Hurra for en lortebog!

Bang
Foto: Linda Kastrup. Jeppe Bangsgaard byline
Læs mere
Fold sammen

Forleden blev modtageren af verdens største børnebogspris annonceret. I år går ALMA-prisen, som det svenske kulturministerium uddeler, til Wolf Erlbruch. »Den bedste modtager af den pris - sådan cirka«, skrev Berlingskes børnebogsanmelder Kari Sønsthagen, som også er leder af Forfatterskolen for Børnelitteratur, til mig i en SMS, da nyheden tikkede ind. Og jeg er ganske enig, Erlbruch er et fremragende valg.

Herhjemme er den dannede tyske arkitekturprofessor og tegner fra Wuppertal bedst kendt for en lortebog. Ja, undskyld, men det er altså dét, den handler om, Erlbruchs første børnebog, som Werner Holzwarth skrev teksten til. »Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved« hedder historien om den bebrillede og forurettede muldvarp. En klassisk »whodunnit«-krimi i børnebilledbogsudgave kan man sige. I dag er det en nyklassiker i børnelitteraturen, og man kan få muldvarpen, den lille »maulwurf« som den hedder på tysk, som tøjdyr med medfølgende briller, lort und alles. Men da den udkom i 1989, ville de tyske boghandlere ikke have den på hylderne. De var ikke meget for lorten og dyrenes blottede røvhuller, har Wolf Erlbruch fortalt til Berlingske. Her sagde han også, at bogen minder ham om hans barndom, hvor han var meget optaget af at studere dyr, der sked: »Børn er fascineret af den slags og har ingen problemer med at tale om lort og tis. For forældre er det mere tabubelagt,« som han sagde.

Og det er netop noget af det fantastiske ved Wolf Erlbruchs univers. Hans bøger kan få børn og voksnes verden til at mødes, få store og små til at tale sammen om stort og småt i verden. I hans seneste bog på dansk, »And, Døden og tulipanen«, der udkom i 2007, gælder det ikke mindst det store. Den handler om død i andehøjde: »Nogle ænder påstår, at når man dør, bli’r man til en engel, sidder på en sky og kigger ned på Jorden,« siger And på et tidspunkt til Døden, som bare svarer henholdende: »Det er muligt. Du har jo allerede vingerne.« Historien ender, som det ender for ænder og for mennesker. Det er trist. »Men sådan var livet,« som det hedder i bogens sidste sætning.

Med ALMA-komiteens ord: »Wolf Erlbruch gør eksistentielle spørgsmål tilgængelige og håndgribelige for læsere i alle aldre. Med humor og varme og med dybe rødder i humanistiske idealer præsenterer hans arbejde universet i en lille skala.«

På et tidspunkt prøvede Disney at få Erlbruch til at tegne for sig. Han var fristet, der er store penge i den slags, men han endte med at takke nej. For som han sagde til Politiken: »Alt hvad Disney laver, bliver sødt og har runde ører, store øjne og buttede snuder. Det er, som om intet må være skarpt. Ikke engang trædukken Pinocchio.« Sådan er det ikke hos Wolf Erlbruch. Han tør tegne livet, også når det er grimt, og når det gør ondt. Hvis han havde sagt ja til Disney, var han blevet rig. Nu bliver han det heldigvis alligevel. Med prisen følger 5 mio. svenske kr.