Huxi Bach oplever ny skræmmende tendens fra folk på gaden: »Det er sært, at det er begyndt«

Huxi Bach lever af at forfine sproget i sit job. Forme det og turnere det rigtigt. Men sproget kan også genere ham. Bizart kancellisprog burde i hans øjne stryges, og så er han træt af tonen på sociale medier, som, han mener, er ved at bevæge sig fra tastaturet og ud i virkeligheden.

Det er tit, de frygteligste ord er de smukkeste. Ordet pandemi er et flot ord, det ruller af tungen. Klamydia er også et flot ord. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hvordan arbejder du med sproget i dit virke?

»Inden premieren på et show laver jeg altid en narcissistisk øvelse, hvor jeg optager mig selv og lytter det igennem. Kan jeg få sagt tingene mere præcist, og kan jeg komme hurtigere hen til en punchline? Skal jeg vende indledningen på hovedet, eller kan jeg gøre det mere præcist? Der er meget sprogligt arbejde i det. Uden at lyde frelst, så prøver jeg også at holde antallet af bandeord lidt nede. Sproget kan så meget mere. Er der en bid, hvor der er et bandeord, så er det sjovt at arbejde med, hvordan jeg får sagt det med samme effekt uden at bruge bandeord.«

Hvilket ord burde i din optik stryges fra ordbogen eller det danske sprog?

»Jeg har ikke et specifikt ord, men et dugfriskt eksempel er rapporten fra TET om Forsvarets Efterretningstjeneste. Der kommer en sønderlemmende rapport i et helt bizart kancellisprog. Der er muligvis begået noget ulovligt, men det beskrives i rapporten som »en uhensigtsmæssig legalitetskultur«. Jeg var helt på Månen. På en måde er det helt fantastisk, at man kan skrive sig ud af den slags. Den slags sprog er vanvid, når det er nødvendigt at pakke sådan noget ind. Det burde stryges. Men jeg er glad for, at det findes, det er derfor, jeg har noget at leve af.«

Huxi Bach

»Nu er gader og stræder blevet et kommentarspor, hvor folk råber ad hinanden.«


Hvad synes du om tonen på de sociale medier?

»Folk taler helt utroligt grimt på sociale medier. Der er intet filter, og folk sviner hinanden til, når de ikke kan se det menneske, de taler til. Det er et kæmpe problem, og det er en forråelse af sproget og af vores kommunikationsform. Min bror er skolelærer, og han fortæller, hvordan børn kan tale hårdt til hinanden. Når de så rykker over på sociale medier uden filter ... det er så sindssygt hårdt og brutalt, og de bliver så kede af det. Det er så frygteligt.«

»Desværre oplever jeg, at det er ved at dryppe over fra sociale medier til også at finde sted, når folk møder hinanden på gaden. Nu er gader og stræder blevet et kommentarspor, hvor folk råber ad hinanden. Jeg sad på en café den anden dag og drak en kop kaffe. En dame kommer cyklende forbi. Hun ser mig og råber, mens hun kører forbi: »Huxi Bach, du skal fucking vågne op, du lyver fucking meget.« Hun er ikke interesseret i dialog, for hun cykler bare videre. Hun smed bare lige en kommentar under mig, mens jeg sad der. Det er trist, hvis det nu pludselig er tilladt bare at råbe ad hinanden, som var det et kommentarspor. Det er meget skræmmende. Det er heldigvis ikke noget, jeg oplever ofte, men det er sket nogle gange. Det er sært, at det er begyndt. Tit vil folk gerne diskutere, og det er helt fint. De må gerne komme hen til mig, men bare at råbe i forbifarten uden at ville i dialog, det er virkelig mærkeligt.«

Hvilket ord fra engelsk skulle aldrig have fundet vej til det danske sprog?

»Jeg er ikke så puritansk, når det kommer til det danske sprog, for det er uundgåeligt med låneord, fordi sproget udvikler sig. Jeg synes, det er fjollet med den tendens, som startede for en del år siden, hvor alt skal hedde noget engelsk. Nu hedder det ikke længere et seminarium, men Via University College. Hvordan det gør en forskel, det kan jeg ikke forstå. Der er også mange key account managers. Som om det lyder finere? Det forstår jeg simpelthen ikke. Sproget er et værktøj til at øge forståelsen, så det der cirkus med, at der skal krummelurer og tingeltangel på det hele, det forstår jeg ikke.«

Er du typen, der retter andre folks sproglige fejl, og hvordan reagerer du, hvis du selv bliver rettet?

