Hvem sagde blingbling?

Hver dag opstår der tusindvis af nye ord i Danmark. Men kun cirka ét af dem overlever og bliver med tiden tilføjet i vores allesammens grønne staveguide: Retskrivningsordbogen. Men hvor kommer de egentlig fra alle de ord?

Dansk Sprognævns »ordmuseum« med arkivskuffer fyldt med gamle og nye ord. Fold sammen
Læs mere
Foto: Benita Marcussen

Når jeg skriver ord som »halalhippie,« »bonusmor,« »blingbling,« »pauselån« og »powernap« på min skærm, tegner Words stavekontrol røde bølger under dem.

Men når jeg kigger i Dansk Sprognævns liste over nye ord, kan jeg se, at de altså er stavet rigtigt. Ordene er opstået, siden Retskrivningsordbogen sidst blev opdateret i 2001 og er altså endnu ikke en del af det grønne staveorakel. Men når den igen skal fornyes om tre år, vil mange af ordene nok finde vej til siderne.

Nye ord opstår hele tiden. De kommer fra mange forskellige områder, og samtidig afspejler de forskellige sider af samfundets udvikling.

»Ordene er et spejl af den virkelighed, vi lever i. De afspejler, hvad vi har snakket om i år, hvad der er sket i samfundet, og hvad der har været moden og trenden,« siger Pia Jarvad, som er seniorforsker i Dansk Sprognævn og har skrevet bogen »Nye ord 1955-1998«.

Danmark er, om man kan lide det eller ej, påvirket af den amerikanske kultur, og det smitter naturligvis også af på sproget. Nogle udtryk stjæler vi direkte, som f.eks. powernapping og speeddating. Andre ord småjusterer vi lidt, så de bedre passer ind i det danske sprog. Her kan nævnes ordet metroseksuel, som kommer af metrosexual. Og en helt tredje gruppe af ord bliver oversat til dansk. Når amerikanere f.eks. »spank the monkey«, ja, så prygler danskerne aben... (Hvis nogen skulle være i tvivl om ordenes betydning, så kan de findes i ordlisten på næste side.)

Mange tror måske fejlagtigt, at vi bruger flere og flere engelske ord i dag. Men det er en skrøne:

»Faktisk kommer der ikke helt så mange nye engelske ord til hvert år som tidligere,« fortæller Pia Jarvad.

It-branchen spytter også hele tiden nye ord ud i samfundet, som i stor stil samles op af især den yngre generation eller dotcomgenerationen, om man vil. Det har givet ord som weblog, podcasting, spyware og netdating.

I det hele taget er den tekniske udvikling hele tiden med til at forny sproget. Det startede med sms og mms, som nu også er blevet til selvstændige verber, nemlig at sms’e og mms’e og det at google noget er også blevet en selvstændig glose i dansk, som skolebørn skal lære at stave og bøje lige såvel som at lede og at søge.

Hvis familiemønstret udvides, så gør vores ordforråd også. Det er ordene bonusfar og bonusbarn klare eksempler på. Vi kender vel også alle sammen et curlingbarn eller to, hvor curlingforældrene halser foran deres overforkælede servicebarn og fejer enhver forhindring af vejen.

Danskernes sproglige kreativitet fejler ikke noget, når det gælder om at komme på navne til forskellige grupper i samfundet. Udover de allerede nævnte findes betegnelser som 2.g’ere, ældrebyrde, forhandlerbørn og økobabyer.

Christiansborg kaster også en del nye ord af sig. Gennem de seneste år kan nævnes: 24-årsregel, lømmelpakke, bioterrorlov og ældrecheck.

Og på det kulinariske område har vi blandt andet fået tilføjelserne smoothie og wrap på menukortet.

Det er en masse nye ord, men hvad er det så, der gør, at det ikke er dem alle, der får en fast plads i vores ordbøger og dermed vores ordskat?

»Ordet skal være alment udbredt. Slang og sjældne fagudtryk kommer ikke med i Retskrivningsordbogen – ikke før de har fået en vis udbredelse og er blevet en del af det almindelige ordforråd i hvert fald,« siger Anita Ågerup Jervelund, som er redaktør på den grønne sag fra Dansk Sprognævn.

Redaktionen forsøger at vurdere, hvilke ord der holder, og hvilke der blot er døgnfluer. Det går både godt og mindre godt.

Den nyeste udgave af ordbogen indeholder f.eks. ikke ordet sms.

»Vi troede ikke, at det var noget, der ville slå igennem. Det kan jo godt virke lidt dumt i dag. Og det skal også nok komme med næste gang!« siger redaktøren Anita Ågerup Jervelund med en smule ærgrelse i stemmen.

Ungdomskulturen og diverse subkulturer fungerer også som en yngleplads for nye ord. Først som slang og siden som en del af den brede befolknings gloseforråd. Ellers er det meget svært at spore ordene tilbage til opfinderne. Ordet skrankepave er dog undtagelsen, som Mogens Glistrup opfandt. Kreative journalister kan også tage æren for enkelte nye ord. Men ellers er det den almindelige danskers kreativitet, som iagttages af Sprognævnets medarbejdere:

»Jeg har altid en lille bog med mig, som jeg noterer nye ord i, når jeg hører dem. Det kan være i bussen eller i radioen. Det gør vi alle sammen,« siger Pia Jarvad.

I Dansk Sprognævns lokaler i København findes en gigantisk ordsamling. Den fungerer både som et »ordmuseum« for ord, som med tiden er udgået af det danske sprog og dermed også ordbøgerne. Men der er også i dette arkiv, at nye ord gemmes, indtil ordbøgerne skal opdateres.

Ud af de tusindvis af ord og udtryk, der opstår hvert år, kommer kun cirka 300 af dem med i Retskrivningsordbogen. Når den nye udgave af bogen udkommer i 2011, vil der således være omkring 3.000 nye ord at krydre vokabularet med – og et tilsvarende antal vil være fjernet.