Hun er jaloux på sig selv

Den koreanske instruktør Kim Ki-duks »Time« om kærlighed og plastikoperationer er tankevækkende, velkomponeret og halv-bizar.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Hvor meget af vores kærlighed til et andet menneske er forankret i hans eller hendes udseende? Og til de romantiske sjæle, der siger, at det alene kommer an på det indre ville kærligheden stadig være intakt, hvis vedkommende pludselig fik et nyt ansigt og så helt anderledes ud?

Det er nogle af de provokerende spørgsmål, der dukker op i kølvandet på»Time« af den sydkoreanske og yderst produktive instruktør Kim Ki-duk, der på bare ti år har lavet tretten film og også siden »Time« fra 2006 har lavet endnu en.

Film, der bag brutale og provokerende historier gemmer på smukke, men anderledes kærlighedsforhold, uanset om det er med fiskekroge som i »The Isle« eller mellem kidnapper og den skolepige han gør til prostitueret som i »Bad Guy«, og »Time« følger trop. Her møder vi kvinden See-hee, der er meget forelsket i sin kæreste Ji-woo, men også meget jaloux. Han er tro, men selv når han bare kigger på andre kvinder, bliver hun angst for at han skal blive træt af hende, og en dag tager angsten overhånd. Hun forlader ham pludseligt uden et ord eller et spor for at blive plastik-opereret. Ikke for at blive smukkere, som hun siger til kirurgen, men for at komme til se anderledes ud end hun gjorde før. Alt sammen så hun seks måneder senere kan møde Ji-woo igen og være et nyt ansigt, han bliver forelsket i. Det sker, sådan som hun håber på, men med et typisk halv-perverteret twist fra Ki-duks side må See-hee erkende, at hun stadig er jaloux, denne gang på sig selv for at være Ji-woos tidligere kæreste. Hende, der forlod ham og som han ikke er kommet sig over.

Det kan lyde kompliceret og intet er som regel ligetil i Kim Ki-duks film. Præcis det element, der har gjort ham til en anerkendt instruktør i Vesten og en sand enfant terrible i hjemlandet. Men i »Time« får man mere dialog end sædvanligt, samtidig med at billedsiden supplerer historien på et både realistisk og metaforisk plan. Så kender man ikke rigtig til Ki-duk, kan begyndere med lethed springe på her. Ikke til en af hans bedste film, men selv når Ki-duk ikke er bedst, er han god. Og altid seværdig.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse