21-årige Katrin Joensen-Næs søgte i november støtte til sin film »Sæla«, om en kvinde ved navn Rebekka, der er afhængig af sex. Filmen portrætterer en sygdom og afhængighed, der ofte er tabubelagt.
Men det går altså langt over de grænser, man plejer at holde sig til på Færøerne.
Sådan lød svaret fra de konsulenter i det færøske kulturministerium, der beslutter, hvilke projekter der skal modtage filmstøtte.
Samme besked fik hun i 2019, da hun i forbindelse med et andet filmprojekt, »Bollevenner«, også ansøgte om en bevilling.
»Vi rådgiver til at omskrive historien lidt, så den bliver mere stueren,« skrev konsulenterne, der mente, at filmene var »spækket med sex«.
Den første film indeholder to »almindelige« sexscener, mens den anden indeholder en »ikke eksplicit« voldtægtsscene samt en onaniscene.
Katrin Joensen-Næs mener, at begge beslutninger er blevet truffet på forkerte grundlag, og at der er et ønske om at censurere hendes kunst, så den indretter sig efter ministeriets ønske.
På en måde føles det, som om min karriere bliver censureret.Katrin Joensen-Næs, instruktør i Færøerne
»Min udtryksform som filmskaber er, at jeg vil tale om svære emner. Grundet disse svar føler jeg ikke, at jeg kan arbejde på Færøerne, da jeg ikke vil moderere mig. På en måde føles det, som om min karriere bliver censureret,« fortæller den unge instruktør.
Sagen om Katrin-Joensen-Næs kommer, samtidig med at den færøske kulturminister, Jenis av Rana, bliver kritiseret for at censurere film på Færøerne. Det sker i kølvandet på, at 17-årige Tóki Jansson blev indstillet til filmstøtte på 40.000 kroner til sin første animationsfilm, »Skúla Scam«. Han nåede aldrig at se pengene, da den færøske kulturminister nedlagde veto mod filmkonsulenternes beslutning om at bevilge støtte, fordi han synes, at der bliver bandet for meget i animationsfilmen.
Det fik foreningen Danske Filminstruktører i samarbejde med Europæiske Filminstruktører (FERA), Nordiske Filminstruktører og FreeMuse – en global ngo, som kæmper for kunstnerisk frihed – til at indsende en støtteerklæring til færøske kunstnere ved at klage til den færøske kulturminister.
I FERAs støtteerklæring nævner de også Katrin Joensen-Næs' projekt som en del af begrundelsen for, at de nu går i rette med det færøske kulturministerium og ministeren.
»Kunstnerisk frihed kræver, at kunstnere og den kulturelle og kreative sektor er uafhængige og frie af regeringscensur, politisk indblanding eller politisk pres,« skriver organisationen blandt andet i brevet.
I en kommentar til Berlingske skriver Jenis av Rana, at han valgte ikke at følge sine rådgiveres indstilling om at yde projektstøtte, fordi at filmens »upassende sprogbrug« var uhensigtsmæssig, når filmens målgruppe er børn og unge.
»Ministeren er ikke bekendt med, at det omtalte projekt med Katrin Joensen-næs' skulle være blevet afvist på grund af seksuelt indhold. Som før nævnt bliver ansøgningerne behandlet af filmrådgivere. Det samlede antal ansøgninger var 30, hvoraf filmrådgiverne frarådede støtte til 18, herunder Katrin Joensen-næs’ projekt. Begrundelsen for frarådelsen var, at projektet forinden i 2019 havde modtaget støtte til samme del af projektet,« lyder svaret fra ministeriet i forbindelse med Katrin Joensen-næs’ sag.
Fordomme og »ugyldige argumenter«
Jonas í Dali Wagner er forhenværende leder af fiktionsinstruktøruddannelsen ved Den Danske Filmskole og producer på den film af 17-årige Tóki Janssons, der fik afvist støtte af kulturministeren.
Han har tidligere kaldt Jenis av Ranas beslutning for kunstnerisk censur og mener, at det samme gælder i Katrin Joensen-Næs' tilfælde.
»Det er to forskellige sager, men det kommer jo fra det samme, nemlig at man prøver at kontrollere kunsten med en moralitet i stedet for at stole på, at kunsten finder en måde at sameksistere med samtiden,« siger han.
Jonas í Dali Wagner kalder konsulenternes beslutning og formulering for »meget usædvanlig«.
»De sidder med deres fordomme og affejer et superfedt projekt med nogle – i mine øjne – meget ugyldige argumenter. Du kan ikke sige, at et land ikke er klar til noget. Kunsten skal jo være der, hvor grænserne er,« fortæller han.
Jonas í Dali Wagner har læst begge af Katrin Joensen-Næs' manuskripter, som han beskriver som »ekstremt interessante«.
Han frygter, at ministeriets begrænsninger kan skade kunsten i landet.
»Overordnet set sætter det her jo en effektiv stopper for kunstneren. Katrin Joensen-Næs kommer ikke til at lave noget, for hun kan ikke gøre det anderledes. Hun kan ikke lave den film, konsulenterne vil have. Så hun er nødt til at rejse væk, hvis hun vil udføre sit projekt,« lyder det.
