Hold på mobilen: Nu kommer de rullende pandaer

Brugen af de såkaldte GIF'er er i voldsom vækst. Og det er der faktisk grund til at være glad for, siger en ekspert i det danske sprog.

Frederik Munk taster på sin mobil.

Den 31-årige fuldmægtige i Københavns Kommune er på vej til en sommerfest og fortæller lige en kammerat, at han har en pakke til ham. Den må han dog få en anden dag.

Kammeraten skriver drillende tilbage: »Du kan bare komme forbi og stille den i min opgang, når du cykler hjem i nat«.

Egentlig kunne Frederik Munk bare skrive »Nej, glem det. Du må da selv hente din pakke!« til sin kammerat. Men han roder med telefonen i nogle få sekunder. Og trykker send.

Straks træder den amerikansk b-film-actionhelt Chuck Norris frem på skærmen hos kammeraten.

»Det giver noget helt andet, end hvis jeg bare skrev: Knytnæve i ansigtet. Det her giver en reaktion, og man har lyst til både at grine og drille igen,« siger Frederik Munk.

Han er en af de mange, der undertiden krydrer deres SMSer og beskeder med en lille animeret film kendt som en GIF.

»For mig har det altid et element af ironi og sarkasme. Det er altid kærligt ment. Og så går det hurtigt. Jeg kan hurtigt få sagt en hel masse på meget kort tid,« siger Frederik Munk.

Andre gange kan en GIF være en nuttet pandaunge, der i ren kådhed triller rundt på jorden i solen. Den kan man for eksempel sende til en date, hvis man glæder sig helt vildt til at gå i biografen.

Eller man kan sende Britney Spears, der gaber noget så voldsomt, hvis et møde på arbejdet føles som en evighed.

En populær GIF viser også en kvindelig reporter på TV 2, der på direkte TV får et kys på kinden af en fremmed mand. Hendes smil smitter.

En lyst til at kysse

Millioner af de små GIF – udtalt som et ord, ikke en forkortelse – bliver hver dag sendt verden rundt og det i sådan en grad, at skriftsproget er ved at eksplodere i visuelle tilføjelser.

For ord er ganske enkelt ikke længere nok, når primært unge kommunikerer på deres mobiltelefoner og gerne vil dele følelser.

Små ikoner, kaldet emojis, erstatter ord, så man  bruger et ❤ i stedet for »kærlighed« Nemt. Hurtigt. Afsted.

Og i den verden passer GIF perfekt ind. I modsætning til større videoklip er filerne ganske små, lydløse og kan derfor hurtigt sendes og læses over sms, email, Facebook eller andre programmer uden større besvær.

Typisk viser en GIF blot 10-12 stilbilleder hurtigt efter hinanden, men en enkelt GIF kan alligevel meget præcist udtrykke en begejstring, en lyst til at kysse eller en give udtryk for, at man synes, at modtageren er en kæmpe idiot.

Ödül Gürsimsek fra Roskilde har i sommer forsvaret sin ph.d. om GIFer. Hun mener, at man med disse klip – for eksempel med Chuck Norris eller andre velkendte figurer - kan vise modtageren, at man sam- men har et fællesskab.

»Ved at sende et kort klip fra et TV-show eller en film, så udvikler man langsomt et særligt og fælles sprog sammen. Man bygger sin referenceramme. Ud over et formelt budskab – altså om man er glad eller sur – så får man også med en GIF sendt en helt grund- læggende besked om, at man er på samme hold,« siger Ödül Gürsimsek.

Som en del af sin ph.d. undersøgte Ödül Gürsim- sek især, hvordan fans af den amerikanske TV-serie Lost allerede for flere år siden brugte de små klip til at skabe en fælles fortælling på internettet.

»Hvis man for eksempel sender en GIF med nogle begejstrede mennesker, så kan modtageren af kode den meget mere præcist, hvis han eller hun kender referencen og ved, at lige dette klip er fra det tidspunkt i TV-serien, hvor alle bliver reddet. Så er det ikke bare begejstring, men eufori. Og det forstår kun de særligt indviede. På den måde kan man faktisk være ret præcis. Ord har en begrænsning. Det er et af problemerne med den skriftlige kommunikation. Og her kan visuelle oplevelser hjælpe,« siger Ödül Gürsimsek.

Blevet nemmere

De første animerede GIF-filer blev sendt og vist allerede i 1987, men bortset fra et kort comeback i internettets spæde dage, så har filformatet haft en relativt anonym tilværelse i den store offentlighed.

Men i de seneste år er brugen af de små klip acceleret gevaldigt i takt med, at kommunikationen på Snapchat, Wine, YouTube, Instagram, Facebook, Tumblr og mange andre steder i stigende grad er blevet visuel.

