Højskoler gør sex til et fag

#Metoo-bevægelsen og den store fokus på seksuelle krænkelser har fået flere højskoler til at sætte sex på skoleskemaet.

Danske højskolerelever skal ikke kun lære om demokrati og fællesskab. Også sex og samliv står i stigende grad på skemaet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shutterstock

Hvad er god sex, hvad er kærlighed og hvornår skal der sættes grænser.
Det er noget af det, kursisterne lærer, hvis de vælger at følge  »Kærlighed, seksualitet og krop« på Krogerup Højskole.

Faget, der har kørt siden 2016, er en af stadig flere muligheder for højskoleelever, der ønsker at tale om deres seksualitet, lære at sætte grænser eller forstå flirt og optakt.

På mindst ni andre højskoler er samme emner sat på skemaet.
Snoghøj Folkehøjskole har haft temauger om seksualitet og magt, hvor eleverne tegnede, skrev og dansede ud fra deres egne erfaringer. Brandbjerg Højskole tilbyder kurset »Køn, krop og seksualitet«, hvor man blandt andet diskuterer kendskabet til egne og andres personlige grænser, mens Testrup Højskole sætter fokus på køn og seksualitet i deres kursus »Køn, Krop og Kultur«.

Flere af kurserne er startet efter #Metoo-debatterne har præget medier og samtaler verden over.

»Hvis vi vil danne unge mennesker, så er køn og seksualitet meget vigtige emner, og det er noget, der optager dem fra morgen til aften,« siger Rikke Forchhammer, der er forstander på Krogerup Højskole.

»Jeg oplever, at de unge har enormt brug for at snakke om de her ting. Jeg er kendt som Love Mama, fordi jeg stiller op og besvarer anonyme spørgsmål om sex og kærlighed. De unge er meget glade for at kunne tale med en voksen, der tager dem alvorligt«.

Martin Elung-Jensen, der er forstander på Snoghøj Folkehøjskole, har samme opfattelse.

»Vi har mange unge, der er optaget af deres seksualitet – det kan være at føle sig som en hun, når man er født som han. Det taler vi meget om, ligesom vi også løbende taler om de regler, der gælder ved fester, hvor pigerne ikke har så meget tøj på. Det er altså et tema, der italesættes løbende, men det er også noget, der er oplagt at prøve af i kortere kurser«, siger Martin Elung-Jensen, der gerne vil lave flere kortere temauger som dem, man havde tidligere på året om seksualitet og magt.

Højskolernes initiativ glæder Frej Prahl, der er sexolog og ved flere lejligheder har talt om tidens udfordringer.

Han oplever, at de unge er præget af en ”penetrationsnorm”. De tror, at sex handler om at få det gjort. De mangler at forstå grænsesætning. Både deres egen og andres.

»Jeg mødte en folkeskolelærer, der fortalte, at de unge låste sig ude på toiletterne for at få det seksuelle overstået, når der er var fest. Der var ingen optakt, og alt var aftalt på forhånd. Drengene var seje, hvis de fik sex, og pigerne følte sig kedelige, hvis de sagde nej,« fortæller Frej Prahl, der mener, at mange unge har en opfattelse af ethvert samspil er  »en motorvej der fører til sex«.

»Der er flere og flere af de såkaldte semi-voldtægter, hvor de to parter kender hinanden, og hvor der ikke rigtig er blevet sagt nej, eller måske bare et lille nej. Jeg tror, at det er et resultat af at de unge er alt for dårlige til at forstå det rum, der findes før sex«.

Af samme grund er Frej Prahl meget glad for højskolernes tilbud.

»Det er da fantastisk. Drengene er skrækslagne for at blive voldtægtsmænd og pigerne skal lære at mærke, hvad de har lyst til at og turde at sige det.  Det skal leges ind. Det må ikke blive formynderisk for de unge ved godt, hvad de ikke må. De mangler bare at lære, hvad de gerne vil«