Husmoren er en gal tæve

Filmfestivalen CPH PIX er ligeglad med køn, men ikke med kvinderne, der i stigende grad er begyndt at lave genrefilm og eksperimentere.

Filminstruktøren Marianna Palka spiller selv rollen som husmoren, der meget bogstaveligt går i hundene i Palkas film »Bitch«, der vises på CPH PIX.   Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved første øjekast ser scenen fra det indonesiske hævndrama »Marlina The Murderer in Four Acts « ganske fredsommelig ud. En kvinde rider ud mod horisonten ad en støvet landevej et sted i den tredje verden. Ved nærmere studie er der dog noget, der bryder idyllen. Fra sadlen dingler en tøjbylt med et afhugget mandehoved.

I dag begynder filmfestivalen CPH PIX, og selv om kvindelige instruktørers film fortsat udgør et mindretal blandt festivalens 130 værker fra hele verden, er der til gengæld kommet en større diversitet i de film, som kvinderne producerer, siger festivaldirektør Jacob Neiiendam.

»Tidligere var det primært de mandlige instruktører, der stod bag film i genrer som horror og action. Nu er også kvinderne kommet stærkere på banen i de forskellige genrer. Det er fedt, så længe filmene fungerer, som de skal, og det gør de,« siger Jacob Neiiendam, der fremhæver førnævnte »Marlina The Murderer in Four Acts « af den kvindelige instruktør Mouly Surya. Se billedet fra filmen her:

Den indonesiske film »Marlina - The murderer in four acts« hylder kvinder der nægter at være ofre, siger instruktøren Mouly Sorya. Fold sammen
Læs mere

I filmen er Marlina blevet enke og bærer stadig sorg, da hun opsøges af en bande kriminelle mænd, der frækt forlanger gårdens kvæg udleveret. Men først forlanger bandens an­fører og hans håndlangere, at hun skal servere mad for dem. Desværre for banden undervurderer de helt, hvilken fare en enlig kvinde kan udgøre.

»Jeg synes, at filmen er en fejring af det at være kvinde, at være feminist og at være færdig med at spille offerrollen,« siger Mouly Surya i et interview, som er gengivet i festival­programmet.

Selv om en ligelig balance mellem antallet af kvindelige og mandlige instruktører har været et omdiskuteret emne i flere år i den danske filmbranche, ikke mindst når det handler om, hvordan filmstøtten skal fordeles, skeler CPH PIX ikke til instruktørernes køn, når de udvælger film til deres program. Det betyder, at omkring en femtedel af de 130 film er produceret af kvinder.

»Vi har et ønske om stor diversitet i vores program geografisk, kulturelt og kønsmæssigt, men diversitet kommer aldrig forud for kvaliteten,« siger Jacob Neiiendam, der har en fornemmelse af, at andelen af kvindelige instruktører er steget i forhold til tidligere år. Det er dog ikke noget, CPH PIX tæller op.

»Vi udvælger ikke film, fordi de er lavet af kvinder. Vi sætter os i publikums sted som kuratorer og eksperter i det, der går nye veje. Hvis vi skulle tilstræbe en 50/50-blanding af mænd og kvinder, ville kvaliteten falde,« siger Jacob Neiiendam.

Tilsyneladende er flertallet af filmfestivalens publikum heller ikke så interesseret i hvem, der står bag filmene i festivalprogrammet. Festivalen har tidligere undersøgt publikums præferencer og konstateret, at hele 94 procent af publikum er ligeglade med kønnet på instruktøren af de film, de ser. Til gengæld glæder Jacob Neiiendam sig over en ny generation af kvindelige instruktører, der »sparker røv«, som han siger.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at de er feministiske, heller ikke at de partout er kvinde­orienterede i handlingen. Tværtimod »fejler« mange af de her film, hvis man går til dem med en forventning om, at de er feministiske. Men kvinderne bruger filmmediet på nye måder. De eksperimenterer på livet løs,« siger Jacob Neiiendam.

En af de mere ekstreme titler i programmet er filmen »Bitch« af den amerikanske instruktør Marianna Palka. I filmen får den fortravlede husmor Jill et psykisk sammenbrud, hvorfor hun flytter ned i husets kælder, hvor hun lever som bidsk hund, der viser tænder og skider på gulvet. Filmens egentlige hovedrolle er dog den fortvivlede mand i huset, der for første gang i sit liv skal smøre madpakker og køre sine børn i skole.

Den danske science fiction-film »Qeda« kan ses på CPH PIX. Fold sammen
Læs mere

De nye stærke kvinder finder man blandt andet i festivalens hovedkonkurrence, New Talent Grand Prix, der er helliget debuterende filminstruktører, og her er seks ud af ti film af kvinder.

En af konkurrencefilmene er »I am not a witch« af den zambianske instruktør Rungano Nyoni, der i komediens rammer undersøger heksetroen i det moderne Zambia. Baggrunden er den tragiske virkelighed, hvor mindreårige børn beskyldes for at være hekse og udstødes af samfundet. Indflettet i skildringen af dette fænomen, rummer filmen også en kritik af kønsstereotyper.

»Filmen udviser en særlig forståelse for kvindens rolle i dette afrikanske samfund, men det er selvfølgelig umuligt at svare på, om ikke en mand kunne have fortalt historien lige så godt og sensuelt som Rungano,« siger Jacob Neiiendam.

Den amerikanske instruktør Janicza Bravo gør grin med både mandlige og kvindelige stereotyper i »Lemon«, der foregår i en kreds af selvglade skuespillere, der trods deres demonstrative følsomhed, når det drejer sig om at registrere menneskelige reaktioner, ikke er i stand til at aflæse, hvad der foregår i de mennesker, der står lige foran dem. Det er ikke første gang, at skuespillere har nydt at udlevere deres egen professions menneskelige svagheder, men det er sjældent blevet sat på spidsen som her.

»A ciambra« foregår blandt romaer i Calabrien. Fold sammen
Læs mere

De danske titler i programmet tæller fire gallaforestillinger, heriblandt åbningsfilmen »Fantasten« af Christian Dyekjær, hvori Dejan Cucik har hovedrollen som en gambler, hvis uheld suger ham ned i den københavnske under­verden. Programmet kalder filmen det stærkeste portræt af København siden »Pusher«, så forventningerne er høje.

Der knytter sig også høje forventninger til Birgitte Stærmoses »Darling«, hvori Danica Curcic har sin første hovedrolle som en ballet­danser, der pludselig må kæmpe for sin stjerne­status på grund af en skade.

Lotte Svendsens cirkusfilm »Sikke et cirkus« og animationsfilmen »Den utrolige historie om den kæmpestore pære« vises i familieprogrammet Buster.

Trine Dyrholm har hovedrollen som den legendariske sanger Nico i Susanna Nicchiarellis film »Nico, 1988«, der allerede har vakt en del opsigt på de sociale medier, idet fans af det tyske ikon har kritiseret fremstillingen af Nico, som det fremgår af et kort filmklip, hvor Dyrholm danser på scenen. Klippet er dog ikke særligt repræsentativ for filmen, der først og fremmest er en showcase for Dyrholm, ubetinget en af landets bedste skuespillere. Her ses Nico/Dyrholm på scenen i filmen:

Filmen er en frysende kold skildring af, hvordan junk ikke bare dominerer Nicos liv, men også den omgangskreds af beundrere og musikere, der må finde sig i ikke så lidt fra sangeren.

Se andre forslag til film, der skal ses i biografen på CPH PIX her på siden.