Hundehoved i kløerne på otte kvinder

Læsernes smagsdom bestemmer graden af en bogs succes. Vi har besøgt en læseklub for otte kvinder, der siden 1998 hver anden måned har diskuteret romaner i plenum. Dagens ret er Morten Ramslands gennembrudsroman »Hundehoved«.

Sussie Sheikh (tv.) med et eksemplar af aftenens emne, Morten Ramslands »Hundehoved«. Læsekredsen mødes den første torsdag hver anden måned for at diskutere en aktuel roman. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en tid hvor politikere, aviser og TV-stationer ikke tør ændre så meget som et komma på udbudssiden uden at runde diverse fokusgrupper, falbyder vi nu et tilbud til en forudseende forlægger, boghandler eller forfatter, der ønsker at maksimere bogsalget:

Otte smagsdommere, alle som skåret efter en Gallup-skabelon for den typiske bogkøber - kvinder ca. midtvejs i livet, som bruger en anselig del af fritiden på at læse og diskutere aktuelle romaner. Værsgo, bogbranche, send potentielle bestseller-manuskripter af sted i god tid til Charlottenlund, så kan der måske spares et par fusere på udgiftskontoen.

Denne aftens litterære traktement foregår hjemme hos familien Galsgaard i villaen på Hjortevangen i Charlottenlund. Sussi Galsgaard har inviteret det faste klientel, der siden 1998 på skift første torsdag hver anden måned mødes til en hel aften med litteraturdebat - en seance der indledes klokken 19 med en middag uden mænd.

»Det handler om litteratur og ikke om, hvem der laver den bedste middag,« forsikrer værten, mens fotografen og journalisten forbløffet tager dagens menu i øjesyn: Hjemmelavet sushi forberedt i flere timer af husets - i dagens anledning - hjemvendte datter og svigersøn, der i det åbne køkken sveder med de sidste detaljer, imens resten af læseklubben ankommer til en velkomstdrink i de tilstødende stuer.

Disciplin til dessert
Efter middagen er der ingen slinger i valsen, en aften med læseklubben er en formaliseret begivenhed. Aftenens vært vælger i god tid dagens bog og holder selv aftenens første oplæg. Bagefter går ordet på skift uden alt for mange afbrydelser:

»Vi er rimeligt disciplinerede,« lyder det fælles svar med lidt fnisen i krogene på spørgsmålet om, hvordan man holder otte kvinder i skak, mens kun en enkelt taler.

Sussi Galsgaard har valgt Morten Ramslands fabulerende slægtsroman »Hundehoved«, og under overskriften »Slægtens spændetrøje« giver hun et kort velforberedt oplæg, der især fokuserer på rækken af groteske skæbner, som Ramslands roman er så rig på, og som minder hende om John Irvings »Verden ifølge Garp«. Der bliver lyttet andægtigt hele vejen rundt i sofagruppen, indtil Sussi afsluttende konstaterer, at hun synes, der mangler lidt mere om kvinderne i romanens univers. Det afføder straks en heftig debat, inden Eva Høgsted skærer igennem og kalder gruppen til orden, så talerækken kan fortsætte.

Læseklubben har et godt ry i omgangskredsen, flere står i kø for at blive optaget. Men lysten til at udvide er umiddelbart ikke til stede. Direkte adspurgt er det fortroligheden, de værner om. Otte års samtaler har skabt en sammentømret gruppe, hvor der også er plads til at kaste personlige erfaringer ind i diskussionen. I praksis betyder fortroligheden også, at de har læst de samme bøger, der ofte bliver brugt som et referencepunkt - også denne aften, hvor talerækken ender hos Eva Frederiksen, der vælger at bruge sin taletid på at sammenligne Ramslands rige, fabulerende skrivestil med Helle Helles mere minimalistiske udtryk i romanen »Rødby-Puttgarden«. Karin Sander, der har en fortid i Rødby, afbryder Eva for at bekræfte Helle Helles portræt:

»Jeg kunne selv havde skrevet den roman, for det er virkelig sådan dernede; der sker ikke en skid.«

Forsamlingen kommer efter lidt diskussion om, hvorfor man overhovedet gider læse en roman om det grå og triste Rødby, langsomt tilbage til »Hundehoved«, der bliver vendt og spejlet i egne familieerfaringer, og sådan fortsætter de i et par timer.

Besøg af forfatteren
Et par gange har læseklubben med succes forsøgt at få de to ender i bogens liv til at mødes ved at invitere en forfatter på besøg. Sidste gang var det Hanne-Vibeke Holst, der modigt vovede den direkte kontakt med læserne. Læsekredsen lagde for med at diskutere »Kronprinsessen« med Hanne-Vibeke Holst som tavs bisidder, inden forfatteren tog til genmæle. Mødet var en stor succes, der tilmed overbeviste et par af gruppens stærkt skeptiske læsere om kvaliteterne i Hanne-Vibeke Holsts forfatterskab. Berlingske Tidendes egen huspoet Jens Andersen - ham med »H.C. Andersen«-biografien - har også været på programmet i læseklubben, uden projektet dog endnu er blevet realiseret. Hvorvidt det skyldes læsearbejdet med et 700 siders murstensværk, eller om forfatteren fik kolde fødder ved tanken om at blive dissekeret af otte fuldvoksne kvinder, er damerne alt for diskrete til at ville svare på.

