Hun har fået nok af »vold, narkohandel og døddrukne zombier« i København: »Der er så svinsk og ulækkert«

Mit København: Forfatteren, debattøren og journalisten Anne Sofie Allarp har i en lang årrække boet i udlandet. I 2015 vendte hun tilbage til et forvandlet København – men ikke på den gode måde. »København er utroligt langt fra at være verdens bedste by,« siger hun.

Der er noget helt galt i København, mener journalisten og debattøren Anne Sofie Allarp. Når hun forlader hjemmet i Indre By, er det et »inferno« af bræk, urin og vold, der møder hende. Netop det problem får ikke opmærksomhed nok fra kommunens side, mener hun. Thomas Lekfeldt

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Jeg har rejst lidt til og fra byen. Jeg har boet meget i udlandet – sammenlagt har jeg været 12 år i udlandet. Jeg flyttede til København fra Nordsjælland, da jeg var 17 år. Jeg har boet og arbejdet i byen on and off.