Hvem er »Nattens Dronning«, der ringer og stønner til klassiske musikere?

En kvindelig stønner har gennem flere år huseret i Københavns klassiske musikliv. DR Podcast sender en serie om hendes natlige opkald og deres ofre. Men hvem er hun – og hvorfor skal det netop gå ud over klassiske musikere?

Radiomanden og dokumentaristen Thomas Smedegaard har lavet seks udsendelser med interview og overvejelser om "Nattens Dronning", der ringer klassiske musikere op for blandt andet at stønne. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fænomenet som sådan er alt for velkendt: En ukendt ringer op og stønner til den sagesløse modtager.

Men historien om »Nattens Dronning« ligner ikke de andre. For stemmen bag de tusinder af erotisk orienterede opkald tilhører en kvinde. Og modtagerne har så vidt vides altid været herrer med fremtrædende roller i klassisk musikliv.

»Nattens Dronning« handler om de mystiske opkald og kører som serie på dr.dk/podcast hen over jul og nytår. Lytterne har indtil nu fået to af de seks afsnit. Serien ligger som podcast og sendes desuden samlet på P1 31. december kl. 10.03 og 23.03.

Det er dokumentaristen Thomas Smedegaard, der står for afdækningen af den mærkelige sag.

Han kom på sporet af opringningerne for omkring fem år siden og har arbejdet sig ind i både det klassiske miljø og de lidet velkomne fantasier og støn.

»Jeg står hjemme hos en ven fra gymnasiet,« siger Thomas Smedegaard. »Min ven nævner så en stønner, der florerer i det klassiske miljø. En kvindelig stønner.

Egentlig en ret mystisk historie, tænkte jeg. Så jeg vil gøre mere ved det og taler med nogle af de involverede. Det hele begynder stille og roligt og ud fra ren nysgerrighed i forhold til miljøet omkring klassisk musik.«

Thomas’ ven fra gymnasiet er Mathias Friis-Hansen – slagtøjsspiller i Det Kongelige Kapel og kendt fra mange andre steder i det københavnske musikliv. Han optræder i dokumentaren, men ønsker ikke at medvirke i Berlingskes artikel.

»Jeg har sagt nok om det i programmet og er egentlig lidt beklemt ved det,« siger han.

Ringet op 2.400 gange

Kvinden bag de uønskede opkald har haft andre ofre gennem årene. Forbløffende mange af dem har været solister med slagtøj som hovedinstrument. Endda så kvinden meget vel kunne have en fetisch med fokus på køller og klangfulde trommeskind.

Men allerede begyndelsen af serien har afsløret en anden side: Hun kan sagtens brede sin smag ud til andre dele af klassisk musiks righoldige verden.

Niels Dittmann spiller for eksempel på blæseinstrumentet obo og hørte på et tidspunkt til hendes yndlingsofre. Kvinden har i hvert fald trykket hans nummer ganske tit. Faktisk flere end 2.400 gange efterhånden.

Den kendte oboist har baggrund i Tivoligarden og uddannede sig siden på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han modtog Dronning Ingrids Romerske legat som ung og fik i 2003 et stipendium fra Leonie Sonnings Musikfond. Oboisten har siden 2011 arbejdet i Malaysian Philharmonic Orchestra – et af Asiens stærkeste på feltet.

Stønneren opdagede ham tidligt i hans karriere.

»Vi var sådan en gruppe, der gik på konservatoriet sammen og kendte hinanden godt,« siger han.

Så vi kunne godt finde på at pudse hende på hinanden. Man gav nummeret videre og grinede lidt ad det hele.«

Men hvorfor netop dig?

»Jeg ved det ikke. Hun havde vel set mig i TV efter legatet,« siger Niels Dittmann.

»Man kunne sagtens have en samtale. Man kunne bare ikke holde fast i emnet ret længe – så gled det over i noget seksuelt.«

Fik du noget indtryk af hende? For eksempel hvor gammel hun er?

»Hendes alder var en af de store gåder. Når man spurgte, var hun altid 16 år gammel. Alderen var noget af det, vi drenge sammenlignede. Men hun har i så fald været 16 år gennem relativt langt tid.«

Og det blev ikke ved med at være sjovt?

»Nej. Man blev jo nærmest ringet op i døgndrift. Hun virker utroligt ensom og helt ude af kontrol. Og dét, at hun skjuler sin identitet så konsekvent, virker jo lidt uhyggeligt.«

En umættelig lyst til klassisk

Om afdækningen af den sære stønnersag har bragt Thomas Smedegaard tættere på en opklaring, vil han nødig svare på. Lytterne har trods alt stadig fire af de seks dele til gode. Selve arbejdet er heller ikke helt fuldbragt.

»Det ville være som at åbne julegaver før jul,« siger han.

»Men jeg kan da godt afsløre, at et af de næste afsnit handler om udskillelsesprocessen. Nogle af hendes ofre ville hjertens gerne medvirke i mine udsendelser, andre ville ikke. Dét fortæller i sig selv om hendes indvirkning på folks liv, synes jeg – og vel også lidt om livet som klassisk musiker.«

Har arbejdet også forandret dig selv?

»En historie vil altid forandre dig selv en lille smule,« siger Thomas Smedegaard.

»Jeg er for eksempel blevet yderst positivt stemt over for det klassiske miljø. Musikerne er voldsomt fascinerende og ultradygtige. De har viet hele deres liv til at dygtiggøre sig til et eget fint håndværk. Og selv om de tager sig selv ret seriøst, er det på en forbilledlig måde – lidt som balletdansere gør det. Jeg er sjovt nok også blevet mindet om en drøm, jeg havde som dreng.«

Hvilken drøm?

»Det var faktisk et mareridt. Jeg sad mellem strygerne i et stort orkester. Men jeg kunne slet ikke spille på min violin. Det lød så slemt, at alle stoppede og kiggede vredt på mig. Egentlig sjovt, at jeg drømte sådan noget og siden har fået indblik i miljøet, for jeg kendte absolut intet til det i forvejen.«

Og hvad med kvinden bag opkaldene? Hvad er hendes seksuelle præferencer?

»Jeg vil foreløbig kun tale om mit første indtryk. Det var af en kvinde, der havde helt ekstremt meget lyst. Hun virkede fuldstændig umættelig. Mit indtryk af hende er så siden blevet mere facetteret. Så hun kunne i princippet godt være en ældre dame. Og hun må uanset hvad være ret vild med klassisk.«