Vi tvinger dem dog til sidst til at bryde den pæne facade og træde i anmeldernes blodige fodspor: Med eneret for Berlingske Tidende bringer vi her læseklubbens samlede dom over Ramsland og Helle Helle.

Sagt i interviewserien »Bogens liv«

Forfatteren Astrid Saalbach om den gode redaktør:

»Det er meget vigtigt, at der mellem redaktøren og forfatteren er grænseløs tillid og en fornemmelse af, at man svinger og opfatter tingene ens. Jeg kan ikke sige, hvilke faglige kvalifikationer der kræves af en god redaktør, men det kræver i hvert fald lydhørhed og menneskelig indsigt. Jeg spørger ofte min redaktør undervejs, om han tror, bogen bliver til noget. Det er lidt ligesom en håbløs syg, der spørger lægen, hvordan det ser ud, og lægen svarer »ja, det ser godt nok ud«. Selv om begge parter godt ved, at det blot er et ritual, der er nødvendigt for at komme videre.«

Agenten Anneli Høier om bogbranchen:

»Bogbranchen er meget speciel, der er mange uskrevne regler og gentleman-aftaler. Alle kender hinanden, vi mødes på de store bogmesser, og der er med tiden opstået nogle kredse og cirkler, hvor man efterhånden kender hinanden så godt, at hvis de gør noget bestemt i Paris, så følger de efter i London og München. Man stoler på hinanden og udveksler tips. Derfor bruger vi heller ikke penge på at markedsføre os. Den eneste måde man kan bevare sit gode navn i den her branche er ved at opføre sig ordentligt, være ærlig og stå ved det, man siger.«

Forlægger Jakob Kvist om det nye bogmarked:

»Forlagene har fået folk, der normalt ikke køber bøger, til at interessere sig for bogen igen. I alt for mange år har man levet med en cyklus, hvor man kommunikerede med alt for få procentdele af den voksne befolkning. Langt over halvdelen satte aldrig deres ben i en boghandel. Derfor har jeg hele tiden været tilhænger af at få bøgerne ud i supermarkederne. Så må vi bagefter finde ud af, hvordan vi lokker mange flere folk hen i boghandelen.«

Karsten Sand Iversen om hvordan man overlever som oversætter:

»Det gør man ikke! Det er nødvendigt at have en samlever, der tjener en rimelig fast løn. Jeg var så heldig at komme på finansloven for ca. ti år siden, derfor modtager jeg et lille beløb månedligt, men der er kun fire pladser, og vi nægter alle at dø. Alle oversættere herhjemme er freelancere, og det betyder, at vi hverken modtager feriepenge, pensioner eller noget andet. Hele miseren hænger sammen med, at vi er et meget lille sprogområde, derfor vil det altid være begrænset, hvor mange bøger et forlag kan sælge. Vores løn beregnes ikke på forbrug af evner og flid, men på grundlag af, hvad bogen kan bære økonomisk.«

Bogtrykker Per Nørhaven om fremtidens bogproduktionsvirksomhed i Danmark:

»Der vil altid være noget. Men den store masseproduktion forsvinder. Hvis man sammenligner med Norge, så har de nærmest ikke noget produktionsvirksomhed tilbage. På sigt tror jeg også, at den største del af bogproduktionen vil ligge uden for Danmark, og jeg kan ikke garantere, at man stadig laver billigbøger i Danmark om tyve år. Folk læser i stigende grad engelske paperbacks, og fordelen som producent på det engelsksprogede marked er, at bøgerne sælges i hele verden. Hvis man om få år stadig vil udgive et begrænset antal danske paperbacktitler, vil de højst sandsynligt alligevel være trykt i Polen.«

Bogkritiker Bettina Heltberg om hemmeligheden bag en god anmeldelse:

»Jeg tror, friheden er det centrale. Man skal som anmelder føle sig helt fri og fordomsfri og ikke være forudindtaget, inden man åbner en bog. Tag et eksempel som Bent Jensen, han kaldte mig engang nazist, og det blev jeg da lidt fornærmet over, men da han skrev sin erindringsbog, »I begyndelsen«, syntes jeg, det var en kanon god bog. Tricket er at lukke sig inde i bogens univers og læse den på dens egne præmisser. Det kræver en ret bred empati hos anmelderen, så hvis man er for optaget af egne problemer, så mangler indlevelsen.«

Anders Buhl fra Chesters Bogcafé, om fremtidens vækstpotentiale for boghandlere:

» ...det er min vurdering, at handel med bøger over nettet er det sted, hvor der i øjeblikket er et vækstpotentiale, også for Chester. Men den stemning som vi har skabt i shoppen, er lidt svær at drage nytte af i forhold til vores fjernkunder. Derfor sender vi en pose kaffe med, så de selv kan dufte til lidt af stemningen, inden de evt. bestemmer sig for at komme forbi og opleve den ægte vare.«

Læs samtlige artikler i serien Bogens Liv

Morten Ramsland

»Hundehoved«

Helle Helle

»Rødby-Puttgarden«