Hvem klarer opvasken hjemme hos jer? Google har et svar, som ekspert finder problematisk

Videoer af Google Translate. der skal oversætte »kæreste« til engelsk i forskellige sætninger, har de seneste dage floreret på de sociale medier.

»Min kæreste vasker op« = »My girlfriend is washing the dishes«.

»Girlfriend« er Google Translates bud på en oversættelse af ordet »kæreste« fra dansk til engelsk, hvis det kønsneutrale danske ord indgår i en sætning om, hvem der tager opvasken.