Det folkelige gennembrud for GIF kom dog i marts i år, da Facebook opgav mange års modstand mod de små filer. Selvom det stadig ikke er helt enkelt at lægge en GIF op på ens egen Facebook-side, så kan de nu nemt bruges, hvis man for eksempel skriver sammen over Messenger.

Med få engelske søgeord – »sleppy cat« eller »I love you« – kan man på sin telefon således dykke ned i for eksempel New York-selskabet Giphy enorme arkiv af tusindevis af GIFer med trætte katte, jublende børn og kendte TV-stjerner, der danser.

Med 100 millioner kroner i ryggen har de knap 30 medarbejdere hos Giphy de seneste år skabt verdens største samling af GIFer, Hver måned bruges Giphy af mindst 50 millioner brugere, mens konkurrenten Riffsy forleden oplyste til New York Times, at fire milliarder GIF-filer bliver vist på deres platform hver eneste måned. Alene på Facebook sendes der hver dag mindst fem millioner GIFer.

De mange GIFer er også for længst vandret over i flere større virksomhedernes kommunikation.

Da en journalist fra det amerikanske netmagasin Daily Dot tidligere på året hørte et rygte om, at Google var på vej med en ny teknologi, skrev han til selskabet og bad om en kommentar.

Presseafdelingen sendte ikke journalisten ét eneste ord, men i stedet en GIF af en lille pige med rottehaler, der trækker på skuldrene og signalerer, at det ved hun sandelig intet om.

Journalisten antog, at emailen bare var en vittighed og brugte den ikke i sin historie.

Da han senere kontaktede presseafdelingen igen, forsikrede de ham om, at han ikke ville få andre svar fra selskabet.

»GIFen var virkelig vores eneste officielle svar,« skrev Google senere i en email.

En leg med sproget

Skulle nogen tænke, at det hele var meget bedre, da ungdommen sad i vindueskarmen og ledte efter lige præcist det rigtige ord i stedet for den rigtige GIF til en kærlighedserklæring, så pust ud og slap af, siger Anette Grønning, der er ekspert i kommunikation og sociale medier som lektor og ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

»Der er en leg i gang i øjeblikket med sproget, og det er helt fantastisk, at vi som danskere ikke stopper op og lukker sproget omkring os. De unge bruger det visuelle til at involvere deres venner og til ret hurtigt at få følelser på banen. De viser, at de lige har scoret et mål i håndbold, er hoppet i havnebassinet eller bare er begejstrede. Jeg synes ikke, at det visuelle lag tager det mindste fra det skriftlige sprog,« siger Anette Grønning.

Hun sammenligner de kort GIF-klip med et klassisk postkort sendt hjem fra en lang sommerferie i Spanien.

»Det er jo heller ikke et billede, du selv har taget, men derfor kan det jo sagtens meget præcist udtrykke en følelse eller en særlig stemning og vise, at du tænkte på mig, da du sendte det,« siger Anette Grønning.

De mange visuelle nye muligheder kan måske endda give nogle unge – og voksne – der har svært ved at udtrykke sig på skrift en mulighed for at kommunikere mere præcist.

»Jeg kan meget vel forestille mig, at der er nogen, der finder en frihed til at udtrykke sig på. En frihed til at kunne vise nogle følelser, som man ellers ikke kunne få frem. Enten fordi man ikke orkede, eller ikke kunne finde ud af det. Vi så den udvikling for især grupper af unge drenge, da sms blev populært: Det gav dem pludselig en mulighed for at være med,« siger Anette Grønning.

Hos Dansk Sprognævn holder man øje med den sproglige udvikling, men har endnu ingen planer om at registrere brugen af GIFer i det danske sprog. Og af gode grunde ved ingen endnu, om GIF blot er et midlertidigt modefænomen.

»Teknologien giver os nogle nye muligheder, og så afprøver vi dem, sådan er vi danskere: Da vi fik Word på computerne, legede alle også med skrifttyperne. Så var der pludselig 14 skrifttyper i bryllupssangene, det var voldsomt. I dag har vi lært at beherske os, men vi skulle først lige ud og prøve det. Det er præcis det samme, vi ser nu: At vi udforsker det visuelle i vores skriftsprog,« siger Anette Grønning.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange GIFer der bliver sendt i Danmark.

 

TRE GIF’ER DU KAN SENDE ...

... når du har tømmermænd
En lille gul ælling, der er ved at falde omkuld af træthed, men desperat forsøger at holde sig selv vågen.

... når du virkelig glæder dig
Meg Ryan beviser, at hun kan fake en orgasme i filmen »Da Harry Mødte Sally«.

... når du har læst noget klogt i Berlingske
TV-værten Jimmy Fallon slår en knytnævne ud i luften i ren begejstring.