»Inde i mit hoved, ja. Det kommer meget an på, hvem det er. Jeg bliver selv enormt irriteret over, hvis jeg bliver rettet. Det et nederlag for mig. Jeg er ikke sprogpoliti, der retter, hver gang nogle bytter om på hans og sin, men jeg er meget obs på det, og jeg opfanger det. Jeg har lyst til at sige det, men gør det meget sjældent. Der er noget nævenyttigt ved at være sådan én, der retter på folk.«

»Jeg er ikke tyndhudet. Folk må kalde mig hvad de vil, og det gør de også. Jeg er blevet kaldt alt fra landsforræder til får.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvad er det allersmukkeste ord på dansk – og hvorfor?

»Lige nu er vi midt i en coronapandemi, og det er tit, de frygteligste ord er de smukkeste. Ordet pandemi er et flot ord, det ruller af tungen. Klamydia er også et flot ord. Flere vokaler, der står i samspil med hinanden. Der er et lydbillede i det ord. Det er blødt. Det lyder jo som en smuk blomst eller en prinsesse i et eventyr. Der er en underlig modsætning mellem, at det tit er noget forfærdeligt, der hedder noget smukt.«

Hvad græmmer du dig altid over, at folk udtaler forkert?

»Nyhedsværter og radioværter har ofte styr på tal og oplysninger, men folks navne, det rager dem, hvordan de udtaler det. Det skal de da undersøge. Mange udtaler stadig Barack Obama forkert.«

Har du nogle ord, du aldrig bruger?

»Faktisk ikke, men ordet qua er træls. Det har sådan en sjov studentikos klang over sig, det er i sig selv et irriterende ord. Ord som det, hvor det skal lyde lidt finere, end det måske er, det prøver jeg at undgå. Jeg har ikke noget imod det simple sprog. Det er den nemmeste vej fra a til b. Det er ikke nogen skam, og det letter kommunikationen.«

Har du et ord, du altid har svært ved at udtale, eller som du altid staver forkert?

»Jeg har aldrig stavekontrol slået til. Jeg kan godt lide, at jeg selv skal stave ordet. Men jeg er ofte i tvivl. Ordet meddelelser, der skal jeg altid lige tænke over, hvor langt jeg er nået.«

Er der et særligt ord, der – hvis folk kalder dig det – kan få dig op i det røde felt?

»Nej, nu er jeg i en branche, hvor jeg selv kalder folk nogle ting engang imellem, og så må jeg stå på mål for det. Der er det fair nok, at folk giver igen. Jeg er ikke tyndhudet. Folk må kalde mig, hvad de vil, og det gør de også. Jeg er blevet kaldt alt fra landsforræder til får. Det er åbenbart noget man er – et brægende får i flokken. Det er åbenbart utroligt nedsættende. Det er jeg blevet kaldt mange gange.«

Hvilket gammelt udtryk burde få et sprogligt comeback?

»Min morfar arbejdede på værftet i Frederikshavn hele sit arbejdsliv, og han dyrkede sømandssproget. Da jeg var lille og gik tur med min morfar, så mødte han altid en masse folk. Men han sagde aldrig farvel. Han sagde altid »hold skruen i vandet.« Det er et ret fint maritimt udtryk. Jeg bruger det ikke, men jeg kan godt lide det. Så ligger skibet godt i vandet. Man er ikke i tørdok og ikke sprunget læk. Så sejler det, og alt er godt. Det er en fin hilsen.«

Hvad er den mest irriterende sproglige fejl, du kan komme i tanke om?

»Der er jeg bare et småligt menneske, der kan irritere mig over fejl med hans og sin. Avokado og advokado er fjollet, men den smutter også for mig i ny og næ. Det er bare blødere at sige advokado. Der skal jeg ikke prædike. Jeg cyklede en dag forbi en grønthandler, hvor der på et skilt stod »Ti advokater for 15 kr.« Det var alligevel billigt.«

»Jeg prøver så vidt muligt at efterleve, hvad der blev indprentet mig af mine forældre. Man skal gøre sig umage.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvad er det mest beskrivende ord eller motto for dit liv?

»Jeg prøver så vidt muligt at efterleve, hvad der blev indprentet mig af mine forældre. Man skal gøre sig umage. Når du sætter dig for noget, skal du gøre dig umage. Målet er ikke, at man skal være verdens bedste og øve i 10.000 timer, men man skal bare gøre sig umage. Levere en indsats og gøre det så godt, man kan. Det vil jeg føre videre til min egne unger.«

Bander du og skammer du dig over det?

»Jeg bander, men ikke vildt meget. Jeg har tvillinger på to år, og de er små ekkomaskiner. Jeg tabte noget ned over min fod forleden og råbte av for satan, og den kører nu bare på repeat. Jeg bliver af dem mindet om, at jeg skal moderere mit sprog. Det er ikke specielt charmerende at bande.«