Horesta: Lukker nattelivet klokken 24, vil der udvikle sig en undergrundskultur

Siden 18. maj har beværtningerne i København været pålagt at lukke ved midnat. Politiet oplever, at det kan aflæses markant på antallet af voldstilfælde, der i perioden har været faldende. Skal løsningen med at lukke klokken 24 gøres permanent? Nej, mener brancheorganisation. »At forestille os, at vi kan få ændret en gå-ud-kultur ved at lukke klokken 24, er naivt,« siger direktør i Horesta.

Antallet af voldsepisoder i det københavnske natteliv er faldet markant under coronanedlukningen, og det er fortsat, efter at byens beværtninger er blevet pålagt at lukke ved midnat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Københavns Politi oplever et markant fald i antallet af voldsepisoder i det københavnske natteliv. Politiet mener, at det kan hænge sammen med coronasituationen, hvor barer, restauranter og beværtninger skal lukke ved midnat. Den tidlige lukning har blandt andet været med til at sætte en dæmper på den vold, som politiet ofte oplever i Middelalderbyen mellem klokken 02 og 04.

Det drastiske fald i antallet af voldsepisoder rejser spørgsmålet om, hvorvidt man kunne udnytte coronasituationen og gøre det permanent, at nattelivet i Indre By lukker ved midnat. En række beboerforeninger i Indre By er fortaler for ideen, og det samme er Jakob Næsager, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for de Konservative.

Spørger man barejerne i Indre By, er det en håbløs idé. De mener, at det vil være »dødsstødet for nattelivet«, hvis man permanent skal lukke ved midnat.

Det samme mener brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, som dog også er glade for, at volden er faldet. Men de mener, at det er forventeligt at se et fald, da politiet har været mere synligt i bybilledet, samt at færre mennesker har været samlet.

»Vi har længe kaldt på, at ordenspolitiet skulle være mere synligt i gadebilledet, men det er svært at komme igennem med den opfordring. Nu kan vi se, at det kan lade sig gøre. Alene det, at de er synlige i gadebilledet, har en effekt. Mere af det, tak,« siger Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta.

Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta

»Der er jo et andet natteliv omkring døgnåbne kiosker og de unges fest i gaderne. Lad os få adresseret det også.«


At nattelivet skal lukkes ned allerede klokken 24, mener Kirsten Munch Andersen bestemt heller ikke er den rigtige løsning. Hun peger på, at hele coronasituationen har været ekstraordinær. Hun mener fortsat, at folk vil mødes – også efter midnat.

»Uagtet om man lukker klokken 24 eller ej, så vil vi mødes. Spørgsmålet er, om det skal ske på etablerede steder hos professionelle virksomheder, der tager hånd om udskænkning og uro, eller om man vil flytte festen et andet sted hen. Er der ikke et professionelt tilbud til de mennesker, der vil mødes, så rykker det ud på gaden, og vi får skabt et undergrundsliv. Jeg tror, at det er en kende naivt at forestille sig, at vi ikke vil mødes efter klokken 24, selv om man lukker eller stopper for nogle bevillinger,« siger hun.

Når rådhusklokkerne i fremtiden slår ved midnat, mener Kirsten Munch Andersen, at det vil være en helt forkert strategi bare at lukke alt ned.

»For mange vil det være at trække stikket på virksomheden. At forestille os, at vi kan få ændret en gå-ud-kultur ved at lukke klokken 24, er naivt. Vi skubber aktiviteten et andet sted hen. Det kræver længere tid at lave kulturændringer og adfærdsændringer. Nattelivet vil alligevel fortsætte med undergrundsdiskoteker, og så vil forretningerne lukke. Det er der ingen tvivl om,« siger hun.

Men er det ikke netop nu, hvor vi alle er inde i et mindset, hvor vi er klar til at ændre adfærd, at man burde gøre noget ved nattelivet, når nu man kan se, at der er nogle afledte positive effekter på eksempelvis antallet af voldsepisoder?

»Vi bør bestemt smede, og vi vil selvfølgelig evaluere med politiet og Københavns Kommune. Men at forestille sig, at vi nu ændrer adfærd på grund af corona, er spådomme. Jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke, at vi ønsker at gå mindre ud. Vi har været vildt dygtige i en periode, men mange ønsker nok at komme tilbage til deres normale liv,« siger hun.

Kig på andre områder

Horesta peger også på, at man kunne rette indsatsen i andre retninger. Brancheorganisationen foreslår eksempelvis, at man kunne eksperimentere mere med detailhandlen, men at det kræver velvilje fra Christiansborg.

»Vi har en hel gren i detailhandelen, der har døgnåbent, og som må sælge alkohol til 16-årige. Der er jo et andet natteliv omkring døgnåbne kiosker og de unges fest i gaderne. Lad os få adresseret det også. Vores forslag er at eksperimentere med at sætte en 18-årsgrænse for salg af alkohol i detailhandlen eller en alkoholfri zone i bybilledet. Der er masser af ting, vi kan gå i gang med i et forsøg på at få adresseret det her,« siger hun.

Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta

»Vi har før foreslået en »nattelivsborgmester«, men lad os i det mindste få lavet en fælles organisation og placeret et klart ansvar.«


Horestas forslag til på sigt at komme problemerne i nattelivet til livs er et, de har efterspurgt længe. De efterlyser et samlet organ, der forener alle involverede interesser, forvaltninger og institutioner. Kirsten Munch Anders foreslår, at København kunne lade sig inspirere af eksempelvis Aalborg.

»Et af vores forslag er at få samlet et ansvar hos én enhed. Vi har før foreslået en »nattelivsborgmester«, men lad os i det mindste få lavet en fælles organisation og placeret et klart ansvar. I Aalborg har de sat alle parter om ét bord og på den måde haft succes med at få skabt en positiv udvikling omkring Jomfru Ane Gade. Så vi står bestemt ikke uden erfaringer på området. Vi kan se, at diskussionen kommer nu, og vi er klar til at tage aktivt del i den,« siger hun.