»Hovedstaden må ikke blive et festlokale for folk, der kommer udefra«

Berlingske har spurgt tre fremtrædende kulturpersonligheder, hvad de ønsker af den nye Kultur- og Fritidsborgmester i København.

Forfatter Torben Munksgaard, Teaterdirektør Jon Stephensen og Christine Buhl Andersen, direktør på Ny Carlsberg Glyptotek.
Læs mere
Fold sammen

Foto: Jens Nørgaard Larsen. SKAM som teaterstykke. Scenograf, Jon Stephensen. Fold sammen
Læs mere

Teaterchefen: Mere kultur til skolebørnene

En ny kulturborgmester har chancen for at vise, at man tager kultur alvorligt, og at den kan flytte noget, mener teaterchef på Aveny-T, Jon Stephensen - ikke mindst når Alternativet får kritik for at vælge Kultur frem for Integration-og beskæftigelsesområdet.

»Kultur er også integration. Vi har lige haft Skam herude, og det har været fantastisk at se alle de skoleklasser, der er kommet hertil - men det er ikke mange fra Københavns kommune. Skolerne har simpelthen ikke råd - selv om vi sætter billetprisen rigtig lavt. Så jeg synes, at der skal afsættes midler til at skoler har råd til kultur. Det har to formål - dels at vise at kultur kan flytte, perspektivere og udvide unge menneskers verden. Og dels at være inkluderende - at det ikke kun er dem, hvis forældre interesserer sig for kultur, der får adgang til den,« siger Jon Stephensen, der opfordrer til, at man med omfordeling af midler viser, at man ønsker at inkludere nye borgere i København gennem kultur. »Lad os nu sige, at man afsatte 200 kroner pr elev i folkeskolen og lod pengene komme fra det miilionbeløb, man i dag støtter Operahuset med. Det ville i hvert fald være noget, der ville iscenesætte kulturborgmesterembedet som markant og flyttede noget i kulturen - fra finkultur til breddekultur,« siger teaterchefen. I øvrigt trænger der til at komme noget mere liv i byens parker.

»Engang var Fælledparken et sted, der altid foregik noget. Jeg savner nogle scener med frie koncerter i vore parker - det koster ikke særligt meget og kan skabe fællesskab for de mange og ikke for de få, og det er det, kultur skal kunne.«

Foto: Thomas Lekfeldt. Forfatter Torben Munksgaard. Han er aktuel med romanen Muren. Fold sammen
Læs mere

Litteratur til de unge og pandekager til kunstnerne

Forfatter Torben Munksgaard har fem ønsker til den kommende kulturborgmester i København.

»Først og fremmest tænker jeg, at man skal have aktiveret de unge. For nylig læste jeg, at de dropper litteraturen, så jeg har en drøm om, at man lavede en litteraturfestival i kommunalt regi måske ude på gymnasierne, så vi kunne fastholde de unge læsere. Litteraturen kunne også i højere grad bruges i integrationssammenhænge. Jeg ved, at man har læst danske eventyr til flygtningebøn. Måske er der også unge med anden etnisk baggrund, der kunne have interesse i litteraturen. I det hele taget er kultur et fremragende integrationsværktøj.

Jeg så også gerne, at man skabte bedre adgang til kunsten. Jeg forstår ikke, at det skal koste 120 kroner at komme ind på et museum, og hvis der endelig er gratis adgang, er det én dag om ugen. Så strømmer alle folk til og står som sild i en tønde. Det giver mig stress, og det er jo ikke meningen, at man skal få stress af kunsten, med mindre det er Francis Bacon, vi taler om.

På Fyn har man FilmFyn hvor man tiltrækker store filmproduktioner. Måske kunne man lave noget KunstKøbenhavn, hvor virksomheder er med til at bygge bro mellem erhvervsliv og kultur. Som det sidste punkt vil jeg sige, at de udøvende kunstnere burde få nogle flere rådhuspandekager. Hvorfor skal den slags kun gives til håndboldspillerne? Mig bekendt har ikke engang Jussi været inviteret til pandekager på rådhuset,« siger Torben Munksgaard.

Foto: Søren Bidstrup. Christine Buhl Andersen direktør for Glyptoteket. Fold sammen
Læs mere

»Hovedstaden må ikke blive et festlokale for folk, der kommer udefra«

Christine Buhl Andersen, direktør på Ny Carlsberg Glyptotek, vil satse på hverdagen: »Det er super vigtigt, at man i højere grad udnytter det potentiale, der ligger i de store kulturinstitutioner i København. Det er vores hovedstad, og dermed også et kulturelt centrum, og jeg synes at det er vigtigt at kulturlivet ikke bare bliver lig med events og festivaler. Hovedstaden må ikke udelukkende blive et festlokale, hvor folk kan rejse ind udefra og vælte rundt i gaderne. Det er vigtigt, at vi også har tilbud, der er forankret i københavnerne og deres hverdag. Jeg siger ikke, at man skal aflyse de store events, for de er med til at give en ud-af-hverdagen-oplevelse, som der er brug for. Men de store, stærke og efterhånden meget udadvendte kulturinstitutioner kan i højere grad bruges til tilbyde hverdagstilbud som undervisning, integration og mangfoldighed. Også selvom vi ikke er finanseret kommunalt«.

»Københavns kommune kunne med fordel arbejde på at skabe større sammenhæng og fleksibilitet i samspillet mellem kulturområdet og andre politiske områder som for eksempel integration og undervisning. I den sammenhæng kan netop kulturens institutioner spille en særlig rolle. De er frirum, som jeg synes, at man bør bruge langt mere, for eksempel når man skal håndtere nogle af byens sociale udfordringer. Jeg synes, at man skulle invitere os ind, så vi kunne skabe noget nyt i fællesskab. Hvis den kommende kulturborgmester lavede et visionforum, ville vi meget gerne deltage«.