Hr. Skæg: Børn lytter bedre i selskab med voksne

Danmark har stolte traditioner for kvalitetsmusik til børn. Men hvad er en god børnesang? Ifølge Mikkel Lomborg - også kendt som Hr. Skæg - er det f.eks. at man kan give los og være storladen og sentimental.

Hr. Skæg: Der er ikke samme prestige i at lave børne-TV, som der er i at lave voksen-TV. Ligesom der ikke er samme prestige i at være pædagog som i at være universitetslektor. Arkivfoto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mikkel Lomborg har siden 2007 optrådt som den populære Hr. Skæg i en række TV-programmer for de mindste børn på DR Ramasjang. Mandag udkommer hans fjerde album, »Skæg Med Matematik«.

Hvorfor overhovedet lave musik til børn?

»Som min gode ven og musikalske makker Toke Reunert sagde, så er al god musik børnemusik. Det henvender sig til alle mennesker i alle aldre. Men i børnemusik kan man tillade sig at være meget mere klichépræget og storladen. Man kan tillade sig at vise følelser og være meget ærlig. Man kan synge om små enkle ting og kæmpestore ting uden at skulle være bange for at blive skudt i skoene, at man er patetisk og storladen og sentimental. Det taler godt til mit hjerte.«

Hvordan adskiller det sig fra at lave voksenmusik?

»Det skal være forståeligt og gennemskueligt, hvad man gerne vil med det. I kommunikationen med børn er du nødt til at sløjfe den del, der hedder ukonkret historiefortælling. Der er lidt mindre kunst over det. Med mindre man er elegant og formår at putte kunsten ind alligevel. Man kan jo lære børn rigtig meget.«

»Men hvis man kigger på, hvad børn rigtigt godt kan lide, så er det jo ikke den dybe tallerken med lange finurlige soloer, der gør sig gældende. Det er mere umiddelbart og derudad. Og det må man tage med, når man laver børnemusik. På godt og ondt.«

Er det vigtigt for dig at lave det på en måde, så de voksne også har lyst til at lytte med?

»Det er altafgørende. Det er jo ens chance for at blive hørt. Børn hører, lytter og forstår så meget bedre i selskab med voksne. Det gælder jo også for TV. Hvis man kan lave noget, som de voksne også kan holde ud, så er man nået utrolig langt. Så bliver det bare hørt så meget mere. Og så er det, at man begynder at kunne trænge igennem med sit budskab på en meget mere effektiv måde.«

Oplever du, at det ikke er helt så fint at lave børnemusik som voksenmusik?

»Egentlig ikke. Vi har det lidt lettere i den forstand, at forældrene typisk har en meget lav forventning til f.eks. en børnekoncert. Når man så giver dem noget, som virkelig lyder fedt, så får man helt vilde reaktioner bagefter.«

»Den følelse har jeg levet højt på rigtig længe. Men jeg kan godt kan se, hvor spørgsmålet kommer fra. Der er ikke samme prestige i at lave børne-TV, som der er i at lave voksen-TV. Ligesom der ikke er samme prestige i at være pædagog som i at være universitetslektor.«

»Men hvis man spiller spillet og er dygtig til det, så kan man få sine point alligevel. Også som pædagog. Jeg synes, at jeg får de ting, jeg gerne vil, udlevet gennem børnemusikken. Korene i baggrunden er jo Mikkel Lomborg, der får levet alle sine operadrømme ud. På den måde savner jeg ikke at lave voksenmusik.«