Holckenhus er symptom på en større tendens: »Jeg fornemmer lidt, at kulturministeren er ligeglad«

Det er svært at forestille sig, at kulturarven i Holckenhus står til at redde. Der er på nuværende tidspunkt ikke indledt en fredningssag. Jakob Næsager, konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentationen, mener, at fredningsloven er for restriktiv og vil have kulturminister Joy Mogensen (S) i tale. Men hun forbliver tavs.

»Jeg har ikke hørt hende sige noget som helst. Jeg fornemmer lidt, at kulturministeren er ligeglad,« siger Jakob Næsager, konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, om kulturminister Joy Mogensen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

»De overgreb, Holckenhus er blevet udsat for, kunne kun være forebygget med en fredning,« siger Jakob Næsager, konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Han ville ønske, at han kunne have reddet kulturarven i Holckenhus. Men den slags er ikke en sag for byrådsmedlemmer, for som loven hænger sammen, kan de ikke stille noget op. De kan med lokalplaner sætte grænser for, hvad der må gøres ved bygningsfacader, men når det kommer til det indre i en bevaringsværdig bygning som Holckenhus, er de magtesløse.

Det er kun Slots- og Kulturstyrelsen og den nyudnævnte kulturminister, Joy Mogensen (S), der kan styre dansen.

»Vi er nået til et sted, hvor den praksis, der er i Slots- og Kulturstyrelsen, lader rigtig mange ting forblive ufredede. Man skulle tage en snak i Slots- og Kulturstyrelsen, om man har en for restriktiv praksis. Vi hos Konservative synes, at staten er alt for karrig med fredninger,« siger Jakob Næsager.

Her ses en dør, der er blevet overmalet under renoveringen. Over 70 kunstnere som P.S. Krøyer har boet og malet i den historiske bygning Holckenhus i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Wandel.

»Der er brug for, at der bliver skruet op for fredningsmuligheder. Det er meget nødvendigt, at vi bevarer større dele af København. Vi kan risikere, at bymiljøet i Middelalderbyen ændres totalt, så hvis vi ønsker skæve huse med små charmerende, skæve lejligheder, der daterer sig til Københavns brand, gælder det om at frede dem. Og det kan kun gå for langsomt,« siger Jakob Næsager.

Han har en klar opfordring til Joy Mogensen. Hun skal gå til forhandlingsbordet med ønske om, at der skal sættes flere penge af til nyfredninger af bygninger.

»Jeg har ikke hørt hende sige noget som helst. Jeg fornemmer lidt, at kulturministeren er ligeglad.«

Holckenhus er lige nu i gang med at blive gennemrenoveret af kapitalfonden Blackstone og dens undervirksomhed 360 North. Beboere og ekspert advarer mod, at bygningens kulturarv forsvinder væk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Jes Fabricius Møller, lektor og historiker ved Københavns Universitet

»Jeg håber, at diskussionen om Holckenhus kan blive indgang til en diskussion om, hvad vi gør med den ældre bygningsmasse.«


Hvad gør vi med den ældre bygningsmasse?

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen findes der i Danmark omkring 300.000 bygninger med høj bevaringsværdi, mens kun 100.000 er udpeget som bevaringsværdige. Dertil kommer, at der er 9.000 fredede bygninger. De seneste år har Slots- og Kulturstyrelsen gennemført en omfattende fredningsgennemgang. I den proces er det blevet konkluderet, at tre procent af de fredede bygninger ikke længere har kvaliteterne til at have status som fredet. Det drejer sig om maksimalt 244 bygninger, oplyser Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Center for Kultur i Slots- og Kulturstyrelsen, der orkestrerer fredninger.

»Vi har været nødt til at rydde op. Der er borgere, som ikke har vidst, om de var købt eller solgt i forhold til, om deres hus var fredet. Derfor har vi prioriteret dem frem for nyfredninger. Vi mangler 14 afgørelser, så der er godt nyt forude,« siger hun.

I 2018 kom der fire nyfredninger til, mens 82 fredninger ophørte. Beboerne i Holckenhus har længe ønsket, at bygningen bliver fredet, men Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at der ikke på nuværende tidspunkt er indledt en fredningssag. Der var mangelfuld dokumentation.

Jes Fabricius Møller er lektor og historiker ved Københavns Universitet, og han peger på, at der gemmer sig en langt større tendens bag historien om Holckenhus. »Holckenhus er bare et symptom på, at noget meget væsentligt er ved at glide os af hænde,« hed det i en Facebook-opdatering, han delte forleden. Der er så mange andre sager, noterer han sig.

»Jeg håber, at diskussionen om Holckenhus kan blive indgang til en diskussion om, hvad vi gør med den ældre bygningsmasse. Det er ikke alt, der er historisk værdifuldt, der nødvendigvis er pænt i en artkitekts øjne. Vi burde også se på, hvad det er, der definerer, hvad der er egnet til at blive fredet. Men også, hvordan vi håndhæver en fredning,« siger Jes Møller Fabricius.

»En fredning består i, at man forpligter kommende generationer til at tage vare på en bygning. Hvis ikke den forpligtelse har nogen form for sanktion, er det jo ikke en fredning. Så er det bare en velklingende hensigtserklæring. Man burde se på, hvordan vi håndterer fredningsbestemmelserne. Er det bare et prædikat, vi kan sætte på?«

Jes Fabricius Møller oplever, at det i dag er en smal sag at få affredet en bygning.

»Hvis man ejer et fredet hus, er det tilsyneladende nok bare at forsømme det, indtil det er i en stand, hvor det ikke længere kan reddes,« siger han.

Det er dog helt forkert, mener Merete Lind Mikkelsen. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er der også sanktioner, hvis en fredning ikke opholdes. De kan kræve ændringer tilbageført og i yderste konsekvens indgive politianmeldelse.

»De bygninger, vi affreder, er langt overvejende ikke bygninger, der er i teknisk dårlig stand. Det er bygninger, hvis indre fredningsværdier er væk, og hvor det typisk kun er facaden, der står tilbage, vi affreder,« siger hun.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kulturminister, Joy Mogensen (S).