Hov, hvad skete der lige med »Bedrag«?

Efter en svag start kom der gang i DRs finanskrimi i fjerde episode, takket være Sonja Richter og David Dencik, som indtil i aftes har været brugt for lidt.

Thomas Bo Larsen, Stine Stengade og Thomas Hwan. Foto: Lars Reinholdt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Jeg kunne virkelig godt bruge en bane og en vodka lige nu. Eller rettere sagt: ti baner og en flaske vodka...nogen der skal ha’ noget med?

Det er måske ikke lige det, man ønsker at høre til et Anonyme Alkoholikere-møde, men det er med luksusnarkomanen Amanda Absalonsens sammenbrud til mødet, at der atter kommer gang i DRs finanskrimi »Bedrag«. Vi er i fjerde episode, og mens de tre indledende runder af »Bedrag« spændte fra det kedsommelige til det bedrøveligt klichéfyldte, er det som om at serien har fået sig en opstrammer og noget opkvikkende.

Det er ikke mindst takket være skuespillerne Sonja Richter og David Dencik, der spiller søskendeparret bag seriens fiktive Absalon Bank. Begge har indtil videre haft så lidt skærmtid i denne anden ombæring af »Bedrag«, at deres karakterer har været tæt på at være en slags rekvisitter.

Endelig får de lov at rulle sig ud, og som sædvanlig er det en fornøjelse at iagttage David Dencik gestalte sin figur, i dette tilfælde den kejtede og genialt-autistiske Simon Absalon, så man nærmest kan se hele hans opvækst for sig med mobning på dyre kostskoler og så videre. Han er alle licenspengene værd, men oven i det får vi også Sonja Richter som Simons søster Amanda, der er så langt forud for sin tid, at hun må bedøve sig med stoffer for at være på bølgelængde med andre mennesker.

Med andre ord, er karaktererne begyndt at ligne den type  personligheder, der er så usandsynlige, at man kun finder dem i virkeligheden.

Seriens faste karakterer sidder til gengæld stadig fast i deres morads af plot-tekniske krumspring og lidt for forudsigelige relationer. Den grove, men guldhjertede Mads Justesen (Thomas Bo Larsen) har knas i forholdet, altså ikke til sin hustru, men til kollegaen Alf (Thomas Hwan), som han har glemt at fortælle om sin kones graviditet. Det holder ikke i et moderne arbejdskollegaforhold, Mads, men alt ordner sig alligevel da der går hul i sagen mod Nova Bank.

Lovligt heldig er politiduoen, da deres efterforskningsmetoder først og fremmest består af at hænge telelinsebilleder af de mistænkte op på stationens væg (Alf), eller at råbe af dem der er indkaldt til forhør (Mads). Heldigvis overfalder en af de mistænkte Mads, og efter nogle timer i Vestre Fængsel er gerningsmanden blevet mør nok til at sladre om sine lyssky overordnede.

Jeg har i en tidligere anmeldelse af denne sæson beklaget, at politichefen Nanna Riis (Stina Stengade) konstant skulle være på nakken af sine egne medarbejdere, og således udgøre en af de ældste klichéer i politigenren, men i denne episode viste der sig så at være en grund til det. Det, samt en handling der hæver sig over det helt sort-hvide, fortjener også en stjerne.

Bedste scene i episode 4: Simon Absalon, der hjælpeløst forbereder sin tale til aktionærerne, og søster Absolon der flejner ud til AA-møde.