være så drastisk. Hvis du føler, du sidder fast eller ikke trives i dit arbejde, men du ikke kan eller vil vende hele dit liv på hovedet, så har Pernille Garde Abildgaard fem råd:
1. Tag din tid tilbage
Det første råd er også essensen af Pernille Garde Abildgaards arbejde og kan lyde som noget, der hører The Clock-Out cure til. Du skal tage kontrollen tilbage – og du skal skynde dig at gøre det:
»Der er simpelthen så mange daglige tidsrøvere, som er skyld i, at vi ikke bruger vores tid optimalt. Dem skal man opspore.«
»Først og fremmest skal du være opmærksom på, hvor mange gange du i løbet af dagen bruger tid på ting, som kun gavner andre og ikke dig selv – eller som er direkte spild af tid. Du skal ikke finde dig i at sidde fast i lange møder, som ikke skaber egentlig værdi for dig selv eller virksomheden. Du skal tage et opgør med den e-mailkultur, der hersker i rigtig mange vidensarbejdspladser, hvor man jo drukner i e-mailtråde fra morgen til aften.«
Hvis man slipper af med nogle af de tidsrøvere, der fylder meget, kan man faktisk skabe så meget ekstra tid, at man måske kan lave en aftale med sin chef og sine kolleger om at arbejde lidt færre timer om ugen eller skiftes til at gå før tid et par dage om ugen, siger Pernille Garde Abildgaard. Stadig til samme løn selvfølgelig, da produktiviteten jo fastholdes, påpeger hun.
Flere kommuner og virksomheder arbejder blandt andet med en fire dages-arbejdsuge – noget, som hun har hjulpet flere virksomheder med at indføre.
2. Lær din hjerne at kende
En anden ting, det er vigtig at være bevidst om, er, hvornår din hjerne arbejder bedst – og at bruge den tid fornuftigt. Det er især vigtigt, hvis du arbejder et sted, hvor din hjerne er dit primære »produktionsapparat«:
»Hvis du starter dagen med mails, så et møde, så vender du lige noget med en kollega, så spiser du frokost – så har du allerede brugt dine hjernes »golden hours« på småting. Brug din formiddag på de sværeste opgaver, mens hjernen er mest frisk.«
»Mails kan i de fleste tilfælde sagtens vente til klokken 11. Og i min optik skal man – medmindre man sidder i en supportfunktion eller lignende – kun tjekke sin mailboks to-tre gange om dagen. Luk din browser ned resten af tiden. Sørg for at skabe små pauser i løbet af dagen og sørg for at have zoner, hvor du kan arbejde uforstyrret.«
3. Drop multitasking
Et råd, der kan bruges på arbejdspladsen og især også i ens fritid, er meget simpelt. »Hvis du vil superoptimere din hjerne, så lad være med at multitaske«:
»Det er, som om mange tror, at hjernen er et evighedsredskab. Men det er hjernen ikke – den er faktisk ret gammeldags. Den trives suverænt bedst, når den får masser af pauser, plads til restitution, og hvis den får lov at løse én opgave ad gangen. Der er rigtig mange mennesker, der synes, de trives med at multitaske. Men alle test viser, at de bruger meget mere energi, end hvis de ikke gjorde det,« siger Pernille Garde Abildgaard og har en klar opfordring:
»Læg din telefon af helvede til. Det samme med fjernsynet eller iPaden, som mange steder kører h-e-l-e tiden. Hold fri, når du holder fri; arbejd, når du arbejder. Der er rigtig mange, der tænker de liiiige kan tjekke en mail om aftenen. Men er det så vigtigt? Hvis du giver din hjerne en pause, kan du måske løse selv de komplicerede problematikker på 10 minutter næste morgen.«
4. Brug tiden på det, du er bedst til
Endnu et værktøj til at optimere sin tid og skabe mere frirum er at finde ud af, hvad man er særligt god til af opgaver. Her kommer man nemlig også frem til, hvilke opgaver man er uforholdsmæssig lang tid om – de er måske ikke svære, men de interesserer dig ikke:
»Her kan man jo prøve at se, om man ikke kan udlicitere dem til nogle andre eller bytte opgaver. Tit er det jo sådan, at det, du brænder meget for, kan du typisk løse meget hurtigere.«
Kigger man på privatlivet, kan rådet også bruges:
»Rengøring er et godt eksempel. Nogle hader det, mens andre faktisk godt kan bruge det meditativt. Det kan også være, du er afhængig af salg, men er dårlig til det. Hyr en, der elsker det. Brug dine kollegaer, så I hver især bruger jeres tid på det, I er bedst – og I vil automatisk kunne løse opgaverne langt hurtigere. De kan måske gøre det på 20 minutter, hvor du bruger to timer.«
5. Skab overblik over dine opgaver
Det sidste råd er også det, som kræver mindst – du skal finde ud af dagen før, hvad du skal lave dagen efter.
»Folk bruger den første del af deres dyrebare arbejdstid på lige at komme i gang, få et overblik. Det er også en rigtig typisk tidsrøver. Tiden glider væk, fordi man bare lader sig flyde med gennem kontorfællesskaberne. Og så ender du med ikke at have løst din sværeste opgave samt at have en masse løse ender sidste på dagen, så du må tage aftenen i brug også.«
»Det behøver ikke være lange, detaljerede lister – det vigtigste er, at man skabt et klart overblik.«
Men, spørger du måske: Er man så ude af hamsterhjulet med de steps?
»Det er nogle værktøjer, du kan bruge, hvis du føler, du sidder fast. Men for de fleste af rådene gælder det, at du skal tale med din chef og kolleger om det. Personlig effektivitet kan få dig til Odense. Kollektiv effektivitet kan tage dig til Månen og tilbage igen,« siger Pernille Garde Abildgaard.
Det er helt essentielt, at man prøver at være opmærksom på, hvornår man er på vej ind i hamsterhjulet – og at kunne erkende, hvis man ender der. Det kan skyldes ens chef, økonomi, arbejdsopgaver, kolleger. Og det kan ikke altid løses med tid, påpeger hun:
»Nogle gange skal man også finde et andet job. Eller en anden chef.«
