Hvem er jeg?

Hassan Preisler har lavet en dybt personlig og ætsende forestilling om at være succesforfatter. Og brun.

Hassan Preisler skaber velfungerende debatteater, når han tager sin egen bogsucces »Brun mands byrde« under behandling på S/H. Foto: Mathilde Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke brusende begejstring ude i caféområdet på Sort/hvid, da forestillingen er forbi. Det overvejende unge publikum er lidt forvirret over «Brun mands byrde«. Måske også en anelse pikerede. »Men jeg synes, den var god,« nærmest hvisker en ung pige til sin kæreste.

Hvor andre skuespillere og iscene­sættere nok ville være triste over den reaktion efter halvanden times fræsende oneman-show, bør det ikke være tilfældet for Hassan Preisler.

Tværtimod er publikums splittelse det bedste eksempel på, at han er lykkedes med sin forestilling. At han med sin kunst har fået skabt den debat, usikkerhed og tvivl i den enkelte, som er forestillingens motor.

Det begynder, da Preisler beder publikum om at tilkendegive, om bestemte navne og ord er brune eller hvide, og siden, om de står for noget godt eller dårligt. Som den drevne og frække entertainer, Preisler er, går afstemningen vildt hurtigt, så det er ens umiddelbare reaktion, der giver signal til at få hænderne i vejret. Nogle er ligeglade og går med på legen, andre opgiver. En enkelt nægter at lade sig manipulere med og rækker sine foldede hænder op.

»Brun mands byrde« er ikke en scenisk gendigtning af Hassan Preislers succesfulde bog af samme navn. Den handler mest om tiden efter bogens udgivelse, og Preisler svælger på den mest underholdende og fuck-janteloven-agtige måde i sin succes.

Anmeldernes røde stjerner nærmest kaster sig ud mod os på den skriggule væg i scenografien, og der er fanfarer efter hvert rosende ord.

Men midt i stråleglansen bliver der placeret en bombe under Preislers bord. Et dramaturgisk godt greb fra hans og instruktøren Tue Bierings side. De fordomsfulde terroristtanker når lige at poppe op i ens hoved, inden bomben detonerer. og den nye Hassan toner ud af røgen. Den unge ghetto-digter Yahya Hassan, hvis navn Hassan Preisler nægter at sige højt.

Slået tilbage til start

For pludselig er han slået tilbage til start. Med romandebuten var han på vej til at blive set på som en almindelig, succesfuld forfatter. Men efter Yahya Hassans debut er han igen blevet den brune mand, en eksponent for »indvandrerbølgen i dansk litteratur«.

Yahya Hassan er imidlertid ikke kun en bombe under Preisler. Hans indirekte rolle i forestillingen er også at pege på den kulturelite, som gennem alle årene har lovprist det multikulturelle samfund og har holdt Hassan Preisler fanget i rollen som brun. Selv om han er født på Charlottenlund fødeklinik, og det var mormor Else i Marimekko, der insisterede på navnet Hassan. Med sin intellektuelle, kulturradikale baggrund har Preisler været vanvittigt god til at afkode det kulturpolitiske landskab og få penge og indflydelse. Men samtidig har det sat ekstra fokus på hans etnicitet, for den halvdel af ham, der stammer fra hans pakistanske far, har givet mere i projektstøtte end den moderlige halvdel.

»Brun mands byrde« er underholdende debatteater iscenesat levende af Tue Biering, så forestillingen også kommer til at handle om andet end kunst og etnicitet.

Allermest er den en forestilling om et menneskes maniske jagt på anerkendelse – og på at blive set som den, man er. Hvem det så end er?

 

Hvad: »Brun mands byrde«.

Hvem: Medvirkende: Hassan Prisler. Manuskript: Hassan Preisler. Iscenesættelse: Tue Biering. Scenografi og kostumer: Siggi Óli Pálmason.

Hvor: Sort/hvid. Til 15. November.