Huxi Bach: »Nej, politikerne gør det ikke godt«

Principper er ikke, hvad de har været. Ikke mindst i det politiske liv, hvor man sagtens tage en pause fra et princip, hvis det er bekvemt. Det mener Huxi Bach, der er aktuel med onemanshowet »Ind Til Benet«.

Huxi Bach i anledning af hans nye show "Ind til benet." Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Når Huxi Bach hører sig selv tale, kigger han nogle gange ned for at se, om han har en præstekrave på.

»Jeg har en tendens til at være moralist og helt frygtelig. Det skal jeg holde op med,« siger radioværten og satirikeren.

I sit nye onemanshow »Ind Til Benet« tager han alligevel fat i nogle moralske spørgsmål og store problemstillinger, som han mener, at vi er nødt til at tale om.

»Jeg kan godt love, at det bliver træls. Showet handler om de ting, som vi godt kan lide at skubbe foran os, og som får os til at tænke: Åh nej, det orker vi ikke at forholde os til! Det er de helt store emner som flygtninge, skat og klima,« siger Huxi Bach, som selv kan finde på at slukke for TV-Avisen, fordi det hele er så deprimerende.

»Men hvis vi kan grine lidt af det undervejs i showet, så kan vi måske tage det ind på en anden måde,« mener Huxi Bach.

Han er ikke meget for at fortælle om showet i detaljer, da Berlingske møder ham før premieren. Det skal være en overraskelse for publikum.

Men han vil gerne afsløre, at principløshed spiller en stor rolle.

»Jeg har været rasende over den herskende principløshed i et helt år. Bare det at sige ordet nu, gør mig helt sur. Der er opstået en stor misforståelse omkring, hvad det vil sige at have et princip. Et princip er blevet noget, som man kan have, indtil det ikke er opportunt længere. Så kan man holde en pause fra sit princip. Senere kan man så vende tilbage til sit princip og være meget principfast. Det gælder ikke mindst for en del politikere« siger Huxi Bach og fremhæver Dan Jørgensens udtalelser om FNs kvoteflygtningesystem som et eksempel.

»Det er meget mærkeligt, at man kan sige, at FNs kvoteflygtningesystem simpelthen er det bedste. At det er sådan, at det skal gøres, og at man bakker op om systemet – bare ikke lige nu. Det hænger ikke sammen oppe i mit hovede,« siger Huxi Bach.

Han forventer ikke, at alle mennesker hele tiden skal ride rundt på høje moralske heste og have en masse principper, som de lever efter. Men hvis man siger, at man har et princip, så skal man også have det.

»Man må ikke sige, at man er noget, som man ikke er. Det er falsk. Og hvis der er bagdøre og faldlemme, så er det ikke et princip. Det er det samme i forhold til klimaet. Vi støtter officielt den grønne omstilling, men der er grænser for, hvad både beslutningstagere og almindelige mennesker gider at gøre. Det er ikke før, at vandet står tårnhøjt i ens eget sommerhus, og vi skal have fat i forsikringen, at vi bliver meget energiske. Det er et fåtal, der virkelig gør noget, og politisk bakker vi op om en global plan, men der er grænser for, hvad vi selv vil påtage os. Det er det, som regeringen kalder »grøn realisme«. Det er fandme godt fundet på – og principløst,« mener Huxi Bach.

Principløsheden hærger i Huxi Bachs øjne hele det politiske spektrum.

»Man vælger i stedet nogle »principper«, fordi meningsmålinger dikterer, at det vil være fordelagtigt lige nu. Det gælder både de røde og de blå,« mener Huxi Bach.

Som vært i Radio24syv-programmet »Huxi og det Gode Gamle Folketing«, hvor forhenværende folketingsmedlemmer diskuterer og analyserer den aktuelle debat, har Huxi Bach til gengæld bidt mærke i, at de gamle medlemmer pludselig er meget principfaste, selvom det ikke var tilfældet tidligere.

»Det er en besynderlig mekanisme. Når de ikke længere er der, hvor de har magten til at gøre noget, får de et voldsomt klarsyn,« siger Huxi Bach.

Det er nemt at forfalde til idéen om, at alt var meget bedre før i tiden – det er Huxi Bach bevidst om – men han tror nu alligevel, at der er noget om snakken, når det kommer til principper i politik.

»Samfundet har ændret sig. Vi er ikke længere opdelt i socialdemokratiske arbejdere, og landmænd, der stemmer på Venstre. Det er ikke en selvfølge, hvem man skal stemme på, og som vælger er det også blevet sværere at navigere, fordi der hele tiden bliver skiftet retning. Det er blevet et retningsløst kaos, hvor politikere løber efter det, som de tror, at vælgere kunne tænke sig, mens vælgerne ikke ved, hvad de kunne tænke sig,« siger Huxi Bach.

»Ind Til Benet« er et holdningspræget show, og Huxi Back lægger ikke skjul på, hvor han selv står i de politiske spørgsmål, men hvis der var valg i morgen, ville han ikke ane, hvem han skulle stemme på. Tidligere har han både stemt blåt og rødt.

Fem år som vært for »Huxi og det Gode Gamle Folketing« har ændret hans syn på politik på to måder. Dels har han fået en meget større forståelse for, hvor vanskeligt det politiske spil er, og hvor mange hensyn, der skal tages i forhold til alt muligt mærkeligt.

»Dels har jeg fået et meget mere kynisk syn på politik og er i nogen grad blevet desillusioneret. Rigtig meget handler om taktik. Og hvis jeg bliver spurgt, om de gør det godt, er svaret: Nej, politikerne gør det ikke godt,« siger Huxi Bach.

Det kan syne en anelse sort, men Huxi Bach ser også lyspunkter. Et af dem er, at det politiske system har fået mindre magt på grund af de sociale medier, som kan være meget dagsordensættende.

Et andet – paradoksalt – lyspunkt er Donald Trump, som Huxi Bach også kommer omkring i sit show.

»Enormt mange så Obama var et kæmpe lyspunkt, og det tror jeg også, at han var på mange måder. Men jeg var selv i USA sidste efterår, hvor jeg rejste rundt i tre uger og blandt andet besøgte Ohio, Michigan og nogle af de andre stater i rustbæltet. Og det gav mening for mig, når jeg mødte mennesker, der sagde: Vi stemte på Obama i 2008, vi stemte også på ham i 2012. Vi vil gerne have »hope«, og vi vil gerne have »change«. Men vi har ikke fået »hope«, og vi har ikke fået »change«, og nu har vi også mistet vores arbejde på bilfabrikkerne, så vi er desperate. Vi er ligeglade med muren og mexicanerne, men nu vil vi prøve noget andet, så nu stemmer vi på en forretningsmand,« fortæller Huxi Bach.

Det kunne han godt forstå, men han har ikke noget tilovers for Donald Trump

»Jeg er så ked af, at han blev valgt, og jeg synes, at han er forfærdelig. Men måske holder talemåden med, at intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Jeg tror, at han har været et wake-up call for hele verden. Først tænker man, at det er megaskørt, griner over hans tweets og undrer sig over, at man som præsident bare kan være ligeglad, når folk påpeger, at man siger ting, der ikke passer. Men så tænker man også: Ej okay, hvilken retning skal vi nu?« siger Huxi Bach.

Og hvis det ikke bliver fornyet eftertanke og omtanke, så er alternativet som Huxi Bach ser det, at »hele lortet brænder sammen«.

»Og vups, Fugl Føniks, så opstår der noget nyt. Så Donald Trump kunne også blive et lyspunkt, fordi han bliver årsagen til en ny start,« siger Huxi Bach og tilføjer:

»Alt det er med principløshed og ligegyldighed er alvorligt – og netop derfor er min største mission at få folk til at se det komiske i det og grine af det!«