Hvad skal vi med byen om vinteren?

I de mørke og kolde måneder skynder vi os gennem byen uden at se den. Men måske går vi glip af noget? Udstillingen Vinterbyen i Dansk Arkitektur Center kommer med eksempler på, hvordan det kunne være anderledes – og samtidig arrangerer DAC guidede ture ved havnen med vinterbyen som tema.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh. I forbindelse med udstillingen »Vinterbyen« på Dansk Arkitektur Center afholdes guidede byvandringer.
Læs mere
Fold sammen

Det er søndag i januar. Det er første gang, Dansk Arkitektur Center forsøger sig med guidede byvandringer om vinteren. Vejret er en stor illustration af, hvorfor det ikke er gjort tidligere. Det er koldt og blæsende, og da den halvanden time lange tur er ovre, begynder det at regne.

Gennem mange år har Dansk Arkitektur Center – DAC – haft stor succes med sine arkitektur-ture. På cykel. Til fods. Og til vands. Det sidste gennem bådudflugter i havneløbet og i hovedstadens kanaler. Men det har været om foråret, om sommeren og om efteråret.

I flere år har Københavns Kommune foretaget regelmæssige målinger af, hvordan trafikmønstret er, og hvordan hovedstadens indbyggere bruger det offentlige rum. Men kun om sommeren. Det har været en indbygget præmis, at om vinteren kunne man ikke bruge byrummet til ret meget.

Det er om sommeren, vi mødes i parker og på pladser og går tur langs Søerne og havnen. Ikke om vinteren. Om vinteren er der langt færre arrangementer i byen. Om vinteren opholder færre sig i fri luft. Også det er med til at øge utrygheden i byen.

Det en skam, synes tegnestuen PLATANT at mene. PLATANT er grundlagt i 2012 af arkitekten Ellen T. O’Gara, der er uddannet på Kunstakademiets arkitektskole og – meget kort fortalt – fortrinsvis har beskæftiget sig med byudvikling og inddragelse af beboere i samme. PLATANT har de sidste fire år også været medinitiativtager til Vintersolhvervsfester forskellige steder i hovedstadsområdet.

I forbindelse med sit arbejde har Ellen O’Gara undret sig over, hvor lidt byen bliver brugt om vinteren, når det er koldt og mørkt, og vi skynder os fra A til B.

Det har resulteret i en række projekter i samarbejde med Frederiksberg og Københavns kommuner – og nu også i udstillingen »Vinterbyen« i DAC.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh. Byvandringens guide Martin Hedevang Andersen. Fold sammen
Læs mere

Lysende leg og varme skulpture

PLATANT’s fem vinterbyrumsprojekter er medtaget på udstillingen hos DAC. Det drejer sig for eksempel om – på Kronprinsesse Sofies Vej – at teste andre materialer til at sidde på, der er knap så hårde, kolde og våde som sten.

Byens legepladser er velbesøgte om sommeren, for stadig flere børnefamilier flytter til København eller bliver boende i byen, hvor de tidligere typisk – når børnene kom – flyttede ud i forstadsland. Men om vinteren forekommer legepladserne ikke så tiltrækkende. Kan man ændre det ved at sørge for forskellige former for mobil lyssætning og foreslå lege, der har med lys og bevægelse at gøre?

Et tredje eksempel er faciliteter til byens parker. Det er steder, mange mennesker ynder at mødes i de varme måneder, mens det kniber noget med at opholde sig der i den kolde tid. Kunne, spørger PLATANT, forskellige former for ly og læ og varmekilder måske ændre på det?

Sådan er det i hvert fald i Canada, fremgår det af udstillingen. En af sektionerne dokumenterer, hvordan nogle livreddertårne i Toronto, der ligger ved Ontariosøen, om vinteren bliver omdannet til udflugts- og mødesteder for eksempel omkring et bål.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh. I forbindelse med udstillingen »Vinterbyen« på DAC afholdes byvandring med guide Martin Hedevang Andersen. Fold sammen
Læs mere

Andre projekter giver eksempler på midlertidig lyssætning af markante bygninger i Sidney, Amsterdam, Lyon og Helsingfors i de mørke måneder.

Den måske mest berørte skulptur om vinteren i Stockholm forestillende skuespilleren Margaretha Krook har et indbygget varmelegeme, så forbipasserende kan varme fingrene. Blandt eksemplerne fra Danmark er den tilbagevendende Frost Festival i februar i København, hvor publikum står på skøjter, mens musikken spiller.

Sådan et bål, man kan samles om, ville ikke være en dårlig idé i det vinterlige København, men så er det heller ikke værre, hvis man bevæger sig og i øvrigt lytter til guiden på jomfruturen – den nyuddannede landskabsarkitekt Martin Hedevang Andersen - der levende fortæller om, hvordan Christianshavn og omegn er opstået.

Og hvordan bydelen er i stadig forandring – trods modstand mod højhuse som det for eksempel kom til udtryk, da der for en halv snes år siden var planer om opføre Erich van Egeraats 55 m høje, spektakulære byggeri på Krøyers Plads.

Der er nok at kigge på

Nu er der opført et nyt boligbyggeri tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og COBE, der er 40 procent mere energieffektivt end gældende lovkrav og derfor er svanemærkede. Pladsen er udviklet i dialog med områdets beboere og interesseorganisationer – og resultatet er blevet halvt så høje bygninger, der føjer sig ind i den eksisterende bygningsmasse.

På turen runder vi også Papirøen – engang lager for utrykte avissider – der nu står over for en af de næste store udviklingsprojekter i København. Engang var Københavns Havn et sted, man ikke kom ud over for at arbejde.

Men i takt med, at de store arbejdspladser er forsvundet fra havnearealerne, er havnen blevet et rekreativt område, og i de senere år er der gjort en stor indsats for at gøre havnen mere tiltrækkende. Ikke blot i form af for eksempel havnebade, der måske nu også skal blive til vinterhavnebade. Men også gennem etablering af broer, der binder byen sammen på en ny og meget bedre måde.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh. Den guidede tur på vej over en af flere nye broer på Christianshavn. Fold sammen
Læs mere

På turen dvæler vi et øjeblik ved Inderhavnsbroen, der stadig ikke er klar til at blive taget i brug – og slutter så på en af de broer, der blev færdig sidste efterår.

Cirkelbroen, der er en gave fra Nordea-Fonden til København, er tegnet af Olafur Eliasson. Broen består af fem forskudte, cirkelformede platforme med hver sin mast, som hver er udstyret med en cirkel.

Sædvanligvis er broer konstruktioner, hvor man skynder sig over. Men det er Olafur Eliassons håb, at både gående og cyklende vil gøre ophold på broen og nyde udsigten over Københavns havneløb. Der er – som turen demonstrerer – nok at kigge på. Også om vinteren.

Udstillingen Vinterbyen på Dansk Arkitektur Center vises til 21. februar. Oplysninger om ture i Vinterbyen, der foregår hver søndag kl. 14 frem til 13. marts, samt tilmelding sker på www.dac